Ord for at man altid overholder tiden

Ved slutningen af sommerperioden forespurgte vi jer læsere, hvilke ord og vendinger der er mest belastende, når I hører dem i erhvervslivet. Vi modtog næsten forslag, og ud fra dem udarbejdede vi en liste med 19 udtryk, I kunne stemme på.

Vi har nu tømt stemmeurnen, talt krydserne og fundet de udtryk, som generer jer allermest:

'Jeg hører, hvad du siger' topper listen efterfulgt af 'spille hinanden gode' og 'kigge ind i/se ind i'. 'Rejse', der vandt, sidst vi udarbejdede undersøgelsen for to et halvt år siden, indtager nu fjerdepladsen.

Men hvad signalerer 'jeg hører, hvad du siger' egentlig? Og hvor stammer formuleringen fra?

Vi har kigget nærmere på vinderudtrykket og konstateret, at en dansk rejsedronning var first mover på at høre, hvad andre siger, allerede for over 30 år siden. Vi har også talt med en direktør, der genovervejede hele sit ordforråd, da han læste vores tidligere liste, og som stadig har svært ved at slippe ordet 'rejse'.

Helt på månen

Men først spurgte vi en af de læsere, der nominerede 'jeg hører, hvad du siger' om, hvad vendingen vækker i ham:

'Det er et hæsligt udtryk, der i den grad taler ned til personen, du siger det til. Det signalerer, at vedkommende er helt væk,' siger Ulrik Løvehjerte, der er specialkonsulent i Randers Kommune.

Han foreslår, at du i stedet for at fortælle, at du har hørt, hvad den anden har sagt, skal reagere på, hvad vedkommende siger.

'Du kan bare svare. Det andet bliver jo egentlig også lidt fjollet,' siger han.

Stephen Holst er enig. Han er selvstændig arbejdsmiljø- og ledelsesrådgiver og medforfatter til bogen 'En medarbejders bekendelser om ledelse'.

Ifølge ham er et udtryk som 'jeg hører, hvad du siger' et resultat af, at metoder fra psykologien har vundet indpas i ledelsestænkning og arbejdslivet.

'En tendens, vi har set gennem mange år. Fra dengang vi begyndte at erkende sammenhængen mellem trivsel og præstation og begyndte at ressourceoptimere på mennesker.'

Stephen Holst mener, at vendingen stammer fra en klientcentreret terapiform, hvor terapeuten gennem gentagelse af det, klienten siger, accepterer det som en form for sandhed.

'Men i arbejdslivet virker det helt absurd at installere et sprogbrug, der handler om at acceptere den andens udsagn. I en ligeværdig samtale må man da antage, at vi accepterer hinandens udsagn som udgangspunkt.'