Kan morfin benyttes imod tandpine?

22.05.2025

Hvad er akutte eller kortvarige smerter?

Akut smerte er den type smerte, der opstår i forbindelse med eksempelvis skader, betændelse, irritationer eller efter operationer. Den akutte smerte har en essentiel funktion, idet den skal tilskynde os til at beskytte den kropsdel, som er blevet beskadiget og har brug for at hele. Den akutte smerte er dynamisk. Det vil sige, at den bedres relativt hurtigt, i takt med at kroppen heler. Akutte smerter kan i nogle tilfælde udvikle sig til kroniske smerter. Dette påkræver en anden behandling - link til artiklen om behandling af kroniske smerter. 

Ikke-medicinsk smertebehandling

Når man oplever smerter, er det vigtigt at undgå total inaktivitet, men samtidig også at undgå at overbelaste kroppen. En passende balance mellem aktivitet og hvile er afgørende for et stabilt smerteniveau. Før man overvejer smertestillende medicin, kan man først afprøve ikke-medicinske behandlingsmetoder, som som regel ikke har bivirkninger. Det er forskelligt, hvad der virker, så prøv dig frem med for eksempel:

• Kuldepakning
• Varmepakning
• Afledning
• Afspænding
• Fysioterapi
• Massage

Hvis smerten varer ved, kan man supplere med håndkøbsmedicin. Hvis smerterne på trods af dette fortsætter i længere tid eller tiltager, bør du søge læge.

Smertestillende håndkøbsmedicin

Hvilke typer smertestillende lægemidler kan erhverves uden recept?

Smertestillende medicin i håndkøb kan benyttes til at behandle moderate smerter og deles ind i tre kategorier:

• Paracetamol
• NSAID
• Salicylsyre

Hvad er forskellen på paracetamol og NSAID?

Paracetamol har smertestillende og febernedsættende effekt. Det fås i håndkøb i små pakninger. 

NSAID (forkortelse for Non Steroid Antiinflammatory Drug) og salicylsyre virker anti-inflammatorisk. Det vil sige, at stoffet modvirker hævelse, smerte og ømhed, som ses ved betændelse eller irritation. De fås i håndkøb i små pakninger, spørg evt. på apoteket. De må kun anvendes i kort tid, da de kan give blødning i mavesækken.

Har smertestillende håndkøbsmedicin lige så god effekt som receptpligtig?

For mange vil håndkøbsmedicin være tilstrækkeligt til at lindre forbigående smerte og feber. Dette gælder blandt andet hovedpine, smerter i knogler, muskler og led samt feber udløst af infektioner, for eksempel influenza.

Du bør kontakte din læge, hvis:

• Du oplever kraftige smerter
• Du har taget receptfri smertestillende medicin i mere end 2 uger
• Dine smerter forværres på trods af behandling

Forårsager håndkøbsmedicin bivirkninger?

Overhold altid de anbefalede doser af medicinen.

Enhver medicin kan have bivirkninger. Der er få bivirkninger hos sunde personer, som kun tager receptfri smertestillende medicin en sjælden gang, det vil sige ikke hver uge.

Bivirkninger er først og fremmest et problem for dem, der tager smertestillende medicin i længere tid og/eller i høje doser. 

Bivirkninger ved paracetamol

Hvis man indtager paracetamol i højere doser end anbefalet, kan der opstå livsfarlige forgiftningssymptomer, som kan medføre skade på leveren. Hvis du samtidig drikker alkohol eller har en leverskade, kan forgiftningssymptomerne forværres. 

Bivirkninger ved NSAID/salicylsyre 

Brug af NSAID/salicylsyre giver ofte mavegener. Generne består i smerter og ubehag i den øvre del af maven.

Mere end 1-2 ugers daglig brug af NSAID/salicylsyre kan give mavesår, især hos ældre mennesker eller hvis kroppen er meget svækket eksempelvis af en alvorlig sygdom. NSAID kan også medføre hjerte- eller nyresygdom. Disse stoffer bør helst undgås helt, hvis man er over 65 år.

Nogle få individer får allergiske reaktioner på NSAID/salicylsyre, blandt andet i form af hududslæt eller besværlighed med vejrtrækningen.

Hvilken type smertestillende medicin i håndkøb bør jeg vælge?

I de fleste tilfælde vil paracetamol være førstevalg ved lette til moderate smerter. Hvis paracetamol ikke har tilstrækkelig effekt, kan du ændre strategi og prøve med NSAID i stedet. Husk, at det især er hvis du har tegn på inflammation, at du kan forvente, at NSAID er mere effektivt end paracetamol. 

Valget af smertestillende medicin kan også baseres på dine tidligere erfaringer. At vælge noget medicin, som har virket godt tidligere, er en god regel. 

Endvidere kan valget afhænge af, hvordan du vil indtage medicinen. Noget medicin findes både som brusetabletter, mikstur, stikpiller og som almindelige tabletter. 

Hvem bør ikke anvende paracetamol?

Som en generel regel bør du ikke bruge paracetamol uden aftale med læge, hvis du: 

• Har en lever- eller nyresygdom
• Drikker mere alkohol end anbefalet af Sundhedsstyrelsen

Hvem bør ikke bruge salicylsyre/NSAID?

Som en generel regel bør du ikke bruge salicylsyre/NSAID uden aftale med en læge, hvis du:

• Har kendt allergi over for enkelte salicylsyre/NSAID
• Tager blodfortyndende medicin eller har en blødningsforstyrrelse
• Har eller har haft mavesår
• Har en lever- eller nyresygdom
• Har en kronisk betændelsessygdom i tarmen (Crohns sygdom eller colitis ulcerosa)
• Er over 65 år og/eller er meget fysisk svækket for eksempel af en alvorlig sygdom

Råd ved brug af smertestillende håndkøbsmedicin

Følgende retningslinjer bør følges:

• Følg den dosering som vejledningen på pakken angiver
• Salicylsyre og NSAID skal tages sammen med mad eller rigeligt med drikke for at undgå mavegener
• Tag ikke håndkøbsmedicin samtidig med anden medicin uden at have aftalt det med lægen
• Ved mistanke om alvorlige bivirkninger eller allergiske reaktioner skal du stoppe med at tage medicinen og omgående kontakte læge

Morfin

Hvornår benyttes morfin som smertestillende

Morfin kan være nødvendigt ved intense, akutte, forbigående smerter ved eksempelvis knoglebrud eller umiddelbart efter en operation. 

Er der risiko for at blive afhængig?

Morfin er vanedannende. Det betyder at der er risiko for, at man kan udvikle både fysisk og psykisk afhængighed af det. Den fysiske afhængighed viser sig ved, at man får abstinenser, hvis man stopper behandlingen for brat.

De fleste, der får morfin i kortere tid end 2 uger, vil ikke nå at udvikle en fysisk afhængighed. Hvis du ender med at have fået daglig morfin i mere end to uger, bør du have en plan for nedtrapning. 
Psykisk afhængighed er heldigvis sjældent ved kortvarigt forbrug af morfin, men det er en alvorlig bivirkning, da det kan være starten på et misbrug. Det er svært at vide på forhånd, hvem der udvikler psykisk afhængighed, men hvis du oplever at blive høj eller at få en ekstrem velvære af at tage morfin, så er det et fingerpeg om, at du er i risiko.  

Hvordan kan morfin indgives?

Morfin indtages fortrinsvis som tabletter.

Hvis den syge af en eller anden grund ikke er i stand til at tage morfin som tabletter, kan morfin-lignende stoffer gives gennem et plaster på huden eller som indsprøjtning i en blodåre, i musklen eller under huden.

Indsprøjtning med morfin skal reserveres til akutte nødsituationer i smertebehandling. Morfin, der gives som indsprøjtning, virker meget kraftigere end tabletter og vil typisk kun foregå mens man er indlagt på hospitalet, hvor man kan blive observeret for overdosis. 

Hvilke bivirkninger har morfin og morfin-lignende stoffer?

De mest almindelige bivirkninger:

• Kvalme og opkastning
• Forstoppelse
• Træthed
• Tørhed i munden
• Forvirring
• Svedtendens
• Følelsen af at være "høj" eller beruset
• Påvirkning af åndedrættet (kun ved pludselige, høje doser) 

For de fleste er bivirkningerne overkommelige og forbigående, og generende bivirkninger kan som regel behandles. Forstoppelse er en bivirkning som ikke er forbigående, og hvis du skal have behandling med morfin i mere end 1-2 uger, vil det som regel være nødvendigt at tage afføringsmiddel. 

Der er mange uheldige bivirkninger ved langtidsbehandling med morfin og morfinlignende stoffer. Ud over fysisk og psykisk afhængighed kan længerevarende morfinbehandling påvirke både immunforsvaret og hormonsystemet. Det er en af grundende til, at morfin så vidt muligt skal undgås ved langvarige smerter. 

Må jeg køre bil, når jeg tager morfin?

Brug af morfin kan påvirke evnen til at køre bil, da lægemidlerne kan medføre svækket opmærksomhed og langsom reaktionsevne. Ved ordination af morfin skal lægen vurdere, om patienten kan føre motorkøretøj på forsvarlig vis.

Der er kørselsforbud ved:

• Altid ved brug af hurtigtvirkende morfin
• Ved øgning af morfin
• Ved skift fra hurtigtvirkende til depotmorfin, indtil virkningen er stabil
• Høje doser af depotmorfin
• Erhvervsmæssig persontransport

Aftrapning af morfin og abstinenser

Der er stor individuel forskel på, hvor besværligt det er at trappe ud af morfin. Hvis behandlingen har varet i kort tid, vil udtrapning ofte kunne klares på 1-2 uger. 

Abstinenssymptomer kan være; hjertebanken, svedeture, næseflod, indre uro og influenzalignende symptomer. Abstinenser kan føles ubehagelige, men er ikke farlige og varer typisk kun 1-2 dage for hver gang dosis sættes ned.

Vil du vide mere?