Er vindruer sikre for børn?

Sulfitter fungerer som konserveringsmidler (E 221-228) og anvendes i forbindelse med abrikoser på grund af deres konserverende egenskaber samt evnen til at opretholde frugtens lysere nuance, eksempelvis i tørrede abrikoser.

Allerede ved at spise blot 2 tørrede abrikoser kan et barn, der vejer 30 kg, potentielt overskride den anbefalede daglige dosis (ADI) for sulfitter.

For at undgå sulfitter i abrikoser, bør du vælge de økologiske alternativer til dit barn, da disse ikke har tilsat sulfitter.

Vitaminer, mineraler samt andre gavnlige substanser fra bær, frugt og grøntsager kan også opnås ved at vælge de frosne varianter. For at minimere risikoen for infektion fra frosne bær, bør disse koges i et minut, før de indtages.

Ubehandlede hyldebær indeholder toksiner, der kan udløse kvalme, opkastning samt diarré. Allerede få bær kan være problematiske for små børn. Undlad at bruge rå hyldebær i smoothies; kog dem i stedet i 15-20 minutter inden brug.

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ingen specifikke anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedrørende chiafrø eller chiagrød til børn.

Chiafrø har et betydeligt indhold af både protein og kostfibre, hvorfor indtaget af chiafrø bør begrænses, især for de yngste.

Familiens mad bør generelt ikke være for fed, men det er essentielt, at børn indtil 1-årsalderen får en anelse mere fedt i deres kost end de øvrige familiemedlemmer. Dette kan nemt opnås ved at tilføje 1 teskefuld fedt til hver portion grød, moste grøntsager og kartofler, eller ved at give barnet en smule federe sovs. Det er ligeledes vigtigt udelukkende at anvende den type mælk, der er anbefalet til barnets alder - Se mere info om mælk til børn.

Fisk er en værdifuld kilde til næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, der er fundamentale byggesten for hjernens udvikling. Det kan være vanskeligt at opnå disse næringsstoffer fra andre madtyper. Fisk kategoriseres typisk som enten fede (f.eks. laks, sild, makrel, hellefisk og ørred) eller magre (f.eks. sej, torsk, rødspætte, rødfisk, kuller, kulmule og skrubbe).

De officielle kostråd anbefaler, at voksne spiser 350 g fisk hver uge. Det er vigtigt at variere mellem fede og magre fisk, hvor 200 g bør være af den fede type. Denne mængde tager hensyn til potentiel forurening med f.eks. kviksølv og dioxin. Derfor er det sundere at inkludere fisk i kosten end at undlade det af frygt for giftstoffer.

Det er ligeledes essentielt, at børn spiser fisk. Selvom der ikke findes en specifik anbefaling for fiskemængde til børn, rådes de til at indtage to hovedmåltider med fisk plus fisk til frokost regelmæssigt. Ligesom voksne bør børn spise et varieret udvalg af fisk, som rødspætte, laks, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn og sild. Dog anbefaler Fødevarestyrelsen, at _alle børn op til 14-års alderen undgår tunbøffer og andre friske udskæringer af store rovfisk som tun, gedde og haj._ Problemet med tunbøffer og lignende store rovfisk er, at selv relativt små mængder kan medføre indtagelse af kviksølv i doser, der potentielt kan være skadelige for børn.

Tun på dåse: Tun fra dåse indeholder typisk mindre kviksølv end tunbøffer, eftersom der oftest er tale om mindre og yngre tunfisk, der ikke akkumulerer lige så meget kviksølv. Børn over 3 år kan spise op til én dåse tun om ugen, men bør undgå dåser med hvid tun eller albacoretun, da disse indeholder højere koncentrationer af kviksølv. Børn under 3 år bør helst undgå tun fra dåse.

Find velsmagende fiskeopskrifter og tips til at opmuntre dine børn til at spise (mere) fisk hos 2 gange om ugen.

Fuldkorn behøver ikke nødvendigvis at involvere hele kerner. Betegnelsen 'fuldkorn' indikerer, at hele kornet inklusive kim og skaldele anvendes. Dette betyder, at det gerne må være malet til mel. Kimen udgør den del af kornet/kernen, der potentielt kan spire til en ny plante. Det er i kimen og lige under skallen, at de fleste vitaminer og mineraler findes, hvilket gør fuldkornsmel sundere end raffineret mel. Derudover bidrager skaldelene til at binde vand i tarmen, hvilket modvirker forstoppelse.

Indtag af kostfibre er positivt korreleret med et højt indtag af næringsstoffer og fremmer en sund afføringskonsistens, hvilket mindsker risikoen for forstoppelse. Overdreven indtagelse af kostfibre kan dog gøre det vanskeligt for små børn at opnå et tilstrækkeligt energiindtag. Derfor er det essentielt at sikre en afbalanceret kost.

Børn fra 8-månedersalderen kan introduceres for fuldkornsbrød uden hele kerner, da hele kerner eller synlige skaldele potentielt kan forårsage løs afføring. Det er vigtigt at variere mellem de lettere typer brød og de mere kompakte fuldkornsbrød - omtrent halvt af hver.

Hold øje med det orange fuldkornsmærke, når du handler.

Børn med allergi over for komælk vil typisk også reagere på mælk, ost og lignende produkter fra geder, får eller heste.

Gluten er et protein, der findes i hvede, rug, byg og i en lidt modificeret form i havre. Enkelte individer udvikler en overfølsomhed over for gluten, en tilstand kendt som cøliaki (glutenintolerance). Cøliaki er ikke en allergi, men kan kun håndteres gennem en glutenfri diæt, og den kan ikke kureres.

Tidligere mente man, at cøliaki kunne forebygges ved at vente med at introducere glutenholdige kornprodukter til spædbørn indtil 6-månedersalderen. Nyere forskning har imidlertid vist, at dette ikke har nogen effekt, så der er ikke længere grund til at opretholde denne begrænsning. Almindelige mel- og grynprodukter kan derfor anvendes fra starten ved tilberedning af den første grød.

Små børn kan have udfordringer med at tygge hårdere fødevarer tilstrækkeligt. For at undgå at et barn får noget galt i halsen, skal disse fødevarer være skåret i små stykker, revet, blendet eller finthakket (afhængigt af barnets alder og udviklingstrin), indtil barnet når omkring 3-årsalderen. Sørg for, at barnet tygger grundigt, før det får hele gnavegrøntsager eller dem i stave og stykker.

Børn under 1 år bør ikke indtage honning, da det kan indeholde hvilende stadier (sporer) af jordbakterier, der potentielt kan forårsage alvorlig sygdom. Spædbørns mavesyre er ikke tilstrækkelig stærk til at neutralisere disse bakteriesporer, hvilket kan føre til udvikling af giftproducerende bakterier i spædbarnets fordøjelsessystem. Honning er fuldstændig harmløst for større børn og voksne.

Babyer bør ikke spise hørfrø, og forbruget af hørfrø bør begrænses for både små og større børn.

Hørfrø er ikke anbefalet, hvis du laver din egen plantedrik til dit barn, der ikke tåler komælk.

Undgå at give dit barn rå hørfrø uden forudgående opvarmning, hvis produktets emballage angiver, at opvarmning er nødvendig.

Undlad at erstatte hørfrø med græskarkerner, når du tilbereder mad til børn under 3 år.

Den mest almindelige kaneltype i Danmark er kassiakanel. Den indeholder aromastoffet kumarin, der potentielt kan forårsage leverskader ved indtagelse i store mængder. De yngste børn (1-2 år) er mest udsatte, da de er små og ofte spiser grød, der ofte drysses med kanelsukker. Begræns derfor kanelindtaget i de mindstes mad og drikke. Et barn på 2 år bør maksimalt indtage, hvad der svarer til ¼ teskefuld kanel dagligt. Overvej mildere kanelsukkerblandinger, varier toppingen på grøden, og undgå produkter med højt kanelindhold.

En blanding bestående af 4 spsk sukker og 1 tsk kanel giver en mild kanelsmag.

Kanelte indeholder høje niveauer af kumarin. For eksempel bør et 4-årigt barn højst drikke 0,6 dl kanelte, og et 13-årigt barn bør maksimalt drikke 1,5 dl. Se også information om te herunder.

Hvis du elsker kanel, kan du overveje at finde en specialforretning, der sælger ægte kanel, også kendt som Cinnamomum verum eller Ceylonkanel, som er fri for kumarin.

Koffein stimulerer centralnervesystemet, der er under udvikling i hele opvæksten. Selv et lille indtag af koffein kan medføre midlertidige ændringer i adfærden, som øget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst.

Børn bør derfor undgå at drikke energidrikke. Indtagelse af andre koffeinholdige drikke bør være yderst begrænset, og helt undgås for børn under 3 år.

Kokosfedt er blevet markedsført som et sundt fedtstof, men dets sammensætning minder om smørfedt og indeholder endda flere mættede fedtsyrer end smørfedt. Kokosfedt er fast ved stuetemperatur, hvilket følger tommelfingerreglen om, at jo højere indholdet af mættet fedt er, desto fastere er fedtstoffet. Ifølge de officielle kostråd bør indtagelsen af mættet fedt minimeres.

Børn under 1 år bør ikke drikke komælk på grund af det høje proteinindhold - her anbefales modermælk eller modermælkserstatning. Fra 9-månedersalderen kan der tilsættes op til 1 dl komælk dagligt i maden eller grøden.

Børn i alderen 1-2 år: Anbefales 3,5-5 dl mælk og mælkeprodukter af letmælkstypen dagligt.

Fra 2-årsalderen bør mælken være mere fedtfattig - skummetmælk, minimælk eller kærnemælk med maks. 0,5 % fedt.

Børn i alderen 2-5 år: 2,5 dl mælk eller mælkeprodukter og 10 g ost om dagen (1/2 skive) eller 3 dl mælk eller mælkeprodukter, hvis barnet ikke spiser ost.

Børn i alderen 6-9 år: 2,5 dl mælk eller mælkeprodukter og 15 g ost om dagen (3/4 skive) eller 3,25 dl mælk eller mælkeprodukter, hvis barnet ikke spiser ost.

Børn på 10 år og ældre: 2,5 dl mælk eller mælkeprodukter og 20 g ost om dagen (1 skive) eller 3,5 dl mælk eller mælkeprodukter, hvis barnet ikke spiser ost.

Læs mere om mælk til børn.

Alle planter optager nitrat fra jord og vand og bruger det bl.a. til at danne protein. Visse plantearter ophober større mængder nitrat fra jorden, de vokser i. Det gælder især spinat, rødbede, fennikel, rucola og selleri.

Små børn tåler ikke høje nitratmængder. Undgå derfor disse grøntsager frem til 6-månedersalderen, og giv dem derefter kun ca. hver 14. dag indtil 1-årsalderen. Der er ikke grund til at udelukke de nitratrige grønsager helt. De er sunde, og det er vigtigt at prøve mange ting, der smager forskelligt, så man bliver mere åben for dem senere.

Nitrat er farligt for små børn, fordi bakterier kan omdanne nitrat til nitrit, der hæmmer blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Spædbørns blod er mere følsomt over for dette end voksnes.

Vær forsigtig med brugen af grønt drys. I mad til større børn og voksne bør friske krydderurter serveres separat, så de kun drysses på den mad, der skal spises. Jordbakterier fra de rå urter kan omdanne store mængder nitrat til nitrit i de rester, der gemmes til næste dag.

For børn under 1 år anbefales det at undgå grønt drys på varm mad. Friske krydderurter og bladgrøntsager må gerne anvendes i varme retter, hvis de varmes grundigt igennem. Grønt drys må gerne bruges på kold mad. Al restemad med grønt drys skal kasseres.

Frøene fra quinoa anvendes ligesom korn. Quinoafrøene har et højt proteinindhold på 12-14 % og indeholder i modsætning til fx ryg, hvede og byg ikke gluten.

Grød af quinoa kan gives som variation til andre grødtyper, men bør ikke være førstevalget pga. det høje proteinindhold.

Rabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis du bruger rabarber mere end sjældent, er det fordelagtigt at tilsætte ‘Nonoxal' (calciumklorid) under kogningen. Dette forhindrer, at saften i rabarberne reagerer med kroppens kalk, hvilket ellers kan give ubehagelige reaktioner på tænderne. Madvarer, der indeholder store mængder oxalsyre, kan hæmme optagelsen af calcium fra tarmkanalen.

Ris kan sagtens indgå i en sund kost, men sørg for variation, så barnet ikke kun får ris. Ris har et naturligt indhold af grundstoffet arsen. Stort arsenindtag over mange år øger risikoen for at udvikle kræft. Arsen er ikke farligere for børn end for voksne, men da børn er mindre, får de relativt mere arsen pr. kg kropsvægt.

Indholdet varierer med jordbunden, og det kan svinge meget mellem forskellige lokaliteter inden for det enkelte land. Man kan altså ikke udpege ris fra et enkelt land som bedre eller værre end ris fra et andet.

Du kan mindske indholdet af uorganisk arsen i ris ved at skylle risene grundigt og lade dem stå i blød i koldt vand et par timer i køleskabet, eller du kan hælde kogende vand over risene og lade dem stå i blød i 15-30 minutter. Alternativt kan du koge risene i rigeligt vand, ligesom når du koger pasta.

Små børn bør ikke spise rismelsgrød eller kogte ris hver dag, og alle børn bør helt undgå riskiks og risdrik. På denne måde reduceres den samlede arsenbelastning.

Små børn under 3 år bør ikke spise mere end 50 gram rosiner om ugen, mens større børn gerne må få mere. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, der er potentielt kræftfremkaldende. Denne svampegift kan dannes, hvis der opstår skimmelsvamp (mug) under produktionen og i lagre. Der er ingen forskel på indholdet af ochratoksin A i økologiske og konventionelt dyrkede rosiner.

Man har ikke fundet stoffet i andre tørrede frugter.

Det er vigtigt at begrænse saltindholdet, især i spædbørns mad, da barnets nyrer ikke er fuldt udviklede ved fødslen. Salt kan bidrage til forhøjet blodtryk hos voksne, så det er en god ide at undgå at vænne børn til at synes godt om salt. Undlad at tilsætte salt til den første mad, barnet får. Når barnet er lidt ældre, kan det spise med af familiens mad, hvis grøntsager og den øvrige mad kun saltes let.

Søde drikke øger lysten til søde sager og øger risikoen for overvægt. Ved indtagelse af søde drikke vænner man sig til, at alting smager sødt. Sodavand, saft og light-drikke indeholder desuden syre, der kan skade tænderne - også selvom det er en sukkerfri drik.

Frugtsaft indeholder lige så meget sukker som sodavand.

Halvdelen af alle danske børn mellem 4 og 14 år får for meget sukker. Omkring 80 % af det sukker, børn indtager, kommer fra sodavand, slik, kage og chokolade.

Sukker kan mindske appetitten, så de søde sager kommer til at erstatte den rigtige mad. Der er derved risiko for, at barnet ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler.

Svesker og sveskemos bør først gives, når barnet er 6 måneder gammelt. Hvis dit barn har forstoppelse, bør du søge råd hos din sundhedsplejerske.

Fødevarestyrelsen anbefaler ikke, at små børn under tre år drikker te eller urtete. Dette gælder også iste, uanset om det er hjemmelavet eller købt.

Te reducerer optagelsen af jern fra kosten og kan indeholde problematiske stoffer ud over koffein. En stærk te kan indeholde lige så meget koffein som kaffe.

Planterne, der bruges til te, kan blive forurenet ved blot at være i umiddelbar nærhed af ukrudtsplanter på marken, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizidin-alkaloider). PA kan påvirke leveren.

For børn over tre år kan te indgå i kosten i moderate mængder som en del af en varieret kost.

Når barnet er 4 måneder gammelt, kan du give æg ind imellem som en del af en varieret kost. Barnet kan spise hårdkogt æg. Du kan også bruge æg i farsretter, postejer, æggepandekager og kager.

Fødevarestyrelsen fraråder ikke længere brugen af rå æg i hjemmelavet is, råcreme og lignende, hvor æggene ikke opvarmes. Men det er stadig en god ide at bruge pasteuriserede æg, når du laver mad til små børn, der er mere sarte end voksne. Selvom æggene er erklæret salmonellafri, er der altid en minimal risiko for, at der alligevel skulle være et æg, der er inficeret. Brug derfor pasteuriserede æg, hvis du gerne vil lave omelet eller røræg, hvor ægget ikke bliver varmet helt igennem.