Hvad bruges ambulancerne til?

En "ulykke", sådan udtrykte lokalpolitikeren Karsten Thomsen (S) det.

Han fungerer som borgmester i Frederikshavn Kommune og er urolig over de markante lokale uligheder, der findes i udrykningstiden for ambulancer i Nordjylland. I adskillige år har politikere forsøgt at få indsigt i dataene fra Den Præhospitale Virksomhed, der er en underafdeling af Region Nordjylland med ansvaret for akutberedskabet, men anmodningerne er blevet afvist gang på gang.

På trods af de vedvarende forespørgsler blev tallene først frigivet, da Nordjyske indgav en klage over en afvisning af aktindsigt i de pågældende tal. Og denne fremgangsmåde er det, Karsten Thomsen betegner som en ulykke.

Dataene bekræftede, at der var berettiget grund til bekymring. Akutberedskabet evalueres kun på et gennemsnit for hele regionen, og det efterlever administrationen mere eller mindre, men de nye tal understregede tydeligt, at der er betragtelige forskelle i responstiden på de akutte udrykninger, afhængigt af ens geografiske placering i regionen.

Hvis man er bosiddende i Aalborg, kan man i gennemsnit forvente at vente fem minutter og fyrre sekunder på en ambulance.

Hvis du derimod bor i Sæby, ligesom Karsten Thomsen, må du i gennemsnit påregne en ventetid på 12 minutter og 31 sekunder.

Hvis du omvendt residerer i Bindslev, er ventetiden i gennemsnit atten minutter og sytten sekunder.

Store uligheder, når vi samtidig er klar over, at sandsynligheden for at overleve et hjertestop reduceres med ti procent for hvert minut, der passerer. Selvsagt problematisk, da dine chancer for overlevelse ikke bør være så afhængige af, hvor du har besluttet dig for at bo.

Det krævede ihærdige og vedholdende journalister fra Nordjyske, før de lokale forskelle blev offentliggjort. Når de folkevalgte spurgte, modtog de kun spredte svar, hvis det overhovedet var muligt.

Administrationen har hemmeligholdt informationer for regionrådspolitikerne, hvis primære rolle netop er at kontrollere, hvordan administrationen udfører sine pligter. Frederik Waage, der er professor i jura ved Syddansk Universitet og specialist i forvaltningsret, undrer sig i hvert fald over håndteringen. Og det samme gør vi hos Nordjyske.

Denne sag har fået socialdemokraternes gruppeformand, Mogens Nørgaard, til at reagere - og han ønsker nu en fuldstændig undersøgelse af sagen. For hvis det viser sig, at forvaltningen har holdt informationer tilbage i strid med regler og lovgivning, så må det have konsekvenser, lyder det.

Gennemsigtigheden i vores forvaltning er ligeledes et grundlæggende princip i vores demokrati. Vi har brug for forsikring og tryghed om, at pengene i vores nordjyske fælleskasse bliver forvaltet på ansvarlig vis. Derfor bør det være en selvfølge, at vi skal have klarhed over, hvad der ligger til grund for pressens og politikernes vanskeligheder med at få adgang til data.

Min konsensus med Mogens Nørgaard stopper så her. For han er kun utilfreds med, at politikerne ikke har kunnet få indsigt i responstiderne - derimod mener han, at det er forkert, at Nordjyske har fået udleveret dataene. Det skulle helst være forblevet internt i regionen.

For når der først er truffet en beslutning om, hvordan akutberedskabet skal drives, så bør man ikke pludselig begynde at lave beregninger på en anden måde, har han udtalt til Nordjyske. Transparensen gælder altså kun for politikerne.

Jeg anerkender, at det ikke er behageligt, hvis pressen kan fremhæve tal, der ikke får politikernes beslutninger til at se positive ud, men er det ikke i nordjydernes interesse, at pressen har mulighed for at stille spørgsmål og udfordre disse beslutninger?

Det er netop pressens funktion at stille de nysgerrige og kritiske spørgsmål, så vi kan opnå så stor gennemsigtighed som muligt. På denne måde bidrager vi til at sikre, at den demokratiske debat foregår på et informeret grundlag baseret på faktuelle oplysninger.

Og på det grundlag kan politikerne agere. Løsningerne for den pressede forvaltning er med garanti komplekse - og det kan hurtigt blive en dyr affære. Men det er ingen undskyldning for at undlade at videregive vigtige informationer. Problemerne skal frem i lyset, og i sidste instans er det op til nordjyderne at tilkendegive deres holdning og prioritering ved valgstederne.

Hele denne proces afbrydes, hvis fakta tilbageholdes, skjules eller fordrejes.

Med andre ord: Det er afgørende, at politikerne erindrer, hvem de reelt set arbejder for. Og nej, svaret er ikke dem selv, en potentiel genvalg eller et partis interesser. De tjener først og fremmest dig og mig - og alle andre nordjyder.