De bedste ord til dit barn

Den tidlige sprogudvikling hos børn

Allerede fra sin spæde begyndelse tager barnet alle sanseindtryk i brug for at opbygge dets sproglige færdigheder. Således spiller øjenkontakt, mimik og berøring en afgørende rolle i kommunikationsprocessen.

Den indbyrdes interaktion i kontakten bibringer barnet en forståelse af, at det via diverse udtryksformer såsom gråd, smil og bevægelser kan opnå, at den voksne responderer og møder dets behov.

Det er netop i disse første leveår, at barnet modtager de første og mest betydningsfulde impulser, der præger dets udvikling:

• Vær altid bevidst om dit ansvar for at etablere det optimalt bedste samspil.
• Vis en ægte glæde samt et stærkt engagement i omgangen med barnet, så den lille føler sig bemærket og betydningsfuld; det er nemlig således, at barnet har lettere ved at erindre det, som indlæres i et samspil præget af glæde og positiv stemning.
• Demonstrer tydelig interesse for barnet gennem øjenkontakt, smil og fysisk berøring, hvilket giver barnet en oplevelse af at blive anerkendt og hørt.

De første fireogtyve måneder er altafgørende for barnets sproglige tilegnelse. Børn lærer sprog, når de interagerer med vigtige individer i deres daglige liv. Dette omfatter primært deres forældre, men også andre voksne, som barnet har en relation til i dagligdagen.

Visse børn er hurtige til at tilegne sig talefærdigheder, mens andre børn udvikler sig i et langsommere tempo. For eksempel kan sproglige færdigheder hos børn i årsalderen variere inden for meget brede rammer, når det kommer til, hvad der opfattes som alderssvarende sprog.

Et spædt barn kan kommunikere længe før, det begynder at tale, eksemplervis ved at smile, græde, frembringe lyde, pege eller række ud efter noget eller nogen. Som barnet gradvist ældes, vil det påbegynde at anvende ord og små udsagn i kombination med lyde, gestikulationer, mimik og tegn.

Forsinket sprogudvikling hos barnet

En mindre andel af børn oplever forsinket sprogudvikling eller sproglige udfordringer, og disse børn har brug for specifik støtte til deres sproglige progression.

Et barn, der udviser sproglig forsinkelse eller vanskeligheder med sprog, vil typisk være senere til at lære at ytre ord og sætte dem sammen i sætninger, men ofte vil det være i stand til at gøre sig forståeligt ved hjælp af de tidligere nævnte lyde, gestik, mimik og tegn.

Der findes betydelige individuelle variationer, og sprogets udvikling korrelerer også med barnets personlighed. Hvis et barn udviser en forsinkelse i sin sprogudvikling, kan man overveje at få barnets hørelse efterprøvet. Desuden bør I drøfte problematikken med jeres sundhedsplejerske eller læge.

Stimulering af den sproglige udvikling

Som forældre kan I understøtte barnets sproglige fremskridt ved at tale med det, ved at lytte til, hvad barnet forsøger at videregive, og ved at tolke på det, barnet ønsker at formidle.

Det er afgørende, at barnet får en fornemmelse af succes i sin kommunikation, uanset om det benytter ord, tegn eller lyde:

• Tal med jeres lille barn, helst med en lys stemmeføring, ved hjælp af korte sætninger og mange gentagelser.
• Besvar barnets ytringer ved at gentage de lyde, barnet producerer.
• Tilbyd konsekvent øjenkontakt og smil, når I fører en samtale.
• Husk at holde korte afbrydelser i talestrømmen, så babyen får en mulighed for at svare.
• Vær oprigtigt interesseret i det, som barnet prøver at berette, i stedet for udelukkende at fokusere på metoden, det gør det på (for eksempel om det anvender tegn eller gestikulationer i stedet for ord, eller om udtalen af ordene ikke er korrekt).
• Imødekom (hvis passende og formålstjenligt) barnets ønske. Hvis barnet eksempelvis peger på mælk og udtaler: "Mer", så bør I sige: "Mælk, ønsker du mere mælk?" – og derefter give barnet mælk.
• Oversæt og udvid på barnets sproglige input: Hvis barnet peger på en hund og siger: "Hu-hu", kan I eksempelvis oversætte og bygge videre på barnets udspil ved at sige: "Det er en hund. Hunden siger vov-vov".
• Læs bøger højt, syng sange sammen, og tal om de ting, I observerer.
• Sæt ord på de tanker, følelser eller oplevelser, I tror, jeres barn har, så barnet kan deltage i dialogen og lære ordene at kende.

På den måde kan I yde assistance til barnet i dets tilegnelse af begreber, symboler og ord for genstande fra vores omverden, så barnet med tiden selv vil ytre ord og sætninger.

• Undgå at presse barnet til at formulere ord og sætninger fejlfrit – barnet taler efter bedste evne.
• Søg øjenkontakt med barnet, når I samtaler, og vær til stede i øjeblikket.
• Indlæg pauser i samtalen, tildel barnet rigelig tid til at svare og til selv at igangsætte initiativer i samtalen.
• Støt ordene ved at vise, pege eller anvende tegn og gestik, for eksempel ved at ryste på hovedet, når du siger: "Nej, det må du ikke", eller vinke når du siger "farvel".

Grib hverdagens muligheder for sproglig stimulering

I hverdagen befinder I jer sammen med barnet i et væld af situationer, hvor der er lejlighed til at tale sammen. Dette omfatter eksempelvis, når I iklæder jer tøj, spadsere hjem fra vuggestuen, kører i bus og leger i fællesskab. De små samtaler, der opstår i disse kontekster, giver barnet de mest optimale betingelser for at tilegne sig sprog. I vil måske opleve, at I gentager jer selv, men barnet har behov for at høre de samme gloser igen og igen, før det får en fuld forståelse af ordenes betydning og selv er i stand til at anvende og begribe disse ord i en dialog.

Drøft med barnet, hvad I foretager jer og oplever i fællesskab, når I spiser, tager tøj på, går til vuggestuen med mere. Tilføj ord til handlinger og genstande: "Hov, skeen faldt ned", eller "Se, dér kører en traktor".

Træn jer i at benævne handlinger, følelser og hvordan genstande bruges, i stedet for at sige "den der" eller "så gør vi sådan her".

Prioritér skærmfrie perioder

Barnets potentiale for at udvikle et talesprog er tæt forbundet med den tidlige kontakt mellem forældre og barn. Det er essentielt som forældre at afsætte tilstrækkelig tid og være fuldt nærværende for at kunne aflæse barnets signaler og forstå dets måder at udtrykke sig på. I en tid, hvor mobiltelefoner, tablets, computere og TV-kiggeri indtager en fremtrædende plads i vore hjem, er det vigtigt at være opmærksom på at afsætte perioder uden skærmbrug.

Sproglige udviklingsmilepæle

Milepæle ved afslutningen af tre måneder

• Barnet begynder at frembringe diverse former for pludrelyde.
• Den lille klukker.
• Starter med at imitere lyde.
• Vender hovedet i retning af lydkilder.
• Anvender kroppen motorisk, når der pludres.

Milepæle seks måneder

• Responderer på eget navn.
• Anvender pludren med to stavelser, såsom "bababa", "bububu".
• Påbegynder at reagere på ordet 'nej'.
• Bruger gestikulationer, for eksempel ved at række ud efter objekter eller personer.

Milepæle ni til tolv måneder

• Reagerer på lyde ved selv at ytre lyde.
• Anvender stemmen til at udtrykke både glæde og ubehag.
• Forstår enkle gloser og få velkendte fraser som "hej, mor, far".
• Når barnet er cirka ni måneder gammelt, kan det etablere fælles opmærksomhed med den, det taler med, eksempelvis omkring legetøj.

Milepæle atten måneder

Barnet øver sig på at udtale sine første ord og er i stand til at afkode andres intentioner. Forskningen peger på, at der eksisterer en forbindelse mellem tidlig brug af at pege og en tidlig sproglig udvikling. Der foretages en distinktion mellem to forskellige måder at pege på:

1. "Giv mig"-pegning: Her anvender barnet den voksne som et redskab til at opnå noget.
2. "Se her"-pegning: Her er barnets intention at etablere et samspil med en anden person.

Barnet:

• Pludrer på sit modersmål.
• Ytrer de første ord som "mor" og "far" og benytter ordene korrekt om den relevante person.
• Reagerer på simple mundtlige opfordringer, såsom "se der", "vil du op".
• Reagerer på ordet 'nej'.
• Pludrer med varierende stemmeføring.
• Forsøger at efterligne ord.
• Anvender kroppen med gestikulationer som at vinke og pege.

Milepæle fireogtyve måneder

• Peger på en genstand eller et billede, når tingenes navn bliver udtalt.
• Genkender navnene på familiemedlemmer, objekter eller kropsdele.
• Frembringer enkle ord.
• Ved toogtyve måneders alderen: forstår cirka to eller tre-stavelsesord.
• Sætter ord sammen og danner de første (ufuldstændige) sætninger.
• Taler forståeligt omtrent halvdelen af tiden.
• Begynder at anvende simple præpositioner som "med" og "for".
• Kan producere lyde som "mijav", "fut fut", "vovvov".
• Kan anvende ord som "bil", "kat", "tog", "hund".

Milepæle tre år

• Ved tre års alderen kan barnet udtale omkring tusind ord, der refererer til ting, børn kender fra deres erfaringsverden.
• Danner fuldstændige ytringer og benytter et komplekst sprog (er i stand til at bøje ord, anvende forholdsord, benytte ledsætninger).
• Kan tælle op til fem.
• Kan berette om oplevelser.
• Stiller spørgsmål og svarer på dem.
• Anvender sproget i leg med andre børn.

Milepæle fire år

• Kan indlede og afslutte en dialog.
• Kan benytte længere og mere sammensatte sætninger.
• Er i stand til at indgå i dialog med både andre børn og voksne.
• Har kendskab til høflighedsfraser og kan anvende dem passende.

Milepæle fem år

• Mestrer størstedelen af elementerne i en samtale.
• Kan vente på sin tur til at tale, svare og lytte opmærksomt.
• Den grammatiske opbygning er ved at være på plads.
• Oftest udtales alle sproglyde korrekt.

Hvornår bør man kontakte sundhedsplejerske eller læge?

Der er mærkbare individuelle variationer, og barnets sprogudvikling hænger også nøje sammen med dets personlighed.

Hvis et barn udviser forsinket sprogudvikling, kan det være relevant at få testet barnets hørelse. Endvidere bør I drøfte problematikken med jeres egen læge eller sundhedsplejerske. Mere information kan findes i artiklen om hørenedsættelse.

Du bør reagere, hvis dit barn:

• Ikke pludrer og ikke reagerer på andres stemmer ved seks-månedersalderen.
• Ikke er begyndt at benytte ord ved en og et halvt års alderen.
• Ikke kan udtrykke behov og ønsker med ord ved to-årsalderen.
• Ikke danner små sætninger på mindst tre ord ved tre års alderen.
• Ikke udtaler ordene korrekt eller ikke kan sætte ordene sammen i den rette rækkefølge ved fire-årsalderen.

Andre potentielle årsager kan være:

Det kan vise sig at være nødvendigt for sundhedsplejersken eller lægen at henvise barnet til en tale-hørekonsulent i kommunen. Tale-hørekonsulenten vil foretage en vurdering af barnets taleevne. I visse tilfælde kræves en mere omfattende fysisk og neurologisk undersøgelse for at fastslå, om der eventuelt kan være tale om en underliggende sygdom.

Tosprogede børn

Tosprogede børn er individer, der i deres opvækst introduceres for flere sprog i hverdagen – uafhængigt af, hvordan de mestrer disse sprog. Tosprogede børn kan have vidt forskellige forudsætninger og behov.

Tosprogede børns tilegnelse af et andetsprog følger de samme grundprincipper som de milepæle, der gælder for barnets sproglige udvikling. Imidlertid er det tosprogede barn på mange måder, så at sige, på "dobbeltarbejde" i sin sprogtilegnelse i mange situationer. Adgangen til al leg og læring uden for hjemmets rammer foregår på det danske andetsprog.

Det er afgørende at erkende, at den tid, barnet tilbringer i dagtilbuddet, dagplejen, børnehaven eller skolen, måske udgør den eneste periode, hvor barnet har mulighed for at tilegne sig det danske sprog. Dette kræver en særlig opmærksomhed fra både forældre og de voksne, som børnene interagerer med udenfor hjemmet.

Fundamental stimulering af både tosprogede og etsprogede børn omhandler de samme typer aktiviteter og sproglige interaktioner, hvor barnet aktivt deltager i sin sprogtilegnelse. Dog kan det være afgørende for tosprogede børn at være ekstra opmærksom på, at kommunikationen forankres solidt i barnets daglige omgivelser.

Man bør især være opmærksom på følgende aspekter

• At anerkende barnets personlige baggrund, dets sprog og kulturelle arv.
• At opnå en målrettet og systematisk udvikling af barnets ordforråd.
• At barnet får rige oplevelser, som kan bidrage til en videreudvikling af dets ordforråd.
• At undersøge barnets ordforråd på modersmålet – drøft dette med forældrene.
• At implementere systematisk dialoglæsning fra barnet er to år gammelt.
• At følge nøje med i, hvordan barnets sprog udvikler sig, så en tidlig intervention kan iværksættes, hvis barnet skulle mangle den nødvendige støtte.

Ønsker du at vide mere?