Hvornår bør man modtage behandling for osteoporose

27. juni 2024

Hvad indebærer osteoporose?

Osteoporose, også kendt som knogleskørhed, er en medicinsk tilstand, hvor en person oplever en reduktion i knoglemasse, samt ændringer i knoglevævets struktur.

Osteoporose resulterer i en øget sårbarhed og dermed risiko for at pådrage sig brud på knoglerne. Karakteristiske brud i forbindelse med osteoporose ses typisk i ryghvirvler, håndled og lårbenshals (hoftebrud):

Hvilke symptomer er forbundet med osteoporose?

Selve knogleskørheden forårsager normalt ingen umiddelbare gener. Det er derimod knoglebruddene, der kan føre til ubehag. Ofte diagnosticeres osteoporose først efter, at et knoglebrud har fundet sted.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved et knoglebrud i enten hoften eller en ryghvirvel, der opstår efter et fald fra stående højde, betragtes det som et tegn på osteoporose.

Ligeledes, hvis en knoglescanning viser en moderat til markant reduktion af mineralindholdet i lænden eller hofterne (T-score < -2.5 SD), diagnosticeres osteoporose.

Der findes ingen blodprøver eller lignende undersøgelser, som direkte kan fastslå diagnosen osteoporose. Dog tages der ofte en række blodprøver for at udelukke andre mulige sygdomme, der kan være årsag til knogleskørheden.

Undersøgelse med knoglescanning

En knoglescanning er en værdifuld undersøgelse, der ofte anvendes for eksempel hos kvinder med en forhøjet risiko for at udvikle osteoporose. Denne type undersøgelse kan også blive relevant, hvis der er tvivl om, hvorvidt et brud skyldes osteoporose.

Desuden benyttes knoglescanning til at monitorere udviklingen og evaluere effekten af behandlingen hos individer, der allerede er diagnosticeret med osteoporose.

Resultaterne af en knoglescanning beskrives typisk som:

• Normal
• Let nedsat knoglemineraltæthed (osteopeni med T-Score -1 til -2,5 SD)
• Moderat til svær nedsat knoglemineraltæthed (osteoporose med T-Score < -2,5 SD)

Hvad forårsager knogleskørhed?

Osteoporose kan udvikle sig uden tilstedeværelsen af andre underliggende sygdomme (primær osteoporose), eller den kan være forårsaget af en anden sygdomstilstand (sekundær osteoporose). Langt de fleste kvinder, der oplever brud som følge af osteoporose, lider af primær osteoporose.

Osteoporose uden underliggende sygdom

Den ene form for primær osteoporose opstår typisk efter menopause og er relateret til et fald i østrogenniveauet - det primære kvindelige kønshormon. Brud i ryghvirvler og håndled er hyppige hos kvinder i alderen 60-80 år.

Den anden type primær osteoporose udvikler sig ofte i høj alder og skyldes et naturligt tab af knoglemasse som følge af aldring. Denne type osteoporose påvirker begge køn. Praktisk talt alle vil udvikle osteoporose, hvis de blot lever længe nok. Hoftebrud er almindelige hos personer i alderen 70-90 år.

Visse personer har en højere disposition for at udvikle osteoporose end andre. Dette inkluderer især individer, der er slanke og har en spinkel knoglestruktur, sjældent deltager i fysiske aktiviteter eller er rygere.

Osteoporose forårsaget af sygdom

En række sygdomme kan bidrage til udviklingen af osteoporose. De mest almindelige af disse inkluderer:

• Nedsat funktion af kønsorganerne, for eksempel efter fjernelse af æggestokkene
• Hormonelle forstyrrelser, såsom forhøjet stofskifte
• Sygdomme, der påvirker knoglemarven
• Kronisk nyresvigt
• Bindevævssygdomme

Udviklingen af osteoporose kan også fremskyndes ved langvarig brug af bestemte typer medicin:

• Binyrebarkhormon-tabletter
• Thyroxin
• Medicin mod epilepsi
• Cellegift (cytostatika)
• Langvarig behandling med heparin

Hvordan behandles osteoporose?

Medicin til behandling af osteoporose gives til individer med en forhøjet risiko for knoglebrud, med det primære mål at mindske denne risiko.

Hvis osteoporosen skyldes en anden sygdom, vil behandlingen primært fokusere på at adressere denne underliggende sygdom.

Livsstilsændringer

• Engager dig i fysisk aktivitet. Dette kan have en gavnlig indvirkning på knoglerne, styrke musklerne og reducere tendensen til at falde.
  • Enhver form for motion er fordelagtig, eksempelvis gåture.
  • Ideelt set bør den fysiske træning kombinere både aerob træning (f.eks. gang) og styrketræning af benene.
  • For ældre er styrke- og balancetræning særligt vigtig.
  • Træningen kan med fordel foregå i grupper, men bør også integreres som en del af den daglige rutine.
• Kosten spiller også en vigtig rolle. Det er essentielt at sikre et tilstrækkeligt indtag af kalk og D-vitamin.
• Undgå overdreven alkoholindtag og rygning.
• Forebyggelse af fald er vigtig. Hvis man har tendens til usikker gang, kan brugen af hoftebeskyttere overvejes.

Få mere information om, hvad du selv kan gøre for at undgå knogleskørhed.

Medicinsk intervention

Behandling for at undgå knoglebrud anbefales i følgende tilfælde:

• Hvis der har været et knoglebrud i ryggen, lårbenshalsen eller håndleddet forårsaget af en mindre skade, som normalt ikke ville medføre et brud i sunde knogler, uanset resultatet af en knoglescanning.
• Hvis knoglescanningen viser en lav knogletæthed (T-score <-2,5 SD).
• Hvis der er en kombination af let nedsat knoglemineralindhold ved scanning (T-score -1 til -2,5 SD) og samtidig behandling med glukokortikoider i doser svarende til 5 mg prednisolon dagligt i 3 måneder eller mere.

Lægemidler mod osteoporose

• Alle, der lider af osteoporose, bør supplere med D-vitamin og kalk.
• Bisfosfonater er ofte det foretrukne valg til behandling af osteoporose. Denne medicin bremser nedbrydningen af knoglevævet og forbedrer knogletætheden. Behandlingen med bisfosfonater bør vare mindst 3 år og tilpasses individuelt.
• Det kvindelige hormon østrogen spillede tidligere en central rolle i behandlingen af osteoporose. Eksperter anbefaler nu forsigtighed med denne behandling på grund af risikoen for alvorlige bivirkninger.

Læs mere om medicinske behandlingsmuligheder for osteoporose.

Hvordan kan jeg forebygge eller forværre osteoporose?

Forebyggelse af osteoporose er afgørende. Dette indebærer at styrke knoglerne og undgå fald og belastninger, som kan resultere i knoglebrud. Det er vigtigt at:

• Spise en varieret kost og bestræbe sig på at opretholde en sund vægt.
• Ophøre med rygning.
• Sørge for et tilstrækkeligt dagligt indtag af kalk og D-vitamin.

Fødevarestyrelsen anbefaler følgende:

• Voksne bør indtage 5-10 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april).
• Et dagligt indtag på 10 mikrogram D-vitamin anbefales året rundt til:
  • Gravide kvinder.
  • Voksne med mørk hud.
  • Voksne, der bærer tildækkende beklædning om sommeren.
  • Personer, der enten ikke kommer udendørs dagligt eller undgår direkte sollys.
• Et dagligt indtag på 20 mikrogram D-vitamin i kombination med 800-1000 mg kalk anbefales året rundt til:
  • Personer over 70 år.
  • Personer, der bor i plejeboliger.
  • Personer med en øget risiko for at udvikle osteoporose.

Hvis du har osteoporose og allerede har tabt betydelige mængder kalk fra dine knogler, eller hvis du har oplevet et knoglebrud, bør du også overveje medicinsk behandling mod osteoporose.

Hvordan udvikler sygdommen sig typisk?

Et gradvist tab af knoglemasse begynder ofte omkring 40-årsalderen. Dette tab intensiveres hos kvinder efter overgangsalderen. Yderligere faktorer kan også bidrage til at accelerere knogletabet.

Komplikationer forbundet med osteoporose omfatter brud på knoglerne, især i ryggen, underarmen og lårbenshalsen. Bemærkelsesværdigt er det, at omkring halvdelen af disse brud ikke forårsager nogen mærkbare symptomer.

Der er en betydelig risiko for, at brud kan medføre kroniske smerter, funktionstab og en reduceret livskvalitet. Ved at ændre livsstil og følge lægens anbefalinger vedrørende eventuel medicinsk behandling kan man dog markant reducere risikoen for brud og relaterede gener.

Se en animation om osteoporose:

Hvor udbredt er osteoporose?

• Tilstanden er betydeligt mere almindelig hos kvinder end hos mænd.
• Osteoporose påvirker omtrent hver tredje kvinde og hver ottende mand.
• Forekomsten af osteoporose er højere i Skandinavien sammenlignet med andre europæiske lande. Desuden stiger forekomsten hurtigere, end hvad ændringer i befolkningens alder og kønsfordeling kan forklare.
• Baseret på WHO's definitioner er forekomsten af osteoporose som følger: 0,6 % i 40'erne, 5-10 % i 50-70 års alderen, 15-25 % i 70'erne og 50 % hos kvinder over 80 år.

Ønsker du at vide mere?

Illustrationer