Illustrationer af alkoholens vej ind i kroppen

Vi er i december måned, og det betyder tid til firmajulefrokoster, nytårsaften og mange andre festlige begivenheder i den mellemliggende periode.

For mange individer indebærer dette, udover juleglæde og småkager, også varme krydrede drikke, snaps, vin og pilsner. Med andre ord spiritus, alkohol, alkohol og atter alkohol.

Promilleniveauet stiger markant i december, og politiet er ude med en advarsel til befolkningen om at lade køretøjerne stå derhjemme.

Men hvad sker der faktisk ved de forskellige promilleniveauer, og hvordan påvirker de os konkret?

Det har vi bedt professor Janne S. Tolstrup om at belyse. Hun er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed og beskæftiger sig indgående med alkohol og dets indvirkning på helbredet.

Samtlige pattedyr har evnen til at metabolisere alkohol

Lad os begynde fra begyndelsen og tale om selve substansen - alkoholen.

Når vi omtaler alkohol til konsum, refererer vi til molekylet ethanol, men der findes talrige andre typer alkohol, som det bestemt ikke anbefales at indtage. Herunder metanol, der udgør et effektivt brændstof, eller glykol, der anvendes som frostsikring i biler.

Alkohol - det vil sige den drikkelige variant - er et fuldstændig naturligt organisk molekyle, der blandt andet fremkommer gennem fermenteringsprocesser.

Dette kan eksempelvis forekomme ved produktion af øl eller vin, men fermentering sker også i naturen, eksempelvis når nedfaldsfrugt forrådner.

Det betyder, at alkohol findes allestedsnærværende i naturen, og derfor er et stort antal dyrearter tilpasset til at kunne håndtere det i deres organisme.

»Eftersom alkohol er naturligt forekommende, besidder alle pattedyr enzymer i kroppen, som kan nedbryde alkoholen. Dette gælder både gnavere, heste og homo sapiens. Dog er enzymerne ikke i stand til at nedbryde alkoholen i samme hastighed, som vi mennesker ofte indtager den, og derfor bliver vi berusede,« præciserer Janne S. Tolstrup.

Kvinder opnår hurtigere en højere alkoholkoncentration

Når mennesker indtager alkohol, trænger alkoholen ind i kroppen og fordeles i kroppens væskefaser, primært blodet.

Alkohol deponeres ikke i fedtvævet eller i skelettet, og når vi taler om at have en alkoholpromille, angiver vi, hvor stor en andel af kroppens samlede væskevolumen, der består af den indtagne alkohol.

Hvis man for eksempel har en promille på præcis én, består én tusindedel af kroppens væsker af alkohol.

På den måde har alkohol også en forskellig indvirkning på vores promille. En høj mand på omkring 120 kg vil for eksempel opnå en lavere promille ved at konsumere en øl end en mand på omkring 60 kg.

Den almindelige forskel i forhold til fedtprocenten imellem mænd og kvinder bevirker også, at en typisk kvinde får en højere alkoholpromille ved at drikke en øl, end en mand gør, selv hvis de vejer det samme.

»I kraft af, at kvinder besidder et mindre væskevolumen til at akkumulere alkoholen i, vil promillen tillige stige mere hastigt, når hun drikker,« fremhæver Janne S. Tolstrup.

Øjnene påvirkes indledningsvist af alkoholen

Og lad os herefter tale om selve promilleniveauet.

Julefrokosten er skudt i gang, og den første øl er på vej ned gennem spiserøret.

Den ledsager fortrinligt den marinerede sild, og da Henrik fra salgsafdelingen insisterer på at skåle ustandseligt, er flasken tom, før øllen er blevet tempereret.

I takt med at den første øl optages i kroppen og distribueres ud i kroppens væsker, vil de fleste individer passere en promille på 0,2.

Her kan man ifølge Janne S. Tolstrup observere de første indikatorer på alkoholens virkning.

»Noget af det første, som indtræffer, er, at øjnene får vanskeligheder med at omstille sig fra stærkt lys til mørke. Generelt udøver alkohol en hæmmende effekt på hjernens signalveje, hvilket samtidig er årsagen til, at man udviser mere frigjort adfærd, når man er påvirket,« forklarer Janne S. Tolstrup.

»Jeg formoder, at der sker analoge processer i de signalveje, som regulerer øjnenes funktionsevne til at tilpasse sig varierende lysforhold, og det forklarer den observerede effekt.«

Ulovligt at betjene et køretøj med en promille, der overstiger 0,5

Den indledende juleøl blev hurtigt konsumeret, og Helle fra økonomi afdelingen insisterer ihærdigt på, at det aldrig kan være for tidligt at indtage en snaps.

Martin, den unge praktikant, råber 'bund eller hårkur!', og med ét er den velvoksne snaps slukket.

Den intense smag af snaps neutraliseres bedst med en generøs slurk af den efterfølgende øl, og samtidig med at hele forsamlingen strides om fiskefileterne og den hjemmelavede remoulade, stiger promilleniveauet yderligere.

Hurtigt krydses grænsen for lovlig bilkørsel, som ligger på 0,5 promille, og kursen sættes herefter mod 0,8.

Med en promille omkring 0,8 reduceres reaktionstiden betragteligt - hvilket ligeledes er grunden til, at det er en dårlig ide at placere sig bag rattet efter mere end et par øl. Det er i øvrigt også i strid med lovgivningen.

Alkohol fremkalder overmodighed hos folk

Reaktionstiden er imidlertid ikke det eneste, som influeres af en promille, der tangerer én.

En amerikansk undersøgelse demonstrerede for adskillige år siden, at forsigtighed ofte tilsidesættes, når alkohol indtages.

I studiet instruerede forskerne amerikanske taxichauffører om at navigere gennem kegler på en opstillet testbane, hvor afstanden mellem keglerne gradvist blev reduceret. Parallelt hermed indtog nogle af chaufførerne alkohol, mens andre var afholdende. Det bør understreges, at chaufførerne naturligvis ikke var i tjeneste og ligeledes ikke skulle møde på arbejde før den efterfølgende dag.

Resultatet af undersøgelsen viste, at chauffører, der havde en promille på omkring én eller derover, udviste øget overmodighed og foretog risikable vurderinger i forbindelse med, hvorvidt deres køretøjer kunne passere imellem keglerne.

Det resulterede i flere væltede kegler.

»Når man drikker alkohol, stiger risikovilligheden. Man føler sig uovervindelig og tager større chancer. Dette gælder ikke kun under bilkørsel, men også i nattelivet, når man eksempelvis nærmer sig pigen i baren eller fyren på dansegulvet,« anfører Janne S. Tolstrup.

»Vi taler naturligvis ikke om, at man bevidst styrer sin bil ud over en stejl skrænt, men man bliver en smule mere dristig og tager lidt flere risici, hvilket er en uheldig kombination med det at føre et motordrevet køretøj.«

Variationer i beruselsestilstand ved forskellige promilleniveauer

Nå, men tilbage til julefesten.

Silden er blevet fjernet fra bordet, og flæskestegen har indtaget dens position.

Anden har fået for megen varme og skylles optimalt ned med et glas kraftig rødvin, skønt Martin, den unge praktikant, insisterer på, at snapsen skal bundes først.

Med et par glas rødvin som supplement til øllene og snapsen i blodet, akkumuleres promillen yderligere.

Ved et promilleniveau på mellem 1 og 1,5 begynder koncentrationsevnen at svigte, og Helges beretning om hendes bortgangne kat formår ikke at fastholde tilhørernes interesse.

Hendes tunge begynder at virke en anelse for stor og uhåndterlig i munden, og balancen svigter på vej ud mod toilettet, så hun må assisteres på benene igen.

Dog er ikke alle ligeledes påvirkede af at have en promille på 1,5. Martin forekommer stadig relativt fattet og i stand til at holde balancen på ét ben, hvorimod en af teenagerne for enden af bordet derimod fremstår, som om hun burde have afstået fra den sidste snaps.

»Graden af påvirkning ved et promilleniveau på 1,5 er betinget af, hvor vant man er til at drikke alkohol. Ved regelmæssigt indtag kompenseres der fysiologisk for alkoholens effekt, og der kræves mere, før man opnår beruselse. Man vil endvidere opleve sig mindre påvirket, hvis promillen er 1,5 på vej nedad fra en højere promille, end hvis promillen er 1,5 på vej opad fra en lavere promille,« uddyber Janne S. Tolstrup.

Du kan læse mere om, hvorfor det er vanskeligere at blive beruset på andendagen i den nævnte artikel her.

Promiller i nærheden af tre kan resultere i ufrivillig vandladning

Flæskestegen indtager fortsat centrum på bordet, og en eller flere personer har konsumeret al sværen, da risalamanden bliver serveret.

Direktøren og sekretæren er forsvundet ud i printerrummet, mens resten af selskabet har kastet sig frådende over portvinen.

I en kombination af juleøl, snaps, rødvin og portvin har promillen sneget sig op på over to og nærmer sig hastigt tre.

På nuværende tidspunkt er julefrokosten ikke just fornøjelig længere, da man ifølge Janne S. Tolstrup har opnået et promilleniveau, hvor mange individer begynder at miste den fulde selvkontrol.

Folk inkontinens opstår, hvis de da ikke synker hen i dyb søvn. Nogle oplever begge dele på samme tid.

»Hvis man når dertil, burde man nok have afbrudt alkoholindtagelsen et stykke tid forinden,« formaner Janne S. Tolstrup.

En promille, der overstiger tre, kan udgøre en sundhedsrisiko

Hvis forsamlingen ikke formåede at stoppe, mens legen var god, bør de i hvert fald fjerne drikkeglassene fra læberne omgående.

Når først promilleniveauet overstiger tre og nærmer sig fire, transformerer juleberuselsen sig til en potentielt farlig tilstand.

Folk mister bevidstheden, og med promilleniveauer omkring fire vil størstedelen af individer bringe deres eget liv i alvorlig fare.

Det skyldes, at de centre i cerebrum, som varetager respirationen, selv når vi er i bevidstløs tilstand, kan blive påvirket negativt af alkoholen, og hvis de hjernecentre lammes i en sådan grad, at de afbryder denne vitale funktion, indtræffer døden.

»Det forekommer heldigvis sjældent, idet vi ofte kaster op, hvis vi indtager for store mængder alkohol. Men der eksisterer eksempler på, at enkelte personer har konsumeret betydelige mængder alkohol på kort tid og er nået op på så høje promilleniveauer, at de er blevet bevidstløse og er ophørt med at trække vejret. Man har i nogle tilfælde observeret personer med promiller på 4,5 eller derover, men dette kan kun opnås, hvis man har stor erfaring med at drikke alkohol,« oplyser Janne S. Tolstrup.

Julefrokosten er ovre, og folk famler sig ud i de bestilte taxaer og sætter kurs mod hjemmet. I morgen venter tømmermændene, både de moralske og de fysiske.

De sidstnævnte kan du læse meget mere om i artiklen Ti myter om alkohol: Tømmermænd.

Måske disponerer organismen rent faktisk over en klog, naturlig mekanisme til at incitere os til at reducere vores alkoholindtagelse. Dette har vi skrevet en artikel om, som hedder 'Tømmermændshormon' beskytter dig mod for højt alkoholforbrug, antyder forskning.