De støvler kom fra Italien
Når talen falder på Italiens nuværende situation, ændrer Mario Moretti Polegatos stemme og kropsholdning sig pludseligt. Han læner sig frem over bordet og snakker lavere. Mere ensformigt. En melankoli ledsager ordene fra den italienske iværksætter, der har haft stor succes. Men måske er det allermest en ærgrelse over tabte chancer for hans elskede hjemland.
»I 20 år har de italienske politikere ikke været deres ansvar bevidst og udformet de reformer, der skal understøtte fremgang i det italienske erhvervsliv. Det har bare handlet om at blive ved magten,« fortæller han.
Bekymringen for Italien er til at tage at føle på med en arbejdsløshedsprocent på over 12 pct., hvilket er det højeste niveau, siden man begyndte at måle på det. Ungdomsarbejdsløsheden ligger på chokerende 40 pct., og fremtidsudsigterne begejstrer ikke den initiativrige skomager.
»Vi (Italien, red.) investerer ikke i den unge generation, og det kommer vi som nation til at lide under de kommende 50 år,« lyder det fra Mario Moretti Polegato.
Passioneret entreprenør
Måden, han taler om Italien på, står i skærende kontrast til den årsrige italieneres lidenskabelige fortælling blot få øjeblikke forinden. Her strømmede ordene stolt ud om den virksomhed, han på under 20 år har gjort til skolandet Italiens største producent af fodtøj og en betydelig aktør på det globale skomarked.
Han fortæller også om potentiale, og om Italien som en stor flaske champagne fyldt med alt, der er godt her i verden. Men det gode bliver holdt inde og ikke lukket ud, hvor det frit kan sprudle af liv og virkelyst.
»I Italien har vi masser af fantastiske iværksættere og erhvervsledere, der kan konkurrere med de bedste på de internationale markeder inden for mode, fødevarer og industri. Men vi har et trægt og tungt politisk system, der holder det nede,« siger han.
Det er dog ikke alle, der er blevet holdt nede af stilstandens lænker. Mario Moretti Polegato er selv et bevis på potentialet i den italienske skabertrang og iværksætterånd.
Butikker over hele kloden
Han er stifter og formand for Geox, der producerer sko til hele verden med butikker spredt ud over kloden og en omsætning på over seks mia. kr. For ikke så længe siden var han kravlet op i top på Forbes' liste over verdens rigeste, men med en økonomisk krise, der har taget favntag med Sydeuropa, er han gledet ned som verdens rigeste mand og den rigeste i Italien.
Mario Moretti Polegato er kommet langt, siden han grundlagde sit skoimperium under små forhold tilbage i fortællingen om troen på egen idé og egne evner på trods af begrænset erfaring og modstand fra verdens største skomærker.
Det lå fjernt fra det tørre italienske højreben, at vinbondens søn skulle skabe en solid international succes med sko.
Mario Moretti Polegatos familie i det nordlige Italien har levet af at lave vin i generationer, og det var også den vej, han oprindeligt selv skulle gå. Han læste ønologi (studiet af vin red.), så han kunne drive vingården, samt jura for at kunne drive forretningen.
Under hans ledelse blev familiefirmaet en af de største eksportører af prosecco (en italiensk mousserende vin, red.), og han rejste rundt til vinmesser overalt på kloden. Det bragte ham i erne til Reno i Nevada.
En løbetur i Nevadas hede blev afgørende for italieneren. Han havde et par træningssko på med gummisål.
Den intense varme fik ham til at svede om fødderne, det var ubehageligt og ikke mindst lugten var slem. Derfor tog han sin lommekniv og skar nogle huller i kondiskoene, så luft kom ind og sveden ud. Sådan opstod ideen til de sko, der i dag har gjort ham til milliardær.
»90 pct. af alle lande har gummisål. Det giver hygiejneproblemer. Det lugter. Her så jeg pludselig en mulighed for at ændre noget og skabe et nyt produkt,« forklarer han.
Skoen, der kan ånde
Lommekniven løste problemet med varme og svedige fødder, men det betød også, at snavs og vand trængte ind. Tilbage i Italien begyndte han at forske i løsninger. Han udviklede en prototype på en sål med en membran, der tillader sved at komme ud, men ikke vand at komme ind. Det kan lade sig gøre, fordi svedmolekyler er gange mindre end vandmolekyler.
»The breathable shoe« kalder han den. Det vil sige en sko, der kan ånde.
Han patenterede sin opfindelse med det samme. Og netop når talen falder på patenter, genfindes gløden i italienerens stemme. Det er en hjertesag for ham og rent faktisk noget, han underviser i på nogle af verdens mest anerkendte universiteter som Cambridge i England og Columbia i New York.
»Hvis du ikke patenterer din idé, har du intet. Se på Italien. Det er et land af store opfindelser. Fuld af kreativitet og kultur, men få har tjent penge på det. En italiener opfandt espressoen, en anden opfandt isen og en tredje opfandt pizzaen. Ideerne er aldrig blevet patenteret. Der er i dag espresso-cafeer på alle gadehjørner i verden og en masse globale kæder, der ikke er italienske. Pizza Hut er et amerikansk brand, der er at finde på alle kontinenter,« siger han.
Han kalder sig selv flittigt for opfinder og iværksætter på samme tid. Geox som organisation bruger da også tre pct. af det årlige overskud på udvikling og forskning, hvilket har kastet 60 patenter af sig frem til nu. En teknisk afdeling på 15 personer er ansat til at evaluere alle nye materialer og udvikle nye prototyper.
Ansvar og entusiasme
Han prøvede faktisk at sælge sit patent, sin idé til store skoproducenter. Han bankede på døren hos over 20 af slagsen heriblandt Nike og Adidas. Men han blev afvist.
Mavefornemmelsen sagde ham, at det her kunne blive stort. Bevæbnet med en ukuelig tro på ideen og en masse viden om jura og ikke mindst vin kastede han sig ud i skoindustrien. Tæt på Treviso i Norditalien i den lille by Montebelluna etablerede han sin egen fabrik med fem ansatte.
»Jeg gav dem alle et ansvarsområde. Jeg sagde; du er i marketing, du er i udvikling og du er i produktion. Så gik vi i gang,« fortæller han, og peger på, at i dag, hvor virksomheden er vokset til over fastansatte og tilknyttede personale i butikkerne, holder han fast i en relativt flad struktur med meget ansvar til den enkle medarbejder.
»Alle chefer er selvstændige i deres egen sektor. Alle skal tage ansvar, og det skiller sig ud fra en typisk sydeuropæisk familievirksomhed, hvor overhovedet har en finger med i alt,« forklarer han.
Vejen til succes handler om entusiasme. Det er et af hans mantraer. Som iværksætter skal du være drevet af passion og entusiasme, hvilket man skal kunne smitte til hele organisationen.
Krisen rammer
Der er behov for at finde iværksætterens entusiasme frem igen. For efter næsten to årtier med fremgang har den økonomiske krise i Europa ramt Geox hårdt. Omsætningen faldt i med næsten mio. kr. i forhold til året før, og koncernens resultat før renter, skat, afskrivning og nedskrivning (EBITDA) blev halveret i samme hug.
Forklaringen skal ses i lyset af, hvor kunderne kan købe Geox-sko. Over en tredjedel af Geox' butikker er placeret i Italien, og butikker kan besøges i resten af det kriseramte Europa. Forbruget og tilliden har bevæget sig på et lavpunkt og sat en dæmper på lysten til nye sko.
»Geox er store i det sydlige Europa, og her lider vi på salget. Vi er dog en solid forretning, så vi skal ud og investere på nye markeder. Kina satser vi meget på i disse år. Det gode ved Kina er, at forbrugerne allerede forbinder italienske produkter med alt, der er godt. De opfatter Italien som Paradis inden for mode og livsstil. Det er vores fordel lige nu, og det skal vi agere på hurtigt,« forklarer han.
Mens han søger fremgangen langt væk fra de italienske strandpromenader og romantiske piazzaer, kæmper han stadig for at få Italien på ret køl igen. Som en af landets mest kendte erhvervsfolk sidder han i en lang række prominente bestyrelser og har adgang til beslutningstagerne. Det skal udnyttes.
»Jeg er italiener og elsker mit land. Jeg mener, at Italien har alt, hvad der definerer det gode liv. Jeg besluttede mig for at etablere min forretning i Italien og beholde den her. Du kan tro, at jeg vil bruge min position til at skubbe på, at vi får politiske reformer og gang i udviklingen,« slutter Mario Moretti Polegato.