Kan hunde råbe

Der er mange grunde til, at afstraffelse bør undgås under hundens opdragelse. Jeg skelner mellem korrektion og straf: korrektion er et "nej" til hunden, mens straf omfatter skældud og/eller fysisk griben af hunden. Jeg understreger, at jeg IKKE opfordrer til at slå din hund. Det er en unødvendig og under ingen omstændigheder acceptabel handling. Senere beskriver jeg, hvad du kan gøre, hvis du har behov for en mere markant reaktion for at vise din hund, at dens adfærd er uacceptabel og strengt forbudt at gentage.

Der findes mange argumenter for, at straf er en uhensigtsmæssig metode til at ændre en hunds adfærd. En væsentlig faktor er, at hunden ikke kan ændre sin handling, uanset hvor kraftigt du straffer den. Desværre tror mange fejlagtigt, at underkastelse under skældud indikerer anger hos hunden; det er blot en forsøg på at undgå en eskalerende konflikt. (Se afsnittet om dæmpende signaler).

For at straffen skal have en minimal chance for at virke, skal den ske samtidig med den uønskede handling. Det skal ske øjeblikkeligt, du har omkring et sekund til at reagere inden hunden ikke forbinder straffen med den uønskede handling. Hvis straffen kommer for sent, opnås ikke det ønskede resultat, og straffen bliver meningsløs.

Et eksempel: Hunden stjæler en bøf fra bordet. Du ser hunden tygge på den bøf, du skulle have spist, og straffer straks hunden. Hunden lærer, at det er forbudt at tygge en bøf, før den er slugt, og dermed vil hunden næste gang forsøge at sluge bøffen så hurtigt som muligt. Hunden forstår ikke, at det er tager bøffen, der udløser straffen. For at det skal virke i denne situation, skal straffen ske i øjeblikket, hvor hunden tager bøffen.

Tilsvarende gælder for en hvalp, der tisser inde. Du skælder den ud og trækker den udendørs, hvor den gerne må tisse, men ikke gør det. Straffen har resulteret i, at hvalpen forbinder at tisse med din tilstedeværelse; den vil søge et rum uden din tilstedeværelse, næste gang trangen melder sig. Hvalpen har ikke lært, at det er forbudt at tisse inde, men at det skal foregå, når du ikke er i nærheden. Måske lærer hvalpen ikke at tisse i den specifikke position, hvor den blev fanget, men forstår ikke, at det er forbudt i stuen, soveværelset, køkkenet osv.

Hunde er forskellige psykologisk. Nogle tåler hård straf, andre kun lidt eller slet ingen. Da ingen ønsker en aggressiv eller engstelig hund, skal du være meget forsigtig med straffen, hvis du føler dig nødsaget til at bruge den. For hård straf kan nemlig udløse aggressivitet eller angst. Som hundeejer skal du derfor vide præcis, hvor hård straffen må være, inden den skader hunden. Samtidig skal du også vide, hvor meget pondus straffen skal have for at virke effektivt. Endelig skal du, hvis du vælger at straffe, også tage hundens motiv for handlingen i betragtning. Jo stærkere motiveret hunden var, jo kraftigere skal straffen være. Alt dette skal bedømmes inden for et sekund, hvilket kræver stor indsigt og forståelse af hunden, hvis straffen skal have tilsigtet virkning.

Husk, at straf ikke fjerner lysten til den uønskede handling. Straf får hunden til at overveje, om gevinsten ved den uønskede handling er større end konsekvenserne. Vurderer hunden, at handlingens belønning overstiger konsekvensen, udfører hunden handlingen.

Det er vist, at en vedvarende straf kræver stor pondus. Oftest skal straffen gentages flere gange for at vedligeholde effekten. Men vær opmærksom på, at hyppig straf kan gøre hunden immun over for straffen, da den tænker, at du altid er utilfreds, uanset dens handlinger. Straffen må dog ikke være så intens, at den udløser aggressivitet eller angst hos hunden.

Hvis motivet for den straffede handling er angst, gør straffen tingene værre. Straf vil forværre hundens angst og potentielt fremkalde aggression, da hunden føler sig presset og ikke ser andre udveje end at forsvare sig. Samtidig har du ikke behandlet den underliggende årsag til handlingen, angsten, og hunden vil sandsynligvis gentage den uønskede handling.

Hvis hunden ødelægger ting, når den er alene hjemme, er det sandsynligt, at det skyldes enten kedsomhed eller angst for ensomhed. Er det angsten der får hunden til at ødelægge, vil straf højst sandsynligt føre til endnu mere ødelæggende adfærd, da straffen bare gør den mere bange for at være alene. Der er en ubehagelig association med ensomhed, og når du kommer hjem, vil der igen være skældud. Uanset årsagen til at din hund ødelagde møblet, nytter det ikke at skælde den ud. Hunden forstår ikke, at du straffer den for at have ødelagt det. Husk, at du kun har et sekund til at straffe hunden efter handlingen. Straffer du hunden, når du kommer hjem, risikerer du, at hunden forbinder din hjemkomst med ubehag og straf.

Når du starter med straf i hundens opdragelse, skal du være særdeles opmærksom på ikke utilsigtet at øge strafens hårdhed eller hyppighed, uanset om det er verbal eller fysisk. Selvom du ikke ønsker at straffe hunden hårdere, kan vores manglende kontrol over magtesløshed føre til, at hunden bliver det offer for.

Medmindre du har stor viden om hundepsykologi, er straf en risikofyldt metode til opdragelse. Derfor er det bedst at undgå at straffe hunden, uanset hvad der måtte ske.

Selvfølgelig skal en hund vide, hvordan vi ønsker, at den skal opføre sig. Den skal have konsekvenser for forkert adfærd og belønning for god adfærd. Vi har en tendens til at sætte forbud uden at give alternative adfærdsmodeller. Derfor er hunden nødt til at prøve sig frem, ofte til irritation for os.

Vi skal kommunikere med hunden på en måde, den forstår. Derfor nytter det ikke at forklare hunden, at du er ked af det, når den gnaver i dine sko. Lær hunden, at "nej" betyder "stop øjeblikkeligt". Samtidig med "nej", tilbyd et alternativ, som den gerne må tygge på, f.eks. et kødben. Derved lærer hunden den ønskede adfærd og får positiv opmærksomhed, og dermed undgås uønsket adfærd, der giver negativ opmærksomhed. Vær opmærksom på, at hunden altid søger opmærksomhed, og at negativ opmærksomhed er bedre end ingen.

Din status som flokleder skal ikke baseres på fysisk magtanvendelse. Fysisk dominans kan muligvis udøves over små hunde, men husk på, at en lille rottweiler-hvalp bliver væsentligt større end dig, når den bliver voksen (ca. 50 kg). Derfor handler det om at få hunden til at acceptere dig som flokleder ud fra dine psykologiske evner, uanset hundens størrelse.

Lederskabet opbygges fra første dag, du får hvalpen. Da vi er mere intelligente end hunden, vil vi naturligt blive accepteret som flokleder, medmindre vi gør fejl. Hos ulve og vilde hunde er floklederen den mest intelligente i flokken, og dermed ikke nødvendigvis den fysisk stærkeste. Vi mennesker skal udnytte vores intellektuelle overlegenhed til at hjælpe hunden med at forstå ønsket adfærd ved at rose ønsket adfærd og give et "nej" til uønsket adfærd. For en ansvarlig flokleder er dette rigeligt til at styre hunden.

Indimellem kan det være nødvendigt at reagere mere markant end bare med et "nej", særligt i situationer med aggression mellem hunde. Hvis du i en sådan situation begynder at rive eller ruske i hunden, vil du sandsynligvis blot forværre aggressionen. En stresset hund har ikke altid kontrol over, hvorfra ubehaget stammer, og du risikerer at blive opfattet som en trussel, og aggressionen kan vende mod dig i stedet for den anden hund. Det kan virke som om du mister kontrollen, og en hund respekterer ikke en flokleder, der mister kontrollen, da det demonstrerer manglende overblik og kontrol.

Skulle du skulle gribe ind over for din hunds aggression over for andre hunde eller mennesker, gør det på følgende måde. Tag fat i hundens kinder eller ved siden af halsen og kig den ind i øjnene på ca. 10 cm afstand. Hold den ikke op fra jorden. Gør dine øjne store, og tal til hunden med åben mund. Undgå at råbe. Det specifikke ordvalg betyder ikke meget for hunden. Når hunden kigger væk, slikker sig om munden, eller bruger andre dæmpende signaler, har den underkastet sig. Slip derfor hunden og stop med yderligere straf. I ulveflokken stopper floklederen med dominansen øjeblikkeligt, når en hund har underkastet sig, og det samme bør du gøre.

Denne metode bør ikke bruges på hvalpe, da de ikke er psykisk modne nok til denne demonstration af dominans. Hvis en hvalp er aggressiv over for en anden, stop den med et "nej" eller få hvalpens opmærksomhed på noget positivt.

Selv med en voksen hund er det ikke for sent at ændre opdragelsesmetoden. Resultatet af at afstå fra straf kan være en gladere og mere harmonisk hund, til glæde for både dig og hunden.


Artiklen er venligst lånt ved

Problemhunden

v /Hundepsykolog Brian Honoré Winther



"Husk lovpligtigt hundetegn":
"`