Hvornår blev takeoffer grundlagt

Nedenfor præsenteres en kort introduktion til nogle af partiets væsentligste ideologiske positioner. Husk dog, at der er store interne uenigheder inden for partiet, og sjældent kan alle i partiet enes om et specifikt emne.

I næsten et århundrede har Demokraterne været fortalere for en stærk velfærdsstat i USA, hvor den føderale stat skal garantere lige muligheder for alle borgere. Demokraterne ønsker en stærk statsmagt, som kan sikre offentlig uddannelse, sygesikring og et socialt sikkerhedsnet for de mest udsatte. Finanzeringen heraf skal ske via en højere beskatning af de rigeste borgere.

Siden 1930'erne har Demokraterne haft et tæt forhold til den amerikanske fagbevægelse. De fleste velfærdsprogrammer i USA er blevet implementeret under Demokratiske præsidenter.

Indtil 1960'erne var Demokraterne det dominerende parti blandt hvide vælgere i Sydstaterne, hvor raceadskillelse var almindelig. Senere har partiet skiftet til at repræsentere afroamerikanere og andre etniske minoriteter, herunder latinoer. Denne udvikling har også medført en mere positiv holdning til immigration.

Desuden stemmer mange religiøse minoriteter, som fx muslimer og jøder, ofte demokratisk. Partiet arbejder aktivt for at reducere social ulighed, særligt for afroamerikanere, via affirmative action (kvoter).

Demokraterne anerkender klimaforandringernes menneskelige årsag og har i senere år fremmet grøn omstilling. Dette inkluderer øgede krav til amerikansk industri, med henblik på beskyttelse af naturen.

Demokraterne er overvejende pro-choice, hvilket betyder at de støtter kvinders ret til abort. Kvinders rettigheder og ligestilling har været centrale emner i de seneste valgkampe. Selv om partiet har taget et mere aktivt standpunkt på LGBTQ-rettigheder i nyere tid, ønsker partiet at positionere sig over for det mere konservative Republikanske Parti.

Demokraterne argumenterer for strengere våbenlovgivning end Republikanerne. Deres reformer for at bekæmpe kriminalitet fokuserer ofte på at mindske fattigdom. Mange demokratiske politikere er imod dødsstraf.

Udenrigspolitikken er et område, hvor de to partier har haft mest overlap, indtil Donald Trumps "America First"-doktrin fra 2017. En stor del af partiet støtter en aktiv udenrigspolitik, hvor USA skal bruge sin rolle som verdensmagt til at lede internationalt diplomati, beskytte menneskerettigheder og demokrati. Der findes dog kritiske stemmer inden for partiet, som er skeptiske over for USA's støtte til Israel.

Det Demokratiske Parti er et stort parti i USA, og dermed findes der store forskelle og uenigheder internt. Disse uenigheder afspejler ikke kun ideologiske holdninger, men også geografiske, sociale og kulturelle forskelle.

Én af disse grupperinger er de traditionelle liberale, som arbejder for en stærk velfærdsstat, grøn miljøpolitik og minoritetsrettigheder. En anden gruppe er såkaldte New Democrats, som er økonomisk mere konservative, men socialt mere liberale. Derimod er der grupperinger, der har en stærk traditionel arbejderklasse-loyalitet over for fagbevægelsen.

Partiets progressive fløj står markant til venstre økonomisk og rekrutterer typisk blandt de unge vælgere.

I 2024 identificerede 38% af registrerede amerikanske vælgere sig som Demokrater, mens 27% identificerede sig som uafhængige og 30% som Republikanere. Partiet har stor opbakning i storbyerne, i nordøstlige stater og på kysterne.

Demografisk set støtter kvinder, unge, ikke-hvide amerikanere og højt uddannede i høj grad partiet. Afroamerikanere udgør den mest loyale gruppe af Demokratiske vælgere, med ca. 90% vælgertilslutning.

Demokraterne har en numerisk fordel over Republikanerne, men partiet har udfordringer med at opnå enighed omkring specifikke ideologier, og kampen for at tiltrække uafhængige vælgere er en stor udfordring. Derudover er mange af partiets kernevælgere usikre på deres loyalitet til partiet.

Det Demokratiske Parti er sammensat af partiorganisationer i de amerikanske delstater og territorier, ledet af partiets bestyrelse DNC (Democratic National Committee). DNC er primært ansvarlig for at koordinere de forskellige partiorganisationer, indsamle kampagnemidler og organisere valgkampagner. Yderligere arrangerer de partiets partikonvent hvert fjerde år.

I modsætning til dansk politik har partiet betydeligt mindre kontrol over de enkelte politikere og lokale organisationer i delstaterne.

Hvert fjerde år holder partiet et partikonvent, der typisk afholdes om sommeren i valgåret. Ved konventet vedtages et partiprogram, præsidentkandidaten og vicepræsidentkandidaten vælges.

I praksis vælges præsidentkandidaten via en række primærvalg (i foråret), hvor alle partimedlemmer kan stille op og derefter vælges af partiets medlemmer. Dermed har partiledelsen relativt begrænset indflydelse på valget af kandidat. Dog spiller såkaldte super-delegates, erfarne partimedlemmer, en vigtig rolle i valget af præsidentkandidat.

Det Demokratiske Parti er det ældste politiske parti i USA, med rødder i Democratic-Republican Party fra 1790'erne, ledet af Thomas Jefferson. Partiet fik sit nuværende navn med valget af Andrew Jackson som præsident i 1828. Jackson var mere populistisk orienteret og havde stærk opbakning i Syd og Vesten. Samtidig udviklede Demokraterne de første moderne partiorganisationer i verden. De afholdt partikonventer og organiserede valgkampagner med gratis øl og underholdning.

I de tre årtier efterfølgende var Demokraterne det dominerende parti i USA. De var imod en stærk centraliseret statsmagt og centralbank og ønskede mere selvstyre til delstaterne. De forsvarede også slaveriet, men problemet førte til splittelse i partiet mellem nord- og sydstaterne i slutningen af 1850'erne.

Partiets interne splittelse førte til republikaneren Abraham Lincolns sejr ved valget i 1860, og dermed til den Amerikanske Borgerkrig.

Mange år efter borgerkrigens afslutning i 1865 var Demokraterne forbundet med slaveriet og Syden, og det republikanske parti blev dominerende. I perioden 1860-1928 var Demokraterne i Det Hvide Hus i kun 16 år.

Under Woodrow Wilsons præsidentskab (1913-1921) opgav Demokraterne deres opposition til en mere centraliseret statsmagt. De så i stigende grad den føderale regering i Washington D.C. som en vigtig modvægt til store virksomheder, der dominerede industrier.

Fra begyndelsen af 1930'erne til fire årtier frem var Det Demokratiske Parti dominerende i national politik. Denne periode kaldes "den liberale konsensus", hvor velfærdsstaten udvidet betydeligt, og flere minoriteter opnåede øgede muligheder og rettigheder. Demokraten Franklin D. Roosevelt vandt i 1932 og markerede en skillelinje i amerikansk politik. Roosevelts mange reformer for at bekæmpe Den Store Depression kaldes The New Deal. Dette skabte et fundament for socialt sikkerhedsnet i USA og en mere central rolle for præsidenten og den føderale regering.

Fra midten af 1960'erne oplevede partiet et tilbagegang i Syden på grund af deres støtte til Borgerrettighedsbevægelsen, som blandt andet førte til afskaffelse af raceadskillelse. Denne støtte førte til, at mange socialt konservative Demokrater forlod partiet og gik over til det Republikanske Parti. Også arbejdervælgere og borgere i de nordlige forstæder var utilfredse med, hvad de betragtede som positiv særbehandling af afroamerikanere.

For at generobre magten, måtte det Demokratiske Parti rykke mere mod midten, f.eks. under Bill Clintons præsidentskab (1993-2001). Efter Finanskrisen i 2007-2008 lykkedes det Demokraterne at vinde præsidentposten med Barack Obama som kandidat og samtidig opnå en markant styrke i begge Kongressens kamre. Selvom store progressive reformer udeblev, konsoliderede partiet sig som et ungt og multikulturelt parti.

I 2016 nominerede Det Demokratiske Parti for første gang en kvindelig præsidentkandidat, Hillary Clinton. Selv om hun modtog flere millioner stemmer end sin republikanske modkandidat, Donald J. Trump, tabte hun valget på grund af manglende valgmands stemmer. Trump vandt tre traditionelt demokratiske stater - Pennsylvania, Wisconsin og Michigan, hvilket tydede på, at Demokraterne havde mistet appel til den hvide arbejderklasse.

Joe Biden lykkedes med at vinde tilbage Det Hvide Hus i 2020. I sommeren 2024, fire måneder før valget, overtog vicepræsident Kamala Harris partiets nominering. Harris, der tilhører partiets moderate fløj, fokuserede på at skabe håb og optimisme gennem sin kampagne, især på abortrettigheder og den faldende levestandard, og hun tilstræbte at appellere til partiets unge og multikulturelle kernevælgere. Hun tabte imidlertid til Trump i november 2024.

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Senest ændret:

, se alle ændringer

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Bjerre-Poulsen, Niels: Det Demokratiske Parti i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Det_Demokratiske_Parti