Hvornår giver man en god aftenhilsen
Af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Når folk mødes, kan man hilse med goddag. Hvis sammentræffet er om formiddagen, kan man konkretisere og sige godmorgen, og ligeligt kan man benytte godeftermiddag og godaften henholdsvis om eftermiddagen og om aftenen. Dette fungerer som en velkomst, som man anvender, når man støder på hinanden. Det indikerer noget i retning af &8216;dejligt at se dig igen&8217; eller blot &8216;nu mødes vi&8217;. Godnat virker derimod ikke på samme måde. Godnat er faktisk mere en afskedshilsen. Man siger kun godnat, når det forventes, at minimum den ene person går i seng eller lægger sig til at sove kort tid efter. Godnat siger man til det barn, som man netop har puttet. Man er færdig med at læse en historie eller synge en melodi; man har snakket færdig om dagens hændelser, og nu er det slut. Lyset bliver slukket, og barnet skal sove &8211; altså godnat. Godnat passer ligeledes efter en bytur. Igen er forventningen, at man nu går hjem og sover. Denne forventning er så markant, at man kan føle behov for at gøre opmærksom på, hvis man absolut ikke er på vej i seng: &8216;Tak, men jeg har faktisk noget, jeg skal forberede mig til i morgen&8217;, eller: &8216;Åh ja, men jeg skal lige videochatte med min mor i Australien først&8217;. Forventningen om at gå til ro er mere betydningsfuld end tidspunktet på døgnet. Man kan eksempelvis sagtens sige »godnat« midt på dagen. Hvis man trækker sig tilbage for at tage en lur, er der intet besynderligt i at sige godnat. Så ved modtageren af &8220;godnat&8221;, at man er gået i seng for at sove, og at man helst ser sig fri for forstyrrelser lige umiddelbart. Man siger ikke godnat, når man mødes foran en bar kl. 24 for at nyde en drink. Man siger heller ikke godnat til den nattevagt, der begynder på arbejdet kl. 23; og hvis man gør det, er det rent faktisk for sjov. For den, der har vagten fra 23-7, er jo ikke på vej i seng. Sprog er underholdende på den måde. Det er ikke altid ensartet, og det er ikke altid logisk i den henseende, at alle aspekter giver mening. De situationer, vi anvender ord og vendinger i, bliver tæt forbundet med selve definitionen. Det er dybt fascinerende.
Denne tekst er hentet fra en række artikler, der under overskriften &8220;Sproget&8221; er blevet offentliggjort i Jyllands-Posten siden juni måned 2008. Artiklerne er skrevet af ansatte ved Dansk Sprognævn.
« Forrige: Fuck ordbogen! Næste: Grexit og brexit »