Kalkfarver hvor kan de købes
Kalkmaling
Kalkmaling
Skab et autentisk og personligt udtryk med kalkmaling
Med kalkmaling kan du let opnå et stilfuldt og naturligt udtryk på dine vægge. Kalkmalingen skaber et rustikt look med en mat overflade, som tilføjer rummet ro og balance. Overfladen fremstår rå og ægte, hvilket skaber en hyggelig fornemmelse, som om naturen er inviteret ind.
Kalkmaling er de seneste år blevet mere og mere populært, hvilket er forståeligt, når man ser de smukke, personlige vægge, der egner sig til moderne indretning med fx keramik, messing og fine træarter.
En anden grund til, at denne traditionelle malingsteknik er et populært valg, er dens nemme anvendelse. Du kan nemt tilføre dine vægge et personligt præg ved brug af mere eller mindre tilfældige penselstrøg. Lange strøg skaber en rolig effekt, mens korte strøg giver et mere intenst udtryk. Prøv gerne teknikkerne ud på et lignende underlag, før du maler dine vægge.
Hvad er fordelene ved kalkmaling?
Når du arbejder med kalkmaling, er der næsten ingen risiko for fejl. Husk dog, at det bedste resultat opnås ved at arbejde med malingen, mens den er våd. Når du har startet, er det bedst at male hele overfladen på én gang.
Den store fordel er, at du ikke behøver særlige færdigheder for at male med kalkmaling. Du bestemmer selv udseendet. Resultatet afhænger af penselstrøgenes karakter. Find den rigtige pensel til dit malerprojekt her.
Uanset hvilken teknik du vælger - eller om du maler med vilkårlige penselstrøg - vil den færdige overflade være unik og personligt udtryk. Du finder derfor ikke andre med en væg, der ligner din. Hvis du ønsker personlighed i din bolig, er kalkmaling et fremragende valg til et malerprojekt.
Vælg kalkmaling med tanke på miljøet
En anden fordel er, at det er mere miljøvenligt end traditionelle malinger. Selvom der er variationer mellem producenter og kalkmalings typer, er det ofte minimalt med uønskede kemikalier og tilsætningsstoffer, og der er et minimalt indhold af mikroplast.
Læs mere om kalkmaling og maling med kalkmaling i vores omfattende guide Kalkmaling af vægge: Sådan gør du.