Hvad nu hvis Danmark forlod EU?

Forfatter: Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder. Publiceret i Berlingske den 9. marts.

Internationalt samarbejde er udfordrende. Fuldstændig tilfredshed er uopnåelig. Det gælder også i demokratiet, hvor der sommetider træffes beslutninger, der ikke er alle ens.

Men er det rigtigt at opgive internationalt samarbejde, blot fordi det ikke er perfekt? Juraprofessor Mads Bryde Andersen mener det. Ifølge professoren træffer Menneskerettighedsdomstolen afgørelser, der er unødvendige eller på anden måde strider mod hans opfattelse af menneskerettigheder. Derfor foreslår han, at Danmark helt trækker sig fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dette er et yderst omfattende forslag. Selvfølgelig er systemet ikke perfekt, men konsekvenserne af Danmarks tilbagetrækning vil være betydelige for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i hele Europa.

Mads Bryde Andersen påpeger, at Danmark juridisk set kan trække sig fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er korrekt. Men er det en god ide?

Siden Menneskerettighedskonventionen blev vedtaget, har kun ét land, Grækenland, forladt den. Det var under et militærkup i. Ingen har siden forsøgt sig, og Grækenland genindtrådte, da demokratiet blev genindført.

Mads Bryde Andersen anerkender, at den danske regering ville være det første land på mere end 50 år, der trækker sig fra konventionen. Men et tilbagetrækning med efterfølgende genindtræden under visse betingelser er en mulig løsning, foreslår han.

Er det ikke en attraktiv mulighed? Danmark kan trække sig tilbage fra systemet og genindtræde med forbehold for de dele, man ikke godkender.

I strid med reglerne

Den danske regering har erklæret, at en sådan handling ville være i strid med internationale retningslinjer. Samtidig er det en utilrådelig løsning, der kan skade systemet.

Hvad hvis Rusland forlod konventionen med forbehold for artikel 10 om ytringsfrihed? Hvad hvis Polen forlod den med forbehold for artikel 6 om retfærdig rettergang? Hvad hvis Tyrkiet forlod den med forbehold for artikel 3 om torturforbud? Hvad ville der være tilbage af menneskerettighedsbeskyttelse i Europa?

Konventionens rolle reduceres drastisk, hvis lande frit kan forlade og genindtræde under betingede vilkår.

»Konventionens betydning ville falde, hvis lande kan forlade og genindtræde når som helst de er utilfredse,«

Det vil være katastrofalt for Europa, hvis Danmark sætter medlemskabet af systemet over styr. Polakkerne har brug for menneskerettighederne, når regeringen fjerner en tredjedel af højesteretsdommerne. Ungarerne har brug for dem, når regeringen censurerer landets journalister. Og danskerne har brug for menneskerettighedernes beskyttelse, selv om vi ikke altid tænker over det.

Menneskerettighederne spillede en afgørende rolle, da tre søstre fra Slagelse fik erstatning, fordi kommunen undlod at handle, da de advarede om omsorgssvigt og overgreb i deres plejefamilie.

Siden da har adskillige børn fået retfærdighed for myndighedernes manglende handling. I erne vandt journalist Jens Olaf Jersild en sag om ytringsfrihed efter danske domstoles dom om racisme i forbindelse med et indslag om racistiske grønjakker.

For fire uger siden fastslog Højesteret, at tvangsbørn har ret til at møde deres biologiske forældre.

Menneskerettighederne sikrer rettigheder, som ikke beskyttes af dansk lovgivning, som for eksempel tortur, dødsstraf eller menneskehandel. De sikrer også en retfærdig rettergang. Disse rettigheder stammer fra en europæisk konvention, der har sikret europæiske rettigheder i næsten 70 år. Disse rettigheder risikerer danskerne, hvis vi forlader konventionen. Det må ikke ske.

Danmark skal ikke være et modbillede til menneskerettigheder, men et foregangsland. Derfor må vi arbejde på at forbedre systemet. Det internationale samarbejde er ikke perfekt, men et bedre system skabes ikke ved at opgive det.

»Konventionens betydning ville falde, hvis lande frit kunne forlade den, hver gang magthaverne er utilfredse med noget,« skriver Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.