Hvad er en ideologi fra forlaget Columbus abc?
- 1.1 Ifølge Easton kan fordeling af ressourcer tage mange former
- 1.2 Forskellige instanser kan flytte værdier rundt
- 1.3 De politiske områder
- 1.4 Politikmodellen af Easton
- 1.5 Danskernes tillid til politikerne
- 1.7 Politisk analyse på adskillige niveauer
- 1.8 Bogens struktur
- 2.1 De politiske ideologiers tilstedeværelse i det politiske landskab
- 2.2 Den personlige frihedsgrad og statens rolle - en vedvarende udfordring for liberalismen
- 2.3 Liberalismens syn på den "usynlige hånd" på det frie marked
- 2.4 Sociale fællesskaber samt social orden baseres på erfaringer, traditioner og værdier
- 2.5 Et gensidigt forhold om rettigheder og pligter mellem individ og stat
- 2.6 Hierarki, myndighed og gensidig forpligtelse opretholder samfundets sociale struktur
- 2.7 Klassekampen vil resultere i et samfund uden klasser
- 2.8 Den historiske materialisme forklaret
- 2.9 Lighed i muligheder eller lighed i resultater - formelle kontra faktiske lige vilkår?
- 2.11 Grundlæggende træk ved politiske ideologier
- 2.12 De politiske ideologiers forskellige fokusområder i samfundet
- 3.1 Socialliberalismens skadeprincip og positive frihedsbegreb
- 3.2 Nyliberalismen og det frie kapitalistiske marked - fundamentet for et velfungerende samfund
- 3.3 Socialkonservatismens udvalgte fokusområder
- 3.4 Nykonservatismens moralske og økonomiske genoprustning
- 3.5 De tre fundamentale politiske værdier i det danske socialdemokrati
- 3.6 Karakteristiske træk ved populisme
- 4.1 Danmarks kort viser, hvor Dansk Folkeparti opnåede størst tilslutning ved folketingsvalget den 18. juni 2015
- 4.1 Thyregod Nord er kendt som Dansk Folkepartis højborg
- 4.2 De tre elementer, som Bartolini og Mair anser for nødvendige for at kunne tale om en politisk dimension
- 4.3 Det danske firepartisystem var fuldt etableret i Danmark fra år 1920 til 1973
- 4.4 Den fordelingspolitiske konfliktlinje frem til år 1973
- 4.5 Vælgeres positionering på den fordelingspolitiske akse vurderes typisk ud fra en række standardparametre
- 4.6 Den fordelingspolitiske skillelinje nærmere beskrevet
- 4.7 Forskere har typisk evalueret befolkningens og partiernes holdninger til værdipolitik ved anvendelse af diverse metoder
- 4.8 De danske politiske partiers placering langs henholdsvis den fordelingspolitiske (tidligere) og den værdi
- 5.1 Molins model detaljeret
- 5.2 Molins model kan opfattes som en vægt, hvor partiet skal afveje, hvilke faktorer som
- 5.3 Downs' stemmemaksimeringsmodel forklaret
- 5.4 Partikonkurrence og dens dynamikker
- 5.5 Kaare Strøms teori vedrørende partiadfærd: Adfærdstrekanten illustreret
- 5.6 De fem klassiske partityper gennemgået
- 5.8 "Eksterne faktorer" i Molins model, som har haft indflydelse på partiernes optræden
- 6.1 Marginalvælgere i Danmark fra år 1971 til 2015
- 6.3 Vælgeres syn på, hvilke politiske spørgsmål politikerne bør prioritere
- 6.4 Udviklingen i tilknytningen til de forskellige samfundslag, fra 1971 til 2015
- 6.5 Michigan-modellen præsenteret
- 6.6 Anthony Downs' vælgeradfærdsmodel udforsket
- 6.7 Økonomisk rationalitet - distinktionen mellem den egotropiske og sociotropiske vælger
- 6.9 Nærhedsmodellen og retningsmodellen - issue-vælgerens stemmeafgivning varierer
- 6.10 Røde vælgere foretrækker de bløde værdier, mens blå vælgere hælder mod de hårde, dog foretrækker de fleste i Danmark en mere moderat tilgang
- 6.11 Vælgeradfærd er resultatet af mange forskellige elementer
- 7.1 En simpel model for kommunikation
- 7.2 Samspillet mellem medier, politikere og befolkningen
- 7.3 Medielogikken er influeret af både kultur og samfund
- 7.6 Kampen om at sætte den politiske dagsorden - alt foregår gennem medierne
- 7.7 Hvem bestemmer den politiske dagsorden?
- 7.8 Regeringspartier, oppositionspartier og medier - et gensidigt afhængighedsforhold
- 7.9 Priming og framing - essentielle værktøjer i politisk kommunikation
- 7.12 Relationen mellem politisk engagement og sandsynligheden for at blive påvirket
- 8.2 Institutionelle strukturers indflydelse på aktørerne
- 8.3 Direkte indflydelse/magtudøvelse
- 8.4 Indirekte magt (forventet) forklaret
- 8.5 Symbolsk magt har indflydelse på aktørernes opfattelse af virkeligheden
- 9.1 Repræsentativt (indirekte) demokrati beskrevet
- 9.2 Det direkte demokrati forklaret
- 9.4 Beskyttelse af rettigheder i Danmark
- 9.5 Statsborgerskabets betydning og medborgerskabets rolle
- 9.7 Turners perspektiv på udviklingen af rettigheder og medborgerskab
- 9.8 Fra statsborger til engageret medborger som en gradvis proces
- 9.10 Forskellige perspektiver på magt i det demokratiske medborgerskab
- 10.1 Den parlamentariske styringskæde illustreret
- 10.3 Flertalsvalg kontra forholdstalsvalg
- 10.4 Fordelingen af de 179 mandater ved et folketingsvalg i Danmark forklaret
- 10.8 Parlamentarisk kontrol og tilsyn
- 10.12 Miljø- og Fødevareministeriets struktur i 2016
- 10.13 De syv krav til offentligt ansattes arbejde
- 10.14 Det handlerum, embedsmændene har
- 11.1 En gennemgang af den parlamentariske styringskædes kontekst
- 11.2 Den "kommunale" variant af den parlamentariske styringskæde
- 11.5 Magtens kerne ifølge bogen "Magteliten", grupper og individer der besidder magt
- 11.6 Den politiske embedsmands rolle
- 11.7 Det ministerielle hierarki og embedsmandens professionelle udvikling
- 11.8 Hvor stor en del af dansk lovgivning kommer fra Bruxelles?
- 11.9 Den europæiske parlamentariske styringskæde forklaret
- 11.10 Eksempler på aktører, der flytter magt væk fra den "nationale" parlamentariske styringskæde
- 12.1 Styreformshjulet præsenteret
- 12.3 En oversigt over styreformer
- 12.5 Antallet af forskellige styreformer globalt i 2014
- 12.7 Demokratiske kontra autoritære styreformer forklaret
- 12.9 Demokratiets forskellige bølger
- 12.10 Den tredje bølge af demokratisering
- 12.11 Politiske regimeændringer kan udspringe fra både stat, marked og civilsamfund
- 12.12 Stabilitet kombineret med åbenhed - styreformernes J-kurve
- 12.13 Elektorale autokratier kan lede til politiske omvæltninger
- 12.14 Transitionsmodellen - vejen fra et ikke-demokratisk til et demokratisk styre
- 12.15 Forskellige teoretiske modeller, der forklarer demokratiers fremkomst
- 12.17 Udfordringer for det liberale demokrati