Hvad er den største fare for vores klode
Har du nogensinde bekymret dig om Jordens endeligt?
Mange videnskabsfolk betragter apokalyptiske scenarier som ren fiktion frem for troværdig videnskab, og derfor prioriteres forskning i mere gængse katastrofer som seismisk aktivitet langt højere.
Dog undersøger nogle forskere de mest ekstreme naturfænomener, både i det ydre rum og her på Jorden, som potentielt kunne føre til menneskehedens totale udslettelse i fremtiden.
Ifølge sciencemag.org estimerer de, at civilisationens tre primære risici omfatter:
- Energiske soludladninger
- Sammenstød med himmellegemer
- Gigantiske vulkanudbrud
I det følgende vil vi udforske disse tre faremomenter nærmere.
Fare 1: Soludladninger
En af de mest betydningsfulde trusler for menneskeheden udgøres af det, der kaldes solstorme. Disse opstår som følge af massive udladninger fra Solen, hvor den udsender en strøm af elektrisk ladede partikler, der forstyrrer Jordens magnetfelt, også kendt som Jordens magnetosfære - det atmosfæriske domæne, der er formet af Jordens eget magnetiske felt.
De intense solstorme kan inducere farlige elektriske strømføringer i højspændingsledningsnet af stor udstrækning. Selvom disse begivenheder typisk varer blot et par minutter, kan de i den korte periode forårsage omfattende og irreversible skader.
Du kan finde yderligere information om solstorme i vores dedikerede artikler:
En kraftig solstorm kan medføre »monumentale konsekvenser«
Et af de mest voldsomme soludbrud observeret i nyere tid fandt sted i marts 1989, hvilket resulterede i et omfattende strømsvigt, der påvirkede 6 millioner canadieres adgang til elektricitet i en periode på 12 timer.
Endnu mere intens var den mest kraftige solstorm registreret nogensinde - den såkaldte 'Carrington Event' fra 1859. Denne begivenhed genererede strømføringer gennem telegrafkabler og udløste adskillige brande globalt.
Patricia Reiff, en anerkendt astrofysiker ved Rice University i Houston, Texas, fremhæver, at en solstorm af tilsvarende intensitet, der rammer Jorden i dag, ville have »monumentale konsekvenser«.
En sådan solstorm kunne potentielt ødelægge hundreder af transformatorer, hvilket ville resultere i udbredte og langvarige strømafbrydelser, der kunne påvirke hele kontinenter i uger, måneder, og muligvis endda år, understreger Bill Murtagh, som beklæder posten som assisterende direktør for rumvejr i Det Hvide Hus' Office of Science and Technology Policy.
Der er 12 procents risiko for, at en solstorm indtræffer inden udgangen af 2022
»Vi (menneskeheden på Jorden, red.) har opnået en bemærkelsesværdig evne til at skabe en ekstrem sårbarhed over for denne potentielle fare,« udtaler Bill Murtagh til sciencemag.org.
Omfattende strømafbrydelser ville udgøre en alvorlig krise for informationssystemer, energiledninger og vandforsyningspumper.
En ekstremt kraftig solstorm har en markant sandsynlighed for at ramme os i løbet af vores livstid. Forskning indikerer, at storme af Carrington-kaliber rammer vores planet med en frekvens på cirka én gang hvert andet århundrede. En omfattende undersøgelse fra 2012 estimerede en 12 procents chance for, at en lignende solstorm ville forekomme inden for det næste årti - altså, inden udgangen af 2022.
Heldigvis er teleskoper i stand til at detektere solstorme i deres tidlige dannelsesfase, hvilket muliggør udsendelse af advarsler en halv til en hel time inden deres ankomst. For at imidlertid forebygge solstormenes skadelige virkninger, er der et presserende behov for betydelige forstærkninger af elnettet globalt, en opgave der er forbundet med betydelige omkostninger.
Fare 2: Kollisioner med himmellegemer
Den anden alvorlige trussel stammer ligeledes fra det ydre rum og er relateret til risikoen for, at et NEO (Near-Earth object) kolliderer med Jorden.
Betegnelsen NEO omfatter alle objekter i vores solsystem, undtagen planeter, dværgplaneter eller deres naturlige satellitter. Dette inkluderer således omkring 14.000 asteroider, over 100 kometer, samt visse rumfartøjer og meteoroider.
Skulle et NEO ramme vores planet, er der absolut intet, vi kan foretage os for at forhindre det i at forårsage katastrofale ødelæggelser.
Du har måske hørt om den 10 kilometer brede asteroide, der bidrog til dinosaurernes uddøen? Bekymrende nok kan selv et objekt en brøkdel af den størrelse potentielt udslette menneskeheden, påpeger Michael Rampino, en planetolog ved New York University, i et interview med sciencemag.org.
Et relativt lille objekt kan formørke Solen i adskillige måneder
Primært ville en kollision mellem Jorden og en asteroide eller komet resultere i massive jordskælv og tsunamier. Dog udgør det støv, der frigives, potentielt den mest destruktive faktor.
Forskeres modeller indikerer, at et objekt så spinkelt som én kilometer i diameter kan opsluge tilstrækkeligt med støv fra klipper til at formørke Solen i flere måneder.
»Alt det pulveriserede materiale bliver kastet op i atmosfæren igen og opvarmes, hvilket svarer til at tænde ovnen på høj varme,« forklarer Michael Rampino til sciencemag.org.
Kombinationen af røg og støv vil medføre et drastisk temperaturfald på Jorden, hvilket kan føre til udbredt artsuddøen og massiv hungersnød.
Heldigvis rammer asteroider af en bredde på én kilometer Jorden med en frekvens på kun omkring én gang per 2 millioner år, mens asteroider af dinosaur-udryddende størrelse optræder blot én gang per 100 millioner år.
Fare 3: Supervulkaner
Den tredje faresituation kan betragtes som en mere sandsynlig årsag til planetens undergang, da den forekommer langt hyppigere end kosmiske nedslag.
Cirka én gang hvert 100.000 år oplever en supervulkan et voldsomt udbrud et sted på Jorden, hvor enorme mængder lava udspyder.
En supervulkan genererer mere end 450 kubikkilometer magma, og når den bryder ud, er den ustoppelig og utroligt ødelæggende.
Supervulkanen Toba på Indonesien havde et udbrud for 74.000 år siden og menes at have været årsag til næsten-udryddelsen af menneskeheden.
Der findes i øjeblikket syv supervulkaner på Jorden, herunder Yellowstone i USA, Taupo i New Zealand og Toba i Indonesien.
På nuværende tidspunkt udgør ingen af disse en umiddelbar trussel. Men skulle de igen bryde ud, ville alt inden for en radius af hundrede kilometer blive fortært af flammer, og asken ville dække hele kontinenter.
Aske kan forårsage omfattende skader
Nedenfor præsenteres en simulation af askespredningen, hvis supervulkanen Yellowstone i USA går i udbrud - afhængigt af årstiden for begivenheden:
(Illustration: Science)
Blotte et par millimeter vulkansk aske kan ødelægge afgrøder, mens en meter tykt lag kan gøre jorden udyrkelig i årtier, forklarer Susanna Jenkins, en vulkanolog ved University of Bristol i Storbritannien, til sciencemag.org.
Den askesky, der dannes under et vulkanudbrud, medfører også vidtrækkende konsekvenser.
Du husker måske, da vulkanen Eyjafjallajökull på Island brød ud i 2010 og forstyrrede lufttrafikken over store dele af Europa og Afrika. Dette resulterede blandt andet i, at kenyanske landmænd led milliontab, da deres eksport til Europa blev afbrudt. Og Eyjafjallajökull er desuden langt fra at være en supervulkan.
Aske har også indflydelse på klimaet
Aske kan ligeledes beskadige bygninger, vandforsyninger og elektroniske apparater. Det mest kritiske aspekt ved et supervulkanudbrud er dog dets indvirkning på klimaet, da supervulkaner, ligesom kosmiske kollisioner, kan føre til drastiske temperaturfald på Jorden.
Når flygtige svovlsyrepartikler fra superudbruddet når stratosfæren, kan de globale temperaturer falde med fem til ti grader i op til ti år, hvilket ville have en ødelæggende effekt på den globale landbrugsproduktion.
Heldigvis er Jordens undergang højst sandsynligt ikke umiddelbart forestående!
Men nu er du i det mindste informeret om de tre mest frygtindgydende apokalyptiske scenarier, du bør være opmærksom på.