Akademisk bachelorniveau: En definition

Indholdsoversigt:

Eksamensbeviser og uddannelsesgrader

Folkeskoleniveau og 10. klasses forløb

Eksamensbevis for niende klasse (niveau ét i den nationale kvalifikationsramme)

Elever, der færdiggør folkeskolens niende klassetrin, modtager et eksamensbevis herfor. Når folkeskolens niende årgang er fuldført, er det et krav, at de unge deltager i en række bindende eksaminer; de har endvidere mulighed for at tilmelde sig flere valgfrie prøver. Disse afgangsprøver fra folkeskolen tjener som bevis for, hvorvidt eleven har nået de fastlagte mål og opfyldt de relevante krav for hvert enkelt fag i niende klasse. Reglerne for folkeskolens afsluttende eksaminer finder anvendelse på samtlige undervisningsinstitutioner, der udbyder disse afsluttende prøveforløb.

Eksamensbevis for folkeskolens tiende klasse (niveau to inden for kvalifikationsrammen)

Elever, der har fuldført folkeskolens tiende årgang, opnår et dertilhørende bevis. Denne tiende klasse udgør et undervisningstilbud til de unge, der mangler ekstra faglig styrkelse samt afklaring omkring fremtidige uddannelsesmuligheder for succesfuldt at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Deltagelse i prøverne på tiende klassetrin er valgfrit. De studerende har mulighed for at beslutte at deltage i prøver på tiende klassetrin inden for ét eller flere specifikke fag og/eller at aflægge én eller flere af folkeskolens obligatoriske afgangseksamener.

Gymnasiale studier (kvalifikationsrammens fjerde niveau)

Eksamensbeviser for treårige gymnasieforløb

Kandidater, der succesfuldt har gennemført og bestået et gymnasialt forløb af tre års varighed, modtager et bevis herfor. For at opnå bestået status er det en betingelse, at de studerende både efterlever krav om fremmøde og desuden lever op til et bestemt gennemsnitskarakterkrav. Den samlede vurdering inkluderer de årlige karakterer for samtlige fag, samt bedømmelser fra minimum ti eksamener og et større studieretningsprojekt.

Eksamensbeviser for det toårige hf-uddannelsesforløb (niveau fire inden for kvalifikationsrammen)

Kursister, som har afsluttet og bestået en toårig hf-uddannelse, modtager et dertilhørende eksamensbevis. En succesfuld gennemførelse af uddannelsen kræver, at man både overholder fremmødekrav og lever op til det fastsatte karaktergennemsnit. Bedømmelsen baseres på resultater fra minimum elleve eksaminer samt en betydelig skriftlig opgave.

Faglige uddannelsesforløb (kvalifikationsrammens niveauer tre til fem)

Eksamensbevis eller svendebrev for fuldført erhvervsuddannelse (EUD)

Elever, som med succes har afsluttet og opnået et godkendt resultat i en erhvervsuddannelse, får udstedt enten et bevis eller et svendebrev. Da erhvervsuddannelserne er tilrettelagt som vekseluddannelser, omfatter de både teoretisk undervisning på en læreanstalt og praktisk erfaring opnået under praktik i en virksomhed. Den samlede uddannelsesperiode strækker sig sædvanligvis over et tidsrum på mellem to og fire år. For de fleste faglige uddannelser består den endelige eksamen af et kombineret element af praktisk orienteret projektarbejde og en teoretisk prøve. Gennem uddannelsesforløbet modtager de studerende desuden undervisning i basale fag som eksempelvis modersmål (dansk), fremmedsprog (engelsk) og regning (matematik). Afslutningen af disse fag sker ofte via mundtlige eksaminationer.

For illustration, se eksemplarer af eksamensbeviser for diverse faglige uddannelsestyper på de respektive kvalifikationsniveauer:

Søfartsrelaterede uddannelser på kvalifikationsrammens niveauer 3-5

Eksamensbeviser for maritime uddannelsesforløb

De søfartsrelaterede uddannelser, der dækker niveauerne tre til fem, retter sig både mod unge, som har fuldført grundskolen, og mod individer med relevant erfaring inden for sektoren. Disse uddannelsesbeviser kan potentielt åbne døre for ansættelse på passagerskibe eller inden for handelsflåden, ligesom de kan muliggøre en karriere som selvstændig erhvervsdrivende, eksempelvis inden for fiskeribranchen.

Erhvervsakademiske og voksenuddannelsesforløb på videregående niveau (kvalifikationsrammens femte niveau)

Akademisk erhvervsgrad (AK)

Studerende, som med godkendt resultat har gennemført en erhvervsakademiuddannelse, opnår erhvervsakademigraden. Et typisk erhvervsakademiforløb svarer i omfang til henholdsvis halvfems, et hundrede og tyve eller et hundrede og halvtreds ECTS-point. Disse uddannelsesprogrammer udgør afsluttede, selvstændige forløb, som indeholder både teoretiske studier og praktisk erfaring. For at blive optaget kræves det, at man har en fuldført erhvervsuddannelse eller en gymnasial eksamen, samt at man opfylder specifikke faglige adgangsbetingelser.

Akademigrad (tidl. VVU)

Voksne studerende, som har succesfuldt gennemført en akademiuddannelse (hvilket svarer til en videregående voksenuddannelse) med et omfang af tres ECTS-point, modtager akademigraden (førhen benævnt VVU-graden). De pågældende uddannelser udgør komplette og uafhængige forløb, som bygger på relevant erhvervserfaring og anvender praktisk orienteret teori. Adgang til studiet kræver en bestået erhvervsuddannelse, en grundlæggende voksenuddannelse eller en gymnasial eksamen, suppleret med minimum to års relevant erhvervserfaring.

Bachelor- og diplomforløb (sjette niveau i kvalifikationsrammen)

Akademisk bachelorgrad

Studerende, som med succes har fuldført en forskningsbaseret bacheloruddannelse ved et universitet, opnår en bachelorgrad. Et bachelorstudie er typisk fastsat til 180 ECTS-point. Dette bachelorstudie danner et komplet og uafhængigt forløb, designet til at give den studerende fleksibilitet til enten at fortsætte på diverse kandidatuddannelser eller at afslutte studiet med direkte erhvervskompetence. En bacheloruddannelse er struktureret omkring fag fra enten ét eller flere vidensområder. Bachelorprogrammer, som kun omfatter ét kernefag, forudsætter en supplerende fagpakke (tilvalg) uden for dette primære område.

Professionsrettet bachelorgrad

Studerende, der succesfuldt har gennemført en professionsbacheloruddannelse, erhverver en professionsbachelorgrad. Et professionsbachelorstudie er en mellemlang, erhvervsrettet videregående uddannelse, hvis omfang typisk er fastsat til enten 180, 210 eller 240 ECTS-point. Disse studier indeholder både teoretiske elementer og praktisk erfaring, og de danner afsluttede, uafhængige uddannelsesforløb. En professionsbachelorgrad er i de fleste tilfælde designet til at kvalificere til et specifikt erhverv eller arbejdsfelt.

Bachelorgrad inden for kunstneriske fag

Studerende, som med godkendt resultat har afsluttet en kunstnerisk bacheloruddannelse inden for felter som arkitektur, design, billedkunst, film, scenekunst, musik eller dans, modtager en kunstnerisk bachelorgrad. Dette kunstneriske bachelorstudium repræsenterer en mellemlang videregående uddannelse inden for kunstområdet, hvor adgang til studierne betinger en succesfuldt gennemført optagelsesprøve.

Professionsbachelorgrad i maritime discipliner

Studerende, som har opnået en bestået maritim bacheloruddannelse, får tildelt en maritim professionsbachelorgrad. Et maritimt bachelorstudie er en mellemlang videregående uddannelse, hvis varighed strækker sig fra cirka tre til fire et halvt år, bestemt af den enkelte studerendes tidligere uddannelsesbaggrund.

Diplomuddannelsesgrad

Studerende, der har afsluttet en diplomuddannelse med et tilfredsstillende resultat, erhverver en diplomgrad. Diplomuddannelser repræsenterer mellemlange videregående studier, specifikt designet for voksne med erhvervsrelevant praksis. Den erhvervserfaring, som deltagerne medbringer, danner fundamentet for en stærk integration af teori og praksis. Strukturen af en diplomuddannelse er modulbaseret, og det samlede studieforløb svarer til et års fuldtidsstudium (seksogtres ECTS-point). For at blive optaget er det et krav, at ansøgeren har bestået en adgangsgivende eksamen samt har opnået mindst to års relevant erhvervserfaring efter denne adgangsgivende eksamen.

Master- og kandidatstudier (kvalifikationsrammens syvende niveau)

Kandidatgraden

Studerende, som med succes har afsluttet en forskningsbaseret kandidatuddannelse ved et universitet, opnår kandidatgraden. Kandidatstudierne er typisk fastsat til et omfang på 120 ECTS-point. Disse kandidatuddannelser udgør komplette og uafhængige forløb, der videreudvikler den viden og indsigt, som den studerende har opnået gennem bacheloruddannelsen, og de giver kvalifikation til at påbegynde et ph.d.-studie.

Mastergraden

Voksne studerende, som har opnået et godkendt resultat i en forskningsbaseret masteruddannelse ved et universitet, erhverver mastergraden. Disse masterprogrammer er designet til voksne, som allerede besidder en videregående uddannelse på minimum bachelorniveau. Et masterstudie omfatter normalt tres ECTS-point og er ofte organiseret som et deltidsstudie, der strækker sig over et tidsrum på typisk to til tre år.

Ph.d.-studier (kvalifikationsrammens ottende niveau)

Ph.d.-graden

Studerende, der har afsluttet et ph.d.-uddannelsesforløb ved et universitet eller en anden anerkendt forskningsinstitution, opnår en ph.d.-grad. Et segment af ph.d.-studerende, kendt som Erhvervs-ph.d.'er, er sideløbende knyttet til en privat virksomhed. Et ph.d.-studium udgør en forskeruddannelse, der indebærer gennemførelse af et selvstændigt forskningsprojekt, hvilket inkluderer udarbejdelse af et ph.d.-projekt, aktiv deltagelse i relevante ph.d.-kurser, perioder med studie i udlandet eller ved andre forskningsinstitutioner, samt engagement i undervisning eller andre former for vidensformidling.

Dokumentation for yderligere kvalifikationer

Beviser for forberedende voksenundervisning (kvalifikationsrammens første niveau)

Voksne individer, som med succes har gennemført og bestået en FVU-prøve, modtager et bevis for forberedende voksenundervisning. Denne type voksenundervisning (FVU) er specifikt designet som et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres færdigheder inden for læsning, skrivning, stavning eller regning. FVU-forløbet omfatter to primære discipliner: FVU-læsning, som er opdelt i fire niveauer, hver med et omfang på 30 til 60 undervisningstimer af 60 minutter, samt FVU-matematik, der består af to trin, hvor trin et er på 30-60 timer á 60 minutter, og trin to er på 45-60 timer á 60 minutter. Det er muligt at tage en eksamen efter afslutningen af hvert enkelt trin. Disse prøver er imidlertid valgfri. Hvis en prøve bestås, udstedes et prøvebevis. Såfremt man fravælger at deltage i en prøve, kan man stadig opnå et deltagerbevis, forudsat at man har haft et fremmøde på minimum 85 procent af den samlede undervisningstid.

Dokumentation for almen voksenuddannelse (kvalifikationsrammens niveauer 1-3)

Almen voksenuddannelse (AVU) udgør en mulighed for voksne på over atten år, der sigter mod at styrke deres færdigheder inden for almene skolefag. Forløbet organiseres som enkeltfagsundervisning, hvilket giver mulighed for at studere ét eller flere fag simultant. Fagene i undervisningen er struktureret på fem forskellige niveauer: et grundlæggende basisniveau, niveau G (som korresponderer med niende klassetrin), niveau F, niveau E (svarende til tiende klassetrin) og niveau D. Gennemførelsen af den almene voksenuddannelse finder sted på de lokale voksenuddannelsescentre (VUC).

Yderligere eksempler på beviser for almen voksenuddannelse, fordelt på de forskellige niveauer, kan beses her:

Eksamensbeviser for hf-enkeltfag (kvalifikationsrammens fjerde niveau)

Studerende, der har bestået en eksamen i et hf-enkeltfag, modtager et bevis herfor. De enkelte hf-fag korresponderer med de fag, der indgår i den fulde hf-uddannelse. Formålet med hf-enkeltfag er at tilbyde en mulighed for dem, der enten ønsker at specialisere sig inden for et specifikt fagområde eller har behov for at supplere deres eksisterende gymnasiale uddannelse. Man kan sammensætte flere enkeltfag med henblik på at opnå en komplet hf-eksamen.

Dokumentation for gymnasiale kurser (kvalifikationsrammens niveau fire)

Studerende, der har bestået eksaminer i gymnasial supplering som enkeltfag, får udstedt beviser for de gymnasiale kurser. Formålet med disse gymnasiale kurser er at imødekomme behovet hos personer, der allerede har en afsluttet gymnasial uddannelse, men som mangler specifikke fag for at opfylde adgangskravene til en given videregående uddannelse. Afslutningen af samtlige fag indebærer enten en mundtlig, skriftlig eller en kombineret eksamination.

Dokumentation for grundforløb og enkeltstående fag inden for erhvervsuddannelser (kvalifikationsrammens niveauer to til fem)

Elever, som har bestået enten et grundforløb eller et enkeltstående fag inden for en erhvervsuddannelse, modtager de tilsvarende beviser.

Indledningen på samtlige erhvervsuddannelser sker med et grundforløb, hvis varighed strækker sig fra ti til tres uger. Når grundforløbet er fuldført, træffer eleven valg om sit efterfølgende hovedforløb. De studerende afslutter grundforløbet ved at præsentere et projekt, der fungerer som grundlag for en eksamen med ekstern bedømmelse.

Individuelle fag, også kendt som enkeltfag, udgør komponenter af en erhvervsuddannelse. På de tekniske skoler er det muligt at udbyde de fag, som indgår i en erhvervsuddannelse, som separate enkeltfag. Læreperioden for disse fag kan variere fra blot nogle få dage til et helt år, afhængigt af fagets pensum og kompleksitet.

Dokumentation for arbejdsmarkedsuddannelser (kvalifikationsrammens niveauer to til fem)

Voksne, der enten har fuldført en arbejdsmarkedsuddannelse, eller som via en individuel kompetencevurdering har påvist og fået godkendt tilsvarende færdigheder, modtager beviser for arbejdsmarkedsuddannelser. Disse arbejdsmarkedsuddannelser er korte kursusforløb, som fortrinsvis henvender sig til både ufaglærte og faglærte. Læringen indeholder både praktiske og teoretiske aspekter. Samtlige af disse kurser bidrager til at give deltagerne nye kompetencer.

For yderligere illustration kan der ses eksempler på beviser for arbejdsmarkedsuddannelser på de forskellige niveauinddelinger her: