Hvad foretages der mod klimaforandringer

Et bredt udvalg af forskellige initiativer bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser - for eksempel når fossile brændstoffer udfases og erstattes af energikilder baseret på vedvarende energi, og når industrien producerer mere uden at øge CO2-udledningen.

Vedvarende energi

En betydelig del af nedgangen i udledningen af drivhusgasser kan tilskrives overgangen til vedvarende energiformer såsom vindkraft, solenergi og biomasse.  

  

Forbruget af vedvarende energi i Danmark er mangedoblet sidenhen. Vedvarende energi udgjorde 48,4 procent af energiforbruget i Danmark.  

Yderligere data kan findes i Statistikbanken vedrørende vedvarende energis andel af det samlede bruttoenergiforbrug (SDG).

Den danske produktion af vedvarende energi har ikke kunnet følge med det stigende forbrug. Dette indebærer, at der anvendes mere vedvarende energi, end der faktisk produceres inden for Danmarks grænser. Den resterende mængde erhverves gennem import fra udlandet og består primært af importerede træpiller samt i mindre grad af flis, brænde, biobrændstof og bionedbrydeligt affald mv.

Forbrug og produktion af vedvarende energi 

Anm.: Netto-import af elektricitet (som potentielt kan være produceret fra vedvarende kilder) er ikke inkluderet i forbruget af vedvarende energi.

Kilde: 

Biomasse

Stigningen i produktionen af vedvarende energi sker især inden for biomasseområdet. Biomasse omfatter eksempelvis halm, træpiller eller organisk affald, som forbrændes for at udnytte energien. Udledningen fra afbrænding af biomasse er mere end firedoblet siden

Når biomasse forbrændes, frigives der CO2. Imidlertid er den mængde CO2, der udledes, bundet i planterne, mens de voksede. Såfremt man planter en tilsvarende mængde nye træer, vil disse over tid optage ny CO2. Der eksisterer forskellige synspunkter på, hvordan CO2 fra afbrænding af biomasse bør medregnes i opgørelserne af CO2-udledning. 

Disse udledninger undlades ofte baseret på en antagelse om, at de er neutrale, da en tilsvarende mængde CO2 optages, når nye træer gror op igen. Dette er for eksempel praksis i indberetningen til FN. 

Yderligere tal kan hentes i Statistikbanken om Drivhusgasregnskab (i CO2-ækvivalenter) (DRIVHUS).

De tal for udledning af drivhusgasser, som præsenteres på denne side, omfatter ikke udledninger af CO2 fra forbrænding af biomasse, såsom træpiller og brænde.

I det grønne nationalregnskab (se faktaboks) inkluderes udledningerne på lige fod med andre udledninger, men de opgøres separat, så de kan medtages eller udelades afhængigt af anvendelsen af tallene.

Du har også mulighed for at læse mere om biomasse i energiproduktion i artiklen Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau.

Mindre udledning per krone værditilvækst

En del af den grønne omstilling indebærer også, at virksomhederne opnår større effektivitet. Det vil sige, at det bliver muligt at generere tilsvarende eller større værdi uden en proportional stigning i udledningen af drivhusgasser.

En metode til at evaluere virksomhedernes effektivitet er at fastsætte en indikator for udledning pr. enhed af værditilvækst. Hvis indikatorens værdi falder over tid, indikerer det, at virksomhederne har skabt mere værdi uden en tilsvarende stigning i udledningerne. Samlet set er alle brancher i Danmark blevet mere effektive med hensyn til udledning sidenhen. Dette skyldes eksempelvis mere effektive processer, energibesparelser og udfasning af fossile brændstoffer, men også at brancher med lav udledning i forhold til værditilvækst (såsom serviceerhverv) er vokset mere end brancher med høj udledning i forhold til værditilvækst (såsom råstofindvinding).

Du kan finde flere data i Statistikbanken om Erhvervslivets drivhusgasudledning pr. enhed værditilvækst (TEMA).

Anm.: Udledning fra den danske økonomi, inklusive danske transportvirksomheder i udlandet, ekskluderer CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove.

Grønne varer og tjenester med klimamæssige formål

Udviklingen mod en reduceret udledning af drivhusgasser påvirkes også af, at erhvervslivet tilbyder produkter, der kan fremme anvendelsen af vedvarende energi, eller som udviser en højere energieffektivitet. Eksempler på dette kunne være vindmøller, energirenovering af boliger samt energirådgivning. 

Disse produkter og aktiviteter, der er målrettet en række miljømæssige formål, herunder en reduktion af CO2-udledningen, præsenteres som værditilvækst, beskæftigelse og eksport. 

Du kan tilgå yderligere tal i Statistikbanken om Grønne varer og tjenester (GRON1).

Elbiler

En stor del af udledningen stammer fra det benzin og diesel, der anvendes til transport. Ved at erstatte benzin- og dieselbiler med elbiler, og forudsat at den anvendte elektricitet genereres fra vedvarende energikilder, kan elbiler udgøre en del af løsningerne til at nedbringe transportsektorens udledninger.

Du kan finde yderligere tal i Statistikbanken om Bestanden af personbiler (BIL52).

Du kan finde yderligere tal i Statistikbanken om Nyregistrerede personbiler (BIL51).

Energiafgifter 

I Danmark er der fastsat afgifter på de fleste energityper. Energiafgifter tjener flere formål, herunder at påvirke og reducere vores energiforbrug. Energiafgifter omfatter afgifter på elektricitet, benzin, fyringsolie mv., samt CO2-afgiften på forskellige brændstoffer. 

I den medfølgende figur kan du se fordelingen af statens indtægter fra energiafgifter, som fordeles mellem husholdninger og erhverv.

Yderligere data kan hentes i Statistikbanken om Grønne afgifter (MRS1).

Se mere dybdegående information i analysen Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?