Hvad indebærer et lavt kaliumniveau?

Hvad forstås ved hypokaliæmi?

Kalium, et essentielt grundstof, udgør en afgørende bestanddel af kroppens vitale salte. Primært er kalium at finde i kroppens celler, dog er det udelukkende den cirkulerende andel i blodet, man kan måle og analysere. For at sikre optimal funktion og interaktion mellem kroppens celler er kalium afgørende. Organismen stræber derfor efter at opretholde kaliumkoncentrationen i blodet inden for et yderst præcist interval (et smalt spektrum).

Eksisterer der enten en for lav eller for høj koncentration af kalium i blodet, svækkes kroppens cellers evne til normal funktion og indbyrdes kommunikation. Særligt den elektriske signalering påvirkes betydeligt af en ubalance. Som en yderste, alvorlig følge kan sådanne tilstande potentielt udvikle sig til livstruende situationer, herunder hjerterytmeforstyrrelser (arytmier) med fare for et pludseligt hjertestop.

Termen hypokaliæmi refererer til en tilstand karakteriseret ved en utilstrækkelig mængde kalium i blodbanen. Typisk befinder kaliumniveauet sig et sted mellem 3,5 og 4,5 mmol/L; dog skal det bemærkes, at referenceområderne kan divergere en smule imellem forskellige laboratorier. Skulle koncentrationen falde til under 3,5 mmol/L, vil man blive diagnosticeret med hypokaliæmi. Denne tilstand kan desuden yderligere kategoriseres som følger:

• mild (let) hypokaliæmi, når kaliumkoncentrationen ligger fra 3,0 til 3,5 mmol/L;
• moderat hypokaliæmi, hvis kaliumværdien er mellem 2,5 og 3,0 mmol/L;
• samt svær hypokaliæmi, når kaliumindholdet falder til under 2,5 mmol/L.

Hvilke tegn og symptomer opstår ved hypokaliæmi?

En letgradig hypokaliæmi fremkalder typisk ingen mærkbare symptomer. Derimod vil en moderat til udtalt hypokaliæmi (alvorlig kaliummangel) i de fleste tilfælde medføre mærkbare symptomer, der påvirker såvel nerve- som muskelvæv. Dette omfatter især følelse af træthed, generel muskelsvaghed, kramper i læggenes muskulatur og fordøjelsesbesvær som forstoppelse.

En signifikant (svær) hypokaliæmi udgør en akut livsfare, potentielt resulterende i hjertestop og alvorlige åndedrætsproblemer.

Det bør fremhæves, at en mild hypokaliæmi hyppigt bliver afdækket tilfældigt under en rutinemæssig blodprøve, netop fordi den sjældent manifesterer sig med symptomer.

Hvilke symptomer bør du især være opmærksom på?

Særlig agtpågivenhed kræves over for øget træthed, generel muskelsvaghed, kramper i lægmuskulaturen samt eventuel forstoppelse. Ikke desto mindre er det værd at bemærke, at du potentielt ikke vil opleve nogen symptomer overhovedet.

Hvordan diagnosticeres tilstanden?

En diagnose for hypokaliæmi fastsættes udelukkende på basis af en blodprøveanalyse. I tilfælde af moderat til svær (alvorlig) hypokaliæmi, er det desuden nødvendigt, at patienten får foretaget et elektrokardiogram (EKG) med henblik på at evaluere, hvorvidt hjertet er påvirket.

Hvad er årsagerne til hypokaliæmi?

Kroppen bestræber sig på at opretholde kaliumkoncentrationen i blodbanen inden for et yderst veldefineret spektrum. Nyrerne udfører en filtrering af blodet og faciliterer udskillelsen af kalium via urinen. Denne fysiologiske mekanisme medvirker til at modvirke uønskede udsving i blodets kaliumniveau (kaliumbalance).

Hypokaliæmi er så godt som altid et resultat af et forøget tab af kalium fra kroppen. Den mest almindelige årsag hertil er indtagelse af diuretika (vanddrivende medicin).

Flere øvrige årsager til hypokaliæmi kan forekomme. Disse faktorer opdeles ofte i følgende kategorier:

1. Utilstrækkelig tilførsel af kalium (reduceret indtag)
   • I den vestlige verden er dette yderst sjældent, idet stort set alle kostvarer indeholder varierende mængder kalium. Man observerer primært hypokaliæmi i forbindelse med langvarig faste eller alvorlig fejlernæring (f.eks. ved spiseforstyrrelsen anoreksi).
2. Forskydning af kalium fra blodbanen og ind i kroppens celler
   • Dette fænomen forekommer ofte ved anvendelse af visse lægemidler, dog udgør det sjældent en klinisk problematik.
3. Forhøjet tab af kalium (forøget udskillelse)
   • Forhøjet renalt tab (via nyrerne) som en konsekvens af diuretisk behandling (vanddrivende medicin) - dette er den mest udbredte årsag.
   • Diverse nyrelidelser eller -sygdomme.
   • Overforbrug af lakrids, kaffe, cola (specifikt mere end ti liter om dagen) samt tyggetobak.
   • Længerevarende episoder med opkast.
   • Vedvarende diarré.
   • Tarmlidelser karakteriseret ved betydelige mængder tarmsekret (f.eks. ved stomi).
   • Uhensigtsmæssig anvendelse af vanddrivende midler eller laksativer (afføringsmidler).
   • Længere tids anvendelse af medicin mod astma.

Er hypokaliæmi en arvelig lidelse?

Selve hypokaliæmi er ikke direkte arveligt; dog eksisterer der en usædvanlig medicinsk tilstand benævnt Familiær Hypokalæmisk Periodisk Paralyse, som er karakteriseret ved periodiske angreb af muskellammelse, ledsaget af en reduktion i blodets kaliumindhold samt progressivt muskelsvind.

Hvordan håndteres hypokaliæmi terapeutisk?

Behandlingsstrategien omfatter primært følgende punkter:

1. Identifikation af den underliggende årsag til hypokaliæmien.
2. Evaluering af hypokaliæmiens sværhedsgrad.
3. Den specifikke behandling af hypokaliæmiens årsag; dette vil typisk indebære en normalisering af blodets kaliumkoncentration gennem tilførsel af yderligere kalium.

Skulle hypokaliæmien skyldes anvendelse af lægemidler, der fremkalder en forøget udskillelse af kalium via nyrerne, løses situationen sædvanligvis ved enten at øge kaliumsubstitutionen eller ved at introducere en diuretisk medicin (vanddrivende) som reducerer renalt kaliumtab.

I et overvejende antal situationer kan både udredning og den efterfølgende behandling varetages af din egen læge. Skulle den specifikke årsag forblive uafdækket, vil det være påkrævet at henvise til en specialist (f.eks. en nefrolog eller endokrinolog).

Under alvorlige omstændigheder (eksempelvis ved udtalt hypokaliæmi og/eller dysrytmi), er situationen potentielt fatal (livstruende). Ved konstatering af signifikant hypokaliæmi, er omgående hospitalsindlæggelse en nødvendighed for både behandling og kontinuerlig overvågning af hjerterytmen, sideløbende med at den fulde udredning forestås.

Hvilke tiltag kan jeg selv iværksætte?

Sikr indtagelse af en kost rig på kaliumholdige fødevarer, herunder frugt, grøntsager, kartofler samt kornprodukter med højt fiberindhold.

Hvordan kan jeg forebygge udviklingen af eller forværring af hypokaliæmi?

Såfremt du besidder en eller flere af de ovenfor specificerede risikofaktorer for hypokaliæmi, er det tilrådeligt at få foretaget periodiske målinger af dit kaliumniveau i blodet, specielt hvis du indtager vanddrivende medicin, eller hvis din medicinske behandling ændres.

Individer, der lider af kronisk hjertesvigt, kræver en forholdsvis nøje opfølgning. Forskning indikerer endvidere, at selv en letgradig hypokaliæmi kan korrigeres med fordel hos denne patientgruppe.

Hvornår bør jeg kontakte læge?

Selvom hypokaliæmi ofte er asymptomatisk, er det rådeligt at få dit kaliumniveau tjekket periodisk via en blodprøve hos din praktiserende læge, især hvis du modtager vanddrivende behandling.

Er hypokaliæmien forårsaget af medikamenter, der stimulerer nyrens kaliumudskillelse, observeres ofte en concomitant magnesiummangel - et forhold som din egen læge ligeledes kan adressere terapeutisk.

Hvordan er sygdomsforløbet forventeligt?

Undlades behandling af alvorlig hypokaliæmi, vil dette medføre en livstruende tilstand. Med rettidig og passende behandling er de langsigtede prognoser imidlertid positive i langt de fleste tilfælde.

Hvor udbredt er forekomsten af hypokaliæmi?

Letgradig hypokaliæmi repræsenterer den mest frekvente forstyrrelse i elektrolytbalancen (blodets salte). Specifikt er det patienter i diuretisk behandling (som modtager vanddrivende medicin), der oftest udvikler denne tilstand. På hospitaler udviser næsten hver femte indlagte patient (op til tyve procent) en lav kaliumkoncentration. Heraf er én ud af fire (ca. 25 procent) ramt af svær hypokaliæmi.

Er det muligt at opleve hypokaliæmi gentagne gange?

Ja, det er absolut en mulighed, at man kan udvikle hypokaliæmi ved gentagne lejligheder.

Ønsker du yderligere information?