Hvad betyder at videreformidle

At formidle indebærer at dele viden om sit eget forehavende (eller projekt). Denne proces kan udføres gennem diverse medier og formater, herunder i dagblade, magasiner, på digitale platforme, i faglige rapporter, via brochurer, filmproduktioner, samt under mundtlige præsentationer og forelæsninger…..

Formålene bag kommunikation (formidling) kan være mangfoldige. Det kan eksempelvis være, at man simpåhen føler glæde over at have fuldført sit arbejdsforløb og derfor ønsker at informere andre om det. Eventuelt kunne det dreje sig om at ansøge om økonomisk støtte til yderligere videnskabelig udforskning, hvilket da fordrer en indledende præsentation af ens aktuelle virke og resultater. Ligeledes kan det være, at man står over for en eksamination vedrørende ens opgave, hvorfor en overbevisende og klar præsentation er afgørende for at opnå en tilfredsstillende bedømmelse. Det kan også simpelthen være en lejlighed til at finpudse sine egne formidlingsevner.

Enkelte nærer en aspiration om at afdække banebrydende viden og potentielt opnå anerkendelse (eller berømmelse) for deres bidrag, hvilket uundgåeligt kræver en formidlingsindsats. Andre engagerer sig i forskning med henblik på naturbeskyttelse, hvorved de gennem deres kommunikation må overtale politiske beslutningstagere til at allokere ressourcer specifikt til deres videnskabelige arbejde. Man kan også vælge at videreformidle for at igangsætte en debat om de opnåede resultater, således at egen forskning kan fremmes; årsagerne til formidling er talrige.

En forsker følger naturligvis ikke ubetinget en streng og ufravigelig køreplan. Forskellige tilgange og metoder kan anvendes i den videnskabelige proces. Ikke desto mindre vil fundamentet for den naturvidenskabelige metodik (eller arbejdsmetode) altid udspringe af en problemstilling eller et spørgsmål, som anspores af grundlæggende nysgerrighed og en undrende tilgang.

Videnskabelig forskning udgør en central komponent for et moderne samfunds fortsatte progression. Målet hermed er at forøge vores samlede kundskab og erkendelse samt at fremme den videnskabelige og teknologiske ekspertise.

Videnskabelig undersøgelse repræsenterer både et professionelt virke, et karrieremæssigt valg og en disciplin i egen ret. Selvom det ikke er alle forundt at være forskere, kan vi dog alle eksperimentere med den naturvidenskabelige fremgangsmåde for at opnå en dybere indsigt i dens grundlæggende tankegang. Det er yderst lærerigt for os alle at holde os ajour med den seneste forskning. Ved at engagere sig i videnskabelig udvikling forbliver man informeret og styrker sin evne til selvstændigt at træffe velovervejede beslutninger. Endvidere kan man herigennem hente inspiration til egne forsøg - eller måske endda til fremtidige forskningsprojekter.

Videreformidling af naturvidenskabelige fagområder

Ekspeditionen Galathea 3 er blevet karakteriseret som det hidtil mest enestående projekt inden for forskningsformidling på verdensplan. Udover selve jordomrejsen (eller det globale togt), havde Galathea 3 ikke udelukkende forskning som sin primære intention, men også i ligeså høj grad en omfattende formidlingsopgave.

De videnskabsfolk, der deltog i Galathea 3-ekspeditionen, blev udsat for interviews, fotografering og filmatisering. De har udførligt berettet om og nedfældet deres tilegnede viden. Når man tildeles en kommunikationsopgave, er det gavnligt (eller fordelagtigt) at besidde kendskab til modtagernes faglige baggrund samt deres eksisterende viden om det pågældende emne. Hvis forskere skal videregive information til kolleger inden for samme fagområde, kan de frit benytte et væld af specialiserede fagudtryk og detaljerede redegørelser, som den brede offentlighed typisk vil finde vanskelige at begribe, men som derimod vækker stor interesse blandt fagfæller. I sådanne tilfælde vil der sandsynligvis være en dominerende mængde af rådata og måleresultater, hvilket sandsynligvis vil kede den almindelige befolkning at lytte til.

Tre førende landsdækkende dagblade - nemlig Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Politiken - fungerede som samarbejdspartnere i forbindelse med Galathea 3-ekspeditionen. Skulle videnskabsfolkene derimod kommunikere til et enkelt dagblad eller til et publikum af skolebørn, er det bydende nødvendigt, at de præsenterer deres viden på en markant anderledes vis for at vække læsernes eller elevernes interesse. I denne sammenhæng kan forskerne anvende de seks grundlæggende spørgeord (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan) som udgangspunkt; desuden bør de stræbe efter at fange publikums opmærksomhed ved at dele en god og personlig erfaring fra deres videnskabelige virke.

Denne tilgang mestrer adskillige forskere særdeles godt. Og dette er afgørende, idet en stor del af befolkningen faktisk nærer interesse for naturvidenskabelige problemstillinger, forudsat at disse præsenteres på en fængslende og levende måde.

Overvej at gennemse udvalgte videosekvenser og reflekter over den specifikke metode, hvormed videnskabsfolkene formidler deres respektive projekter.

På hvilken vis inddrager de de seks 'hv'-spørgsmål - og hvilke personlige oplevelser vælger de at kommunikere (eller formidle)?

Tilsvarende refleksioner (eller overvejelser) bør du foretage dig, når du står over for at skulle præsentere et projekt mundtligt - eller på anden vis dele din ekspertise med et publikum.