Hvornår kommer morgenudgaven?

Avisen tog sin spæde start i 1871 som en protest. Seks unge individer ønskede sig et medie, der var »værdigt Jylland - et nyttigt og anvendeligt Blad«. De var især misfornøjede med det konservative Aarhuus Stiftstidende og med den højskoleliberale, pacifistiske Aarhus Amtstidende. Fra dag ét var Jyllands-Posten (i starten under navnet Jyllandsposten) talerør for det frie erhvervsliv og modstander af socialisme og fagforeninger, københavneri og offentlig smørelse.

Bladet satsede tidligt på nyheder ved at sikre sig eneret på at benytte statens telegraflinjer om aftenen. Dermed kunne redaktionen modtage nyheder fra København en dag før de andre aviser i provinsen. Avisen udviklede også et internationalt perspektiv med fokus på områder som politik, erhvervsliv og samfundsforhold. Jyllands-Posten har vundet Danmarks fornemmeste, journalistiske pris, Cavling-prisen, syv gange. Heraf tre gange alene siden 2010.

Mens Søren Wittrup Nielsen (1867-1935) var chefredaktør i perioden 1895-1927, voksede Jyllands-Posten og blev med et oplag på godt og vel 21.000 et reelt alternativ til københavnerpressen. Det skete med en seriøs og forsvarsvenlig linje med vægt på indhold frem for præsentation. Søren Wittrup Nielsen var derfor imod billeder og let underholdende indhold i avisen.

I 1930'erne og frem fortsatte Jyllands-Posten sin meget konservative stil under chefredaktør Hans Hansen (H. Hansen). Han blev en af dansk presses mest betydningsfulde skikkelser og var ansat på Jyllands-Posten i hele sin karriere. H. Hansen var yderst produktiv og havde det, vi i dag ville kalde 'nyhedsnæse' samt fornemmelse for at skabe en til tider kontroversiel dagsorden i opposition til Socialdemokratiet og socialismen.

Fra ca. 1932 var Jyllands-Posten det største provinsblad, især takket være et omfattende og bredt nyhedsstof.

Tidligere end andre dagblade erklærede Jyllands-Posten sig i 1938 som uafhængig borgerlig og afsluttede den formelle tilknytning til Det Konservative Folkeparti.

Chefredaktør H. Hansen udmærkede sig også ved en stigende kritik af jødernes migration fra Rusland til Vesteuropa. Jyllands-Posten var mistænksom over for det nazistiske Tyskland i årene før 2. Verdenskrig, men udviste op gennem 1930'erne en fascination for Europas to stærke mænd, Benito Mussolini i Italien og Adolf Hitler i Tyskland. Samtidig tog dens antisemitiske linje til. Især i ledende artikler om udviklingen i Europa, hvor jøderne blev mere og mere forhadte og forfulgte.

Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen skrev herom i avisen den 20. oktober 2023: "Den mørke skygge af skam fra de antidemokratiske og antisemitiske tekster hviler stadig over os."

Efter 2. Verdenskrig udbyggede Jyllands-Posten sin position som ikke blot en jysk avis men en national udgivelse. Med Gunnar Henriksen (1906-2003) som chefredaktør i årene 1960-1971 blev bladet omlagt. Nu satsedes der på en kraftig redaktionel udvidelse kombineret med udvikling af distribution og salg. Det skete blandt andet ved at flytte hovedsædet fra Frederiksgade i Aarhus til et stort, og dengang moderne kompleks, på Grøndalsvej i Viby J. i udkanten af byen. Her fik Jyllands-Posten også et nyt stort trykkeri.

Fra sidst i 1960'erne indledtes desuden et stærkt salgsfremstød i hovedstadsområdet, bl.a. signaleret gennem en navneændring i 1969 til Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig udvidedes den journalistiske dækning af hele Danmark gennem oprettelsen af et antal regionsredaktioner. Tilsammen medførte disse initiativer en kraftig vækst i oplaget.

Fremgangen fra 1960'erne skete ikke mindst i kraft af Laust Jensen, som var en af avisens chefer. Han var en del af chefredaktionen 1964-1970 og ansvarshavende chefredaktør i sin anden periode på bladet 1976-1984.

Under Laust Jensen voksede Jyllands-Posten fra et oplag på omkring 76.000 i midten af 1960'erne til 180.000 på hverdage i 1998. Dermed blev det i en periode fra midten af 1990'erne landets største morgenavis. Oplaget blev både taget fra andre landsdækkende morgenaviser og provinsens lokale udgivelser. Det skete ved at professionalisere journalistikken og ved at Jyllands-Postens ledelse satsede på økonomiske investeringer i både indhold, markedsføring og distribution.

Medvirkende til oplagsfremgangen var også en usædvanlig fredsaftale med medarbejderne og senere hårde aviskrige i Aarhus og København.

Fredsaftalen var blevet indgået allerede i 1977, fordi dagspressen i de år var ramt af talrige arbejdskonflikter, som generede både annoncører og læsere og dermed avisernes økonomi. Ved at stå uden for arbejdsgivernes fællesskab kunne Jyllands-Posten dels undgå arbejdskonflikterne, dels profitere, når konkurrenterne ikke kunne udkomme og det derfor sammen med det uafhængige dagblad Information, det kommunistiske Land og Folk og erhvervsavisen Børsen kunne stå alene på kioskhylderne.

Aviskrigen i Aarhus begyndte i 1993 og var en slags krig pr. stedfortræder. Det Berlingske Officin havde fået stor indflydelse på en række provinsaviser gennem ejerskaber og alliancer, bl.a. et tæt samarbejde på annonceområdet, mens Jyllands-Posten stod alene og kunne føle sig truet. Ved at indlede en kostbar priskrig i Aarhus, tvang Jyllands-Posten Århus Stiftstidendes ejer, Det Berlingske Officin, til at bruge millioner af kroner i Aarhus.

I 1995 sendte koncernen bag Jyllands-Posten en ny gratis ugeavis, JP Østjylland, ind i de østjyske brevkasser. Oplaget var på 335.000, husstandsomdelt fra Randers til Horsens og fra Grenaa til Viborg. I 1998 fulgte et tillæg til avisen i Aarhus, JP Århus.

Samtidig åbnede Jyllands-Posten et frontalangreb mod Berlingske Tidendes kerneområde i København og Nordsjælland. Med et nyt tillæg, JP Hovedstaden, og lave annoncepriser blev Berlingske Tidende tvunget til at sætte annoncepriserne ned. Endnu et tillæg, JP Liebhaverboliger, skar yderligere en del af Berlingskes forretning. De jyske ambitioner om at indtage København manifesteredes synligt, da Jyllands-Posten i 1997 overtog A.P. Møllers tidligere hovedsæde på Kongens Nytorv.

Laust Jensen var i 1993 blevet afløst som chefredaktør og adm. direktør af Jørgen Ejbøl, der videreførte Jyllands-Posten som ekspanderende kraft i dansk presse. Ejbøls ambitiøse og slagkraftige facon gav ham tilnavnet 'Pansergeneralen,' hvilket er beskrevet i biografien af samme navn fra 2016 om Ejbøl med Kirsten Jacobsen som forfatter.

I 2003 trådte Ejbøl tilbage som chefredaktør og direktør for at blive bestyrelsesformand i det nystiftede JP/Politikens Hus, en fusion mellem med Politikens Hus, der kom i kølvandet på de for Jyllands-Posten økonomisk udmarvende aviskrige. Det københavnske hovedsæde blev solgt, og hovedstadsredaktionen flyttede til Politikens hjørneejendom på Rådhuspladsen, som samtidig blev til JP/Politikens Hus. Efter krisen om Muhammed-tegningerne i 2006 blev det landets bedst bevogtede bladhus.

Den redaktionelle uafhængighed var blevet søgt sikret allerede i 1971, da ejerskabet overgik til Jyllands-Postens Fond. Efter fusionen er integriteten for alle dagblade i JP/Politikens Hus sikret ved, at denne fond fortsat udpeger Jyllands-Postens chefredaktion, mens Politiken Fonden har kompetence til at udpege chefredaktørerne for Ekstra Bladet og Politiken.

Carsten Juste (f. 1947) overtog i 2003 Ejbøls ansvar som ansv. chefredaktør. Det var med ham som redaktionel chef, at Jyllands-Posten i 2006 offentliggjorde de meget omtalte Muhammed-tegninger.

Juste blev i 2008 afløst af Jørn Mikkelsen (f. 1956), der i forvejen sad i chefredaktionen. I 2016 blev Jacob Nybroe (f. 1965) ansvarshavende redaktør blandt andet med den ambition, at avisen skulle lægge tegninge-krisen bag sig. Hans tilgang blev populært oversat til "mere Herning - mindre Muhammed".

I august 2023 blev Jacob Nybroe erstattet af Marchen Neel Gjertsen (f. 1985), som blev Jyllands-Postens første, kvindelige ansvarshavende chefredaktør. Marchen Neel Gjertsen har bl.a. gjort karriere som politisk journalist. Hendes fokus på Jyllands-Posten har især været yderligere at omstille avisens journalistik digitalt. Baggrunden er, at avisen efter perioden som landets største morgenavis endte med at tabe terræn, da den digitale udgivelse fik en helt afgørende betydning.

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Senest ændret:

, se alle ændringer

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Krarup, Anders; Henriksen, Troels Søgård: Jyllands-Posten i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Jyllands-Posten