Kan psykofarmaka ophøre med og virke

15.01.2024

Hvad er en psykose?

En person, der lider af en psykose, har et forvredet syn på verden. De kan:

• Høre "stemmer" eller få bizarre og ulogiske forestillinger
• Tro, at andre kan opfange, hvad de tænker eller agter at skade dem
• Tro, at de er Jesus eller en anden kendt person
• Blive ophidsede eller arrige uden grund
• Tilbringe meget tid alene, muligvis i sengen
• Sove om dagen og være vågne om natten
• Forsømme personlig hygiejne - bader ikke, skifter ikke tøj
• Tale meget og ytre ting, der ikke giver mening

Dette er symptomer på en psykotisk sygdom, fx skizofreni. I første omgang er personen normalt ikke klar over, at det er en lidelse.

Hvad er antipsykotisk medicin?

Antipsykotisk medicin betegnes også som antipsykotika eller neuroleptika. Medikamentet kan ikke kurere sygdommen, men det kan mindske mange af symptomerne eller gøre dem mindre alvorlige. 

Der findes en bred vifte af forskellige typer antipsykotisk medicin. De påvirker overførslen af signalstoffer, hvilket muliggør nervecellernes kommunikation med hinanden. Dopamin er et eksempel på et signalstof, der er relateret til symptomer på skizofreni.

Flere antipsykotika virker ved skizofreni, men effekten er ikke ensartet. Derfor er det forskelligt, hvilken dosis der giver en god virkning og få bivirkninger. Mange tror, at jo højere dosis man får, desto mere alvorlig er sygdommen - men det er ikke altid tilfældet.

Hvad bruges antipsykotisk medicin til?

Antipsykotisk medicin anvendes især ved psykose og mani. Nogle typer kan have en stemningsstabiliserende effekt ved bipolar lidelse.

Man kan også benytte visse typer antipsykotisk medicin ved depression, hvis anden medicin ikke har haft effekt.

Udviklingen af antipsykotisk medicin

De første typer antipsykotisk medicin så dagens lys i 1950´erne. Antipsykotisk medicin har hjulpet talrige personer med psykose til at leve et mere normalt og værdigt liv. Medicinen har lindret symptomer som hallucinationer (både syns- og høre-hallucinationer) og forestillinger om forfølgelse.

Selvom antipsykotisk medicin har mange bivirkninger, fx stivhed i musklerne, rysten og unormale bevægelser, anvendes flere af dem stadig til behandling af psykoser og uro. Det omfatter eksempelvis klorpromazin, levomepromazin, dixyrazin, perfenazin, proklorperazin og haloperidol.

Atypiske antipsykotika

I 1990'erne dukkede en række nye typer medicin mod skizofreni op, "atypiske antipsykotika". Disse nye lægemidler har færre bivirkninger end de ældre. Derfor er de i dag ofte førstevalget i behandlingen.

Det første "atypiske antipsykotikum" var clozapin. Det er mere effektivt end de konventionelle eller "typiske" antipsykotika. Særligt hos en gruppe individer med skizofreni, som ikke oplevede bedring ved behandling med anden medicin. Samtidig var der færre ukontrollerede og ufrivillige bevægelser (tardive dyskinesier) ved behandlingen med clozapin. Det har dog vist sig, at det kan forårsage alvorlige blodforstyrrelser. Men clozapin bruges stadig til personer med skizofreni, hvis anden medicin ikke virker.

Efterfølgende er en række andre "atypiske antipsykotika" blevet udviklet. Det er risperidon, aripiprazol, olanzapin, quetiapin, sertindol, ziprasidon og asenapin. De har alle bivirkninger, men de tåles bedre end de ældre midler. De fleste af disse midler anvendes til behandling af skizofreni.

Valget af medicin afhænger af patientens:

• Symptomer
• Alder
• Vægt
• Tidligere erfaringer med medicinsk behandling.

Dosering og bivirkninger

Nogle typer antipsykotisk medicin har en potent virkning. Derfor udskriver lægen en lav dosis. De mindre stærke antipsykotika kan anvendes i højere doser.

De fleste antipsykotika skal indtages én gang dagligt. Det er en fordel at indtage medicinen om aftenen, hvis den virker søvnfremkaldende. Der findes også medicin, som lægen administrerer som en indsprøjtning 1-2 gange per måned. Dette omtales som depot-medicin.

Mange bivirkninger ved antipsykotisk medicin er milde, og de forsvinder efter nogle uger. Det gælder ofte hovedpine, træthed, hurtig puls og svimmelhed og døsighed. Men nogle kan opleve mere alvorlige bivirkninger, herunder f.eks. udtalt træthed, rysten, fysisk uro eller stivhed i musklerne, hvilket kan føre til, at du eventuelt må skifte medicin.

Antipsykotisk medicin kan øge risikoen for at udvikle metabolisk syndrom. At have metabolisk syndrom betyder, at man oplever flere samtidige forstyrrelser i metabolismen, altså kroppens samlede omsætning af næringsstoffer og hormoner. Den fundamentale ændring er nedsat glukosetolerance, diabetes eller øget insulinresistens.

Metabolisk syndrom kan komme til udtryk ved:

• Overvægt, især omkring midjen/taljen
• Højt blodtryk
• For høje fedt- og kolesterolværdier
• Forhøjet faste-blodsukker (over 6,0 mmol/l)

Jo flere af disse tilstande man har, desto større er risikoen for helbredsskader. Se mere i artiklen om metabolisk syndrom.

Ofte vil din læge følge med i disse forhold og eventuelt sætte dosis ned eller skifte til anden medicin. Man skal generelt være ekstra opmærksom på at spise sundt og få regelmæssig motion. Særligt hvis man tager på under behandlingen.

Andre bivirkninger kan være problemer med rejsning (nedsat potens) og manglende lyst til sex, forstyrrelser i menstruation. Man kan også blive solbrændt eller få udslæt.

Hvis man får en bivirkning, bør man informere sin læge om det. Det kan være nødvendigt at skifte medicin, ændre dosis eller tage medicin mod bivirkningerne.

Effekten af behandlingen

Hvor godt og hvor hurtigt antipsykotisk medicin virker hos den enkelte er forskelligt. Nogle symptomer aftager i løbet af dage. Andre kan det tage uger eller måneder at mindske. Mange får det meget bedre efter cirka seks ugers behandling. Hvis der ikke kommer nogen bedring, vil lægen ændre medicin. Ofte er det nødvendigt at prøve flere forskellige lægemidler.

Det kan være nødvendigt at fortsætte med at tage medicin, selvom den syge person har det bedre eller føler sig helt rask. Hvis lægen beslutter, at behandlingen kan stoppes, er det afgørende at komme til kontrol hos lægen, mens man trappes ud af behandlingen.

Hvis man har en bipolar lidelse, kan man svinge fra at være nedtrykt (depression) til at være opstemt (mani). Personer med bipolar lidelse behøver kun antipsykotisk medicin i den maniske fase, indtil en anden medicin, der er stemningsstabiliserende, begynder at virke. Visse typer antipsykotisk medicin stabiliserer også stemningen. Denne type medicin kan derfor tages over længere tid og forebygger bipolar lidelse.

Personer med skizofreni kan have behov for at tage antipsykotisk medicin i lang tid ved psykoser, der varer længe og/eller for at forebygge tilbagefald.

I andre tilfælde kan det være en person, der har haft en eller to alvorlige psykotiske episoder, og som kan have brug for at blive behandlet på ubestemt tid. I sådanne tilfælde fortsætter behandlingen med medicin på den laveste mulige dosis for at opretholde kontrollen over symptomerne. Her forebygger behandlingen tilbagefald hos mange personer og fjerner eller mildner symptomerne hos andre.

Mulige problemer i forhold til andre former for medicin

Antipsykotika kan give uønskede virkninger, når man tager dem sammen med andre typer medicin. Det er derfor essentielt, at lægen kender til al den medicin, man indtager. Dette gælder også medicin, der kan købes i håndkøb, kosttilskud og naturlægemidler. Det har også stor betydning, hvor meget alkohol, man drikker.

Nogle antipsykotika påvirker og påvirkes fx af medicin mod forhøjet blodtryk, epilepsi og Parkinsons sygdom. 

Andre antipsykotika forstærker virkningen af alkohol og medicin, der påvirker centralnervesystemet, fx medicin mod allergi, medicin mod depression, nogle typer sovetabletter, medicin mod smerter og narkotika.

Tardive dyskinesier

Hvis man har skizofreni, og bliver behandlet i lang tid med et af de ældre antipsykotiske midler, kan det føre til, at man udvikler såkaldte tardive dyskinesier. Man får ufrivillige bevægelser, ofte omkring munden. Det kan fx være tyggebevægelser eller grimasser. De kan variere fra milde til alvorlige. Nogle bliver ved med at have disse gener efter medicinen er stoppet, mens andre kan blive delvis eller helt fri for dem.

Tardive dyskinesier forekommer også hos personer med skizofreni, der aldrig er blevet behandlet med et antipsykotika. Dette kaldes "spontan dyskinesi". Dog ses de fleste tilfælde efter lang tids behandling med ældre antipsykotika.

Risikoen for tardive dyskinesier er blevet mindre med de nye "atypiske" antipsykotika. Forekomsten er højere blandt kvinder, og risikoen stiger med alderen.

Ved lang tids behandling med antipsykotisk medicin skal den gode effekt på sygdommen vejes op imod de uønskede virkninger hos den enkelte person. Risikoen for tardive dyskinesier er 5 % per år ved ældre midler, og den er lavere ved de nyere midler.

Vil du vide mere?