Hvad er sigtet med den nye skoleordning

Den offentlige uddannelsesinstitution bliver mere uafhængig, hvilket utvivlsomt fremhæver det allervigtigste: elevernes akademiske progression og dannelsesmæssige udvikling.

Dette er grundidéen bag Aftale om folkeskolens kvalitetsinitiativer - frihed og fordybelse - et koncept, som er godkendt af de involverede politiske partier (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre samt Dansk Folkeparti).

Med denne politiske erklæring, der omfatter hele 33 tiltag, allokeres der fast 740 millioner kroner årligt til at forbedre folkeskolen. Hertil kommer forskellige engangsudgifter, herunder en økonomisk injektion på 540 millioner kroner til erhvervelse af flere fysiske bøger som et modstykke til skærmbaseret undervisning. Ydermere investeres der 2,6 milliarder kroner i etablering af flere specialiserede faglokaler, for dels at sikre faciliteter, der fremmer en mere mangfoldig undervisningsform.

Frihed, faglig dybde og høj kvalitet

Gennem denne aftale reduceres den centrale ledelse af folkeskolen, hvilket betyder, at færre beslutninger træffes på nationalt plan og flere kan afgøres lokalt.

Det vil for eksempel være op til den enkelte skolebestyrelse at beslutte, om skoledagen skal være kortere. Den understøttende undervisning, som blev implementeret som led i folkeskolereformen i 2014, afskaffes og erstattes af skolens timepulje. Denne pulje kan lokalt anvendes til at forbedre kvaliteten - for eksempel gennem timer med to undervisere, pædagoger i de yngre klasser, lejrskoleophold eller øgede ressourcer i SFO'en.

Derudover afsættes der årligt 500 millioner kroner fra skolens timepulje til en styrket indsats inden for dansk og matematik, specifikt rettet mod de cirka 10 procent af eleverne, der oplever de største faglige udfordringer. Skolerne har selv frihed til at bestemme, hvorvidt disse tiltag skal finde sted i den almindelige undervisning eller i mindre grupper.
 
En grundig revidering og forenkling af folkeskolens nuværende læreplaner, som i dag omfatter over 4.000 bindende og vejledende mål, er allerede påbegyndt. I en overgangsperiode - indtil de nye læreplaner træder i kraft - lempes de obligatoriske krav yderligere. Dette indebærer fjernelse af yderligere 866 mål, således at kun 215 forbliver bindende. Hensigten er at sikre, at lærerne hurtigt opnår større frihed i deres undervisningspraksis.

Skolerne får desuden ny frihed til at beslutte at tildele karakterer fra 6. klassetrin, hvis det ønskes lokalt. Radikale Venstre støtter ikke dette initiativ, men hindrer dog ikke dets planlagte implementering. Folkeskoleforliget fortsætter uændret med denne justering og den samme gruppe af politiske partnere.

Valgfrihed og øget praktisk læring

Mens de yngste elever får en kortere skoledag, vil de ældre elever opnå større fleksibilitet til at påvirke deres egen undervisningsplan. Som en del af aftalen får de ældste elever dobbelt så mange valgfagstimer ved at introducere et ekstra praktisk/kreativt valgfag i 8. og 9. klasse samt udvide antallet af valgfagstimer. Et af de nye valgfag vil være et helt nyt fag om forståelse for teknologi.

Alle elever i 8. og 9. klasse får ligeledes mulighed for at tilmelde sig "juniormesterlære", hvor de vil kunne tilbringe 1-2 dage på en virksomhed, en erhvervsuddannelsesinstitution, et FGU-center eller en kommunal ungdomsskole. De resterende 3-4 dage vil eleverne modtage undervisning i en reduceret faglig portefølje i folkeskolen, som mindst omfatter dansk og matematik. Der vil også blive udarbejdet en afsluttende eksamen, som har til hensigt at give adgang til erhvervsuddannelserne.

Afslutningsvis vil forligskredsen gøre erhvervspraktik til en obligatorisk del af uddannelsen for alle elever.

Stabilitet og hensigtsmæssige rammer

Aftalen giver ligeledes det undervisende personale forbedrede muligheder for at styrke deres faglige kvalifikationer, herunder inden for specialpædagogik og klasseledelse, for at ruste dem bedre til at støtte elever med særlige behov. Dette skal blandt andet bidrage til at adressere de udfordringer, mange skoler oplever med manglende ro i undervisningsmiljøet.

'Regeringen ønsker en fagligt kompetent folkeskole med et roligt klasserumsmiljø, reduceret skærmbrug og øget lokal autonomi. Derfor fremlagde vi i efteråret en række forslag. Nu foreligger der en bred aftale, som primært flytter magt fra den nationale til den lokale beslutningstagen. Desuden vil eleverne opleve flere lektioner med praktiske valgfag. Der er tale om en betydelig investering i bedre specialiserede faglokaler, og flere fysiske lærebøger. Jeg ser særligt frem til iværksættelsen af den nye juniormesterlære. Her kan de ældre elever vælge at deltage tre dage i skolen og to dage i en virksomhed. Mange af initiativerne i aftalen er et resultat af dialog med involverede parter i folkeskolen, og regeringen vil fortsat opretholde en tæt kommunikation med både lærere, elever, skoleledere og kommuner. Folkeskolen udvikles mest effektivt gennem tæt inddragelse,' udtaler børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

'Vi skal prioritere tiden på de mest essentielle aspekter af folkeskolen. Skærmenes tilstedeværelse skal minimeres. Derfor investerer vi nu flere milliarder i forbedrede faglokaler, der muliggør varieret og mere praktisk undervisning, og afsætter midler til anskaffelse af flere skolebøger. Eleverne får et optimeret skoleskema: de yngste elever får kortere skoledage og færre forskellige voksne omkring sig. De ældste elever opnår større indflydelse på valget af fag, hvilket giver både udfordringer for de dygtige og muligheder for "juniormesterlære" for de skoletrætte,' forklarer Astrid Krag fra Socialdemokratiet.

'Vi skal have en forbedret skole for samtlige børn. Overdreven brug af centrale krav og detaljerede målsætninger skaber ikke optimal undervisning. Spændende og varierede læringsoplevelser opstår fra lokalt engagement og relationen mellem lærere og elever. Nu fjerner vi 9 ud af 10 faglige mål, hvilket giver lærerne mulighed for at fokusere på elevernes behov og aspirationer. Vi politikere træder et skridt tilbage for at lade skoleledelsen og lærerne træde et skridt frem. Dette glæder mig personligt som lærer,' udtaler Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet.

'Som repræsentant for Venstre og en liberal tankegang er jeg dybt stolt over, at denne aftale medfører en så markant frigørelse af folkeskolen. Aftalen bygger på en grundlæggende tro på, at skolerne fungerer bedre med større autonomi til at skabe faglighed inden for lokale rammer. For mig personligt er friheden til at udforme valgfag i samarbejde med lokalsamfundet og muligheden for juniormesterlære afgørende succeser. Derudover er kvalitetsløftet med flere bøger og kompetenceudvikling af lærerne også yderst væsentligt. Aftalen repræsenterer et betydeligt og vigtigt fremskridt for en forbedret dansk folkeskole,' fremhæver Anni Matthiesen fra Venstre.

'Folkeskolen udgør en fundamental hjørnesten i det danske samfund. Derfor er det afgørende, at vi med denne aftale støtter folkeskolen ved at skabe plads til lokale prioriteter. Folkeskolen bør fokusere på sine kerneopgaver - faglighed, elevernes trivsel og demokratisk dannelse. Moderaterne er derfor tilfredse med, at den centrale styring erstattes af en markant frisættelse af folkeskolen. Aftalen sikrer yderligere midler til en styrket indsats for de mest udfordrede elever, og samtidigt afsætter vi 500 mio. kr. til indkøb af bøger. Disse er blot to af de mange gavnlige initiativer i aftalen, der skal støtte både den faglige og den sociale trivsel for danske folkeskoleelever,' siger Lars Arne Christensen fra Moderaterne.
 
'Det er en enorm lettelse for Liberal Alliance, at vi nu endelig får ryddet op efter den seneste folkeskoles reform, som desværre har haft en negativ indvirkning på mange børn. Hvor den foregående reform pålagde folkeskolen et tungt læs af central styring og uklare krav, genopretter vi nu friheden for skoleledelsen og lærerne. Denne frihed er nødvendig, for at folkeskolen igen kan blomstre, hvilket kræver initiativer nedefra. For Liberal Alliance har det været afgørende at kunne udskifte de abstrakte læreplaner og de uklare rammer med mere konkrete mål, øget frihed til forkortede skoledage, et forstærket fokus på praktisk læring samt en afdækning af unges mistrivsel og fravær. Dette er lykkedes, og vi er stolte af resultatet,' erklærer Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.
 
'Vi har i dag indgået en aftale vedrørende skolesektoren, som Det Konservative Folkeparti har haft stor indflydelse på. Kortere skoledage, øget selvbestemmelse for skolerne, og desuden har vi forhindret regeringen i at afskaffe minimum antallet af undervisningstimer i historie. Folkeskolen er en dannelsesinstitution, og vi bør derfor ikke nedprioritere fagene inden for dannelse. Aftalen lægger desuden stor vægt på frisættelse, hvilket er i overensstemmelse med konservative principper. Vores opgave er at fastsætte retningslinjer og vejledninger, som skolerne frit kan følge. Vi skal ikke længere påtvinge ensartede løsninger, når behov og ressourcer varierer fra skole til skole,' siger Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.
 
'Vi introducerer nogle positive ændringer i denne aftale. Vi tilføjer et par ekstra elementer, men vi svækker samtidig fundamentet. Hvad nytter forkortede skoledage, når det sker på bekostning af færre lærere i klassen og færre pædagoger i SFO'en? Hver dag oplever børn i skolen, at de ikke modtager den nødvendige støtte fra en voksen. Denne aftale adresserer ikke dette problem. Som Radikale Venstre fortsætter vi kampen for noget helt andet. Vi står på børnenes side og er parate til at afsætte de nødvendige midler for at sikre en god skole for alle børn,' forklarer Lotte Rod fra Radikale Venstre.
 
'Med denne aftale afslutter vi den folkeskolereform, der blev implementeret i 2013. Dansk Folkeparti lægger særlig vægt på, at der skal udarbejdes læreplaner, der minder om dem, vi kender fra gymnasiet, og som vi allerede foreslog i 2021. Derudover glæder vi os over, at skoledagen forkortes, den understøttende undervisning afskaffes og erstattes af en timepulje, som skolelederne kan anvende til undervisning med to lærere, inklusion osv. Der investeres over en halv milliard i indkøb af bøger, og skolerne får frihed til at indføre karakterer fra 6. klasse. Skolerne vil opleve øget autonomi, men en autonomi der er baseret på tillid og substans. En positiv aftale for skolerne, forældrene og eleverne,' konkluderer Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Se videoreportage fra pressemødet