Elsker at lave velsmagende mad
Aftensmad
Hverdagsmad
En samling af alle de livretter, danske klassikere og herlige retter fra hele verden, som min familie og jeg laver igen og igen i løbet af året. Nogle af retterne er lynhurtige og særdeles velegnede til de travle hverdage, hvor tiden suser afsted med fritidsaktiviteter, familieliv og arbejde. Andre retter er perfekte til de dage, hvor der er en smule mere tid til, at retten kan hygge sig i ovnen eller på komfuret.
Aftensmad &8211; der kan fryses
Alle de retter, der er markeret med et lille frosttegn, er perfekte til at blive frosset ned, så hvis du fx laver en dobbelt portion, er der nem mad til en anden dag.
Ønsker du nem, hurtig, billig og budgetvenlig aftensmad?
Jeg har samlet alle mine budgetvenlige opskrifter til aftensmad her, og du kan også anvende søgefunktionen her på Valdemarsro og søge specifikt under tema på budgetvenlig. Hvis det skal gå stærkt, og du kun har 20 eller 30 minutter, kan du søge med en filtrering på tid, og du kan såmænd også kombinere de to søgninger, så du både får billig og hurtig mad.
Hvad skal vi spise i aften?
Det spørgsmål får jeg hver dag af mine børn, og har du brug for nogle opskrifter, som er et sikkert hit hos børnene, vil jeg anbefale dig at kigge her på siden med familiefavoritter. Her kan I gå på opdagelse, hvis I vil have ekstra inspiration til børnevenlig mad og de nemme børnevenlige retter, som vi også selv vender tilbage til igen og igen.
Sund aftensmad
Jeg kan godt lide at komme godt med grøntsager i mine retter. På den måde får man i mange af mine middagsretter et samlet måltid, hvor der allerede er godt med grønt. Hvis man ønsker at lave ekstra sund aftensmad, kan man servere en lækker salat som tilbehør, udskifte risene med fx fintsnittet kål eller servere bagt spidskål, dampet broccoli med parmesan eller andet lækkert grønt. Det er en nem og lækker måde at gøre et 'almindeligt' aftensmåltid til en ekstra sund aftensmad.
☆
Madplaner med aftensmad
Med madplaner er der styr på menuen hver dag! Med Valdemarsro madplaner får du ugentlig inspiration, og du kan derefter lave madplanen helt om med præcis de retter, der passer bedst til dig og din familie.
Tilmeld til Valdemarsro madplan her >>