Hvornår kom piger i skole

Indhold

Indledning

I tidligere tider opfattedes børn som mindre versioner af voksne. Et barn fra den tid havde en helt anden tilværelse end nutidens danske børn. Børn skulle ses, ikke høres, og deres tale var kun relevant i reaktion på spørgsmål.

Uden vuggestuer og børnehaver, var fritiden til leg begrænset. I stedet bidrog børn til at passe søskende og tjene til husholdningen. Dette medførte, at mange børn var i arbejde med arbejdsforhold, der var uhensigtsmæssige for et barns alder.

I Den Gamle By får børn mulighed for at opleve en dag i datidens liv. Det krævende arbejde med huslige pligter, tøjvask, og salmesang udenad, er en del af oplevelsen. Udviklingsmedarbejder Christin Vestager Clausen fortæller om den bagvedliggende ide til forløbet "En dag som barn i".

Hvordan var hverdagen for børn omkring år ?

Børns opvækst varierede afhængigt af bopæl (by eller land) og forældrenes sociale situation. De fleste var fattige, og det var derfor essentielt, at børnene bidrog med at tjene penge. Sygdomme og mangel på ressourcer medførte, at mange børn døde i en tidlig alder. Mor-dødelighed under fødslen var desværre også udbredt. Et af ti danske børn døde før deres første fødselsdag i den periode.

Hvordan levede bøndernes børn?

I slutningen af århundredet boede de fleste på landet, hvor arbejdsinddragelse fra en tidlig alder var en integreret del af livet. Hvis piger passede søskende, kunne moderen tjene penge ved tøjvask, mens drengene hjalp til med landbrug og husdyr. 

Når bøndernes børn var omkring 10 år, blev de ofte sendt til andre gårde for at arbejde. Pigerne arbejdede med husdyr som at malke, og drengene vogtede ofte får og køer. En typisk arbejdsdag varede mange timer, lønnen var minimal, og kosten var ofte dårlig og ensformig. 

Børn var en vigtig ressource, og derfor var deres skolegang ofte begrænset, selvom forældrene undertiden blev bødet for fravær fra undervisningen.

Hvordan levede arbejdernes børn?

En befolkningstilvækst til byerne fandt sted i slutningen af 1800-tallet. Børnene var involveret i arbejdet. De kunne være mælkedrenge, eller arbejde på fabrikkerne. Mange arbejdede med produktion af tændstikker, tobak eller stof. De arbejdede mange timer om dagen, enten før eller efter skole. Dårlige arbejdsforhold førte til sygdom og forgiftning.

Lovgivning kom i kraft der begrænsede arbejdstiden for børn under 10 år på fabrikker. Ældre børn fik en begrænset arbejdsdag på 6,5 timer, og nattearbejde var forbudt.

Hvordan levede borgernes børn?

Overklassens børn havde en meget anderledes barndom end bøndernes og arbejdernes. Tjenestefolk handlede om madlavning og huslige pligter for de rige familier. Børn i denne klasse lærte gode manerer og spillede musik. Fritiden var dedikeret til leg med dukker, glansbilleder og tinsoldater.

(De legede kun med børn fra samme sociale cirkel). Beklædning var ofte et tydeligt kendetegn på en persons status, f.eks. når det kom til badetøj. Overklassen undgik ofte solbrun hud.

Hvordan var skolen?

Små landsbyskoler havde ofte kun en lærer, og to klasser; én for de ældre og én for de yngre. De ældre elever var ofte fraværende fra skole i perioder afhængigt af landbrugets behov. De dygtigste elever sad foran i klassen. Undervisningsmetoderne omfattede landkort og kuglerammer. Med manglen på tv og internet, blev anskuelsestavler med planter eller historiske billeder benyttet.

Hvordan blev eleverne straffet i skolen?

Fysisk straf var udbredt både hjemme og i skolen. Selv om skoleloven forbød lussinger, var lærere frie til at straffe eleverne. En straf var ofte eftersidninger, hvor eleverne blev tvunget til at sidde og skamme sig efter skoletid.

Hvorfor var drenge og piger adskilt i skolerne?

Drenge og piger blev undervist separat, da de modtog forskellige uddannelser. Drengene lærte fag som sløjd og matematik for at kunne tjene til livets ophold. Pigerne fik færdigheder, der var nødvendige for at blive mødre og husmødre. Dette medførte specifik undervisning om madlavning, rengøring og børnepasning.

Hvordan var børns rettigheder?

Forældreløse eller mishandlede børn kunne placeres i plejefamilier eller på børnehjem. Børnehjemmene i starten af århundredet var ofte med dårlige forhold med mangel på omsorg og dårlig kost. Peter Sabroe var en dansk politiker og journalist, som stod i spidsen for at forbedre børns rettigheder. Han kritiserede forholdene i avisen, især på børnehjemmet i Struer.

Hans indsats var en af grundene til introduktionen af en Børnelov. Loven skabte mere kontrol med opdragelse af børn, især i fattige familier.

Kilder og klip

Hjemmesider

års barndom

DR Skole har udviklet et tema om børns liv gennem århundreder.

Arbejdermuseet

Arbejdermuseet har udgivet materiale, der beskriver en families liv og hverdag i København i år 1800.

Børneliv

Nationalmuseets hjemmeside indeholder information om børns liv i perioden 1800-1900.

Film

års barndom

TV-dokumentar med originale filmklip fra børns liv i 1800-tallet.