Kan man opnå helbredelse fra cancer?

16.02.2024

Hvad dækker begrebet kræft over?

Kræft er en bred betegnelse, der omfatter mange forskellige former for kræftknuder. Det, der er karakteristisk for alle former for kræftsygdomme, er, at de begynder med uhæmmet celleproliferation, men de forskellige typer af kræft kan have meget forskellige udviklingsforløb.

Ureguleret celleproliferation

Kræft er kendetegnet ved ukontrolleret formering og udbredelse af celler. Det handler ikke om en enkelt sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der har det tilfælles, at kontrollen med celledelingen er ophævet.

I organismen sker der kontinuerligt proliferation og celledeling. Størstedelen af kroppens celler bliver erstattet over tid, dog med meget varierende frekvens. Visse celler har en meget kortvarig eksistens. De replikerer sig i løbet af få timer og frastødes efter nogle få dage, eksempelvis cellerne i tarmslimhinden. Andre eksisterer meget længe og replikerer sig ikke, eller kun ekstremt sjældent, som for eksempel hjerneceller.

Celleproliferation og -vækst reguleres af gener, som initierer og afslutter vækstprocessen. Visse af disse gener, der kontrollerer væksten, kan blive påvirket af forandringer (mutationer). Dermed mister de deres styrende funktion. Udgangspunktet er altid den enkeltes egne celler - derfor er alle kræftsvulster forskellige og individuelle.

Celleproliferation alene resulterer i benigne tumorer, såsom vorter og polypper. De maligne (ondartede) karakteristika ved celleproliferation er forbundet med tumorcellernes kapacitet til at infiltrere det omgivende væv (invasivitet) og til at sprede sig til andre organer (metastaser). Det er typisk disse karakteristika, der udgør en trussel mod patientens liv.

Kræftcellen

Kroppens organer er opbygget af forskellige celletyper, der har forskellige egenskaber afhængigt af deres funktion. Der produceres konstant nye celler til at erstatte dem, der er beskadigede eller døde. Nye celler dannes ved, at gamle celler duplikerer deres genetiske materiale, det såkaldte DNA, og deler sig i to.

Kræftceller deler sig på samme vis, men proliferationen er blevet uhæmmet. Kræftcellerne forbliver umodne og kan ofte ikke udføre de funktioner, som de sunde celler ville have udført. Efterhånden som kræftcellerne fortsætter med at dele sig, opstår der en ansamling af kræftceller. Dette resulterer i dannelsen af en kræfttumor, som navngives efter den type celler, der er i ukontrolleret vækst.

Metastase, spredning

En kræfttumor kan sprede sig, hvis celler løsriver sig og transporteres med lymfe- eller blodbanerne til andre steder i kroppen. Nogle af disse celler etablerer sig i andre organer og danner nye kræfttumorer. Disse tumorer kaldes metastaser. Tumorvæv kan ligeledes invadere/vokse ind i andre væv og ødelægge disse (invasivitet).

Normalt tager det lang tid, adskillige år, før en malign tumor vokser sig stor nok til at give symptomer. Når en kræfttumor har spredt sig, er den ofte uhelbredelig. Svulsten kan nå at sprede sig, inden der opstår symptomer på kræften. Behandling kan ikke desto mindre forlenge levetiden og forbedre livskvaliteten.

Se en animeret gennemgang af kræft 

Hvad forårsager kræft?

Der hersker stadig usikkerhed om de specifikke årsager til de fleste former for kræft. I stedet for at tale om årsager refererer man ofte til, hvad der kan øge risikoen. Forskning har indikeret, at miljømæssige faktorer, arvelighed og livsstil kan forhøje risikoen for visse typer af kræft. Forekomsten af kræft er betydeligt hyppigere hos ældre mennesker end hos yngre.

Visse virusser, kemikalier og stråling er anerkendte kræftfremkaldende agenser. Rygning er den klart vigtigste kemiske årsag til kræft og spiller en afgørende rolle i udviklingen af kræft i lungerne, tungen, svælget, spiserøret, bugspytkirtlen, livmoderhalsen, nyrerne og urinblæren. Over 30 % af samtlige kræfttilfælde kan relateres til tobaksrygning.

Solens stråler er den mest betydningsfulde strålingskilde og spiller en central rolle i udviklingen af hudkræft. Det betyder dog ikke, at alle, der udsættes for disse kræftfremkaldende faktorer, automatisk vil udvikle kræft. Nogle individer er mere udsatte end andre på grund af arvelige faktorer.

Kræftsituationen i Danmark

Hyppighed og konsekvenser

• Hver tredje dansker udvikler kræft inden de fylder 75 år
• I løbet af 2018 blev 44.274 personer diagnosticeret med kræft, heraf 23.078 mænd og 21.196 kvinder (ifølge Nordcan-databasen)
• Prostatakræft er den mest almindelige form for kræft hos mænd med 4.674 nye tilfælde årligt (2018)
• Brystkræft er den type kræft, der hyppigst rammer kvinder, med 4.994 nye tilfælde registreret årligt (2018)
• Kræft i tyk- og endetarmen er den mest udbredte form for kræft blandt både kvinder og mænd, med i alt 3.309 tilfælde fordelt på tværs af kønnene
• Lungekræft er ligeledes blandt de mest almindelige kræftsygdomme, med 2.388 nye tilfælde blandt mænd og 2.498 blandt kvinder
• Lungekræft (især hos kvinder), malignt melanom (modermærkekræft), testikelkræft og prostatakræft er de former for kræft, der har oplevet den markanteste stigning i antallet af tilfælde siden 1950'erne. Forekomsten af lungekræft hos kvinder og malignt melanom hos begge køn er mere end seksdoblet i løbet af disse år
• Kræft kan ramme alle aldersgrupper, men især ældre. 85 % af tilfældene hos mænd og 78 % af tilfældene hos kvinder forekommer hos personer over 55 år
• Omkring 200 børn i alderen 0-18 år diagnosticeres med kræft hvert år
• Næsten 340.000 mennesker lever med en kræftdiagnose, og en del patienter har mere end én kræftdiagnose. Dertil kommer et endnu større antal pårørende til personer med kræftsygdom
• Cirka 82 % af patienterne overlever deres kræftsygdom i mere end et år efter diagnosen er stillet
• Hvert år dør omtrent 16.000 personer i Danmark som følge af kræft

Lidt over halvdelen af alle kræftpatienter bliver helbredt for deres kræftsygdom. Der er betydelige variationer i dødeligheden mellem de forskellige typer af kræftsygdomme.

Stigende antal tilfælde

• Det årlige antal af nye kræfttilfælde forventes at stige fra 40.240 i perioden 2012-2016 til over 51.909 i perioden 2032-2036. Dette repræsenterer en stigning på 29 %
• Denne stigning i kræftforekomsten skyldes primært en voksende andel af ældre borgere i befolkningen, da kræft hyppigere optræder med stigende alder. Derudover bidrager livsstilsfaktorer såsom overvægt, mangel på fysisk aktivitet og rygning også til denne udvikling

Hvad er prognosen for overlevelse ved kræft?

En tidlig diagnose og efterfølgende behandling er afgørende for at opnå et positivt udfald. Desværre udvikler de fleste kræftsygdomme sig gradvist og uden tydelige tegn. På det tidspunkt, hvor symptomerne endelig manifesterer sig, kan kræften i visse tilfælde have udviklet sig så langt, at helbredelse ikke længere er mulig.

Aktuelt eksisterer der screeningsprogrammer, der er designet til at identificere kræft på et tidligt tidspunkt:

Forbedrede diagnostiske metoder, som for eksempel CT- og MR-scanninger, muliggør i nogle tilfælde, at kræft kan identificeres i et tidligere stadium. Som resultat heraf øges mulighederne for at fjerne kræften. Nye behandlingsmetoder i form af ny medicin, forbedrede kirurgiske teknikker og mere præcis strålebehandling har forbedret prognosen for mange kræftsygdomme.