Jeg kan godt acceptere

Accept er grundlæggende simpel. I hvert fald i teorien. Nogle ting kan ikke ændres, og dem må vi godtage. Så går det hele langt bedre og lettere. Det lærer man undervejs her i livet.

Men der er en vigtig pointe ved accept: der er stor forskel på teori og praksis. Selv om det er ting, der skete for længe siden, eller ting, du ved, du ikke kan gøre noget ved, kan det føles umuligt at godtage dem. Det kan også virke som en dårlig idé, for er det ikke blot at give op eller acceptere noget, du ikke vil eller kan leve med?

Lyt eller læs med her og få mere indsigt i, hvordan accept fungerer i praksis:

Kunsten at acceptere det uacceptable

Lad mig illustrere med et eksempel. På et tidspunkt, for et par år siden, deltog jeg i en gruppe for personer med særlige udfordringer i livet. En støttegruppe, der har reddet mit liv på mange måder, men det er en anden historie.

I gruppen arbejdede vi ud fra en række principper, og en af de første ting, man skulle gøre for at komme videre, var at acceptere de ting, de mennesker og de omstændigheder, man havde svært ved at acceptere. Desværre var det ikke muligt at undgå at acceptere de ting, man let kunne acceptere. Det havde jeg håbet på.

Håber vi alle et eller andet sted.

Kender du det? Du er tålmodig, imødekommende og forstående, og du tager livets udfordringer med et smil, når det kommer til mange ting. Du er faktisk utrolig fleksibel, når det drejer sig om små ubehageligheder som f.eks. S-toget, der kommer et kvarter senere end forventet, eller din datter, der vil have den blå bluse i stedet for den grønne.

Du trækker vejret dybt…ånder ud…siger 'pyt' og fortsætter med ro i sindet. Nogle ting er det bare ikke nødvendigt at tage sig så meget af. Og hvis du alligevel bliver irriteret, vred eller ked af det, kan en hurtig snak med en veninde eller din partner hjælpe dig med at acceptere de ting, du ikke kan ændre, og stoppe med at spilde tid og energi på ting, du ikke kan kontrollere.

Det er overhovedet ikke vanskeligt.

De store ting

Men så er der de andre ting… de store ting!

• Skilsmisse
• Børns problemer i skolen
• Bristede drømme
• Barnløshed
• Ubehagelige minder fra fortiden
• Den mand eller kvinde, man aldrig fandt
• Sygdom
• Et overfald
• Bedrag
• At miste et job
• Misbrug
• At blive ramt af stress, angst, depression
• Konflikter i familien
• Økonomiske problemer

Indsæt selv din egen udfordring her. Den slags ting er straks sværere at acceptere.

Og de store ting var den slags ting, vi talte om i gruppen. Ikke fordi vi ikke hellere ville tale om hyggelige ting som opskrifter på muffins og hvordan vores børn voksede ud af tøjet. Men fordi vi alle havde brug for at gøre noget drastisk for at få et fast fundament under fødderne, så en svær livssituation ikke overmandede os.

Gør noget drastisk: vær dig selv

Det er faktisk en ret drastisk handling for mange mennesker at sætte sig ned sammen med en gruppe fremmede og være ærlige om, hvad der foregår indeni dem. Det er langt vanskeligere at vise vores sårbare sider end f.eks. faldskærmsudspring, løb eller sangkonkurrencer.

Det var et stort skridt for mig, da jeg tog det for et par år siden. Jeg var midt i 20'erne dengang og havde ikke lært den form for åbenhed. Det var et af mine første skridt mod at være mig selv over for andre mennesker. Og det er en evne, som jeg tilskriver min sindsro og styrke, i det omfang, jeg besidder den i dag.

Ikke min lange universitetsuddannelse i psykologi eller min terapeutiske efteruddannelse. Heller ikke de terapeutiske forløb, stakkevis af bøger eller fantastiske seminarer og kurser jeg har deltaget i. Selv om de selvfølgelig også har givet mig meget.

Nej. Min styrke og sindsro opstod, da jeg fandt et sted, hvor jeg kunne sidde ned med en gruppe mennesker, tale om, hvordan jeg har det og lære noget om at leve med udfordringer. Det gør man bl.a. ved at tale højt og dele sine glæder og sorger med andre.

Gør noget endnu mere drastisk: accepter det der er svært

En anden drastisk handling, som er vigtig for de fleste af os, udover at være ærlige og være os selv, er accept.

Accept virker ellers som en rimelig pålidelig ting. Før forestillede jeg mig, at den ultimative accept ville komme til mig, mens jeg sad på en bjergtop og mediterede i solnedgangen eller på en tur i skoven.

Det er ikke tilfældet. De store skridt, jeg selv har taget, når det kommer til accept, er altid blevet taget i de mest vanskelige og uacceptable øjeblikke i mit liv.

Og det giver mening. Det er nemt at acceptere tingenes tilstand, når tingene går nogenlunde. Men vi glemmer det. Når krisen virkelig rammer, har jeg en tendens til at tro, at jeg kan acceptere alt andet end præcis dette.

Jeg har haft den ubehagelige fornøjelse i mit liv at være nødt til at lære meget om, hvordan accept faktisk fungerer. Og mange af os har det.

Vi forsøger selvfølgelig at springe over de vanskelige dele og lade som om, vi har accepteret tingene fuldstændigt både indadtil og udadtil. Men som regel er det blot en intellektuel undgåelse.

Og det er okay. Accept starter normalt sådan, men dyb accept er først og fremmest en følelsesmæssig proces, der gør ondt. Der er en grund til, at vi modstår accept. Det skyldes, at det er vanskeligt og ofte medfører frygt, sorg og smerte, før vi når den mere positive del af accept - nemlig fred og glæde.

Så hvordan gør man det? 4 Overvejelser

Hvordan accepterer man svære ting? I mit personlige og professionelle arbejde med accept er der ting, jeg altid husker, og det har hjulpet mig til en større accept gennem årene. Her er 4 af de vigtigste.

1. Alt forandrer sig

Alt forandrer sig. I buddhismen er en af de grundlæggende sandheder om eksistensen, at alt forandrer sig: mennesker, universet, naturen, alt!

Det kan være en god ide at tænke lidt over.

Hvis du accepterer denne sandhed - at alt forandrer sig - bliver det ofte nemmere at acceptere de forandringer og tab, du oplever. Ikke fordi det gør mindre ondt, men fordi du stopper med at kæmpe imod virkeligheden, som den er.

At alt forandrer sig betyder også, at hvis du er i en meget svær situation lige nu, så husk, at også det vil forandre sig. Selv om du måske er i stor sorg, forvirring eller smerte lige nu, vil det forandre sig. Fordi alt forandrer sig.

2. Vend tilbage til virkeligheden

Mange af os befinder os i vores tanker og ideer om en situation, mere end vi befinder os i den faktiske virkelighed. Vi bruger ofte ufattelige mængder af tid og energi på at bekymre os om fremtiden og fortiden. Bekymringer og grublerier er ikke virkeligheden - de er blot tanker.

Det er derfor vigtigt at vende tilbage til virkeligheden, når bekymringerne tager over. Du gør det ved at fokusere på din krop, dine omgivelser. Oplev det nuværende øjeblik gennem din krop og dine sanser i stedet for dine tanker.

Du vil opleve, at du er okay lige nu. Derfor bliver din situation også meget nemmere at acceptere.

3 Drop modstanden mod virkeligheden

En stor del af de problemer, vi oplever, skyldes vores modstand mod virkeligheden, som den er.

Det kan virke ufornuftigt IKKE at have modstand mod virkeligheden, hvis du lige nu befinder dig i en svær situation, som alle kan blive enige om er uacceptabel.

Ikke desto mindre er det virkeligheden. Vi forsøger ofte at få virkeligheden til at passe til vores ideer om, hvordan den skal være. Det er en kamp, vi er dømt til at tabe. Vi skal lære at samarbejde med livet, som det alligevel er.

Omvendt, som man skulle tro, så giver et samarbejde med virkeligheden (din indre følelsesmæssige virkelighed, din krops tilstand, dine ydre omstændigheder) en stor styrke, når det kommer til at handle og forandre ting. Både indadtil og udadtil. Der er en slags yin-og-yang-dynamik i spil her, der handler om, at når du går med livets strøm, er der stort set ingen grænser for, hvad du kan udrette.

Drop idéen om, at du gør en forskel ved stædigt at modstå. Det eneste du gør er at bremse din egen handlekraft. Jeg bruger ofte sindsrobønnen som hjælp.

4 De to vinger af accept

Tara Brach er klinisk psykolog og buddhistisk meditationslærer. Hendes bog, Radical Acceptance, er en slags bibel for mig, når det kommer til accept. Hun forklarer, hvordan vi kan acceptere ting ved at bruge de to vinger af accept: a) en evne til at se tingene klart og som de er og b) derefter give os selv og det vi vil acceptere venlighed og medfølelse.

Venlighed og medfølelse er afgørende. Hvis du fordømmer dig selv, andre eller verden, så lukker du af og kommer aldrig til ægte accept. Med venlighed og en blød tilgang giver du dig selv lov til at sørge, hvis det er nødvendigt. Og det er ofte tilfældet med de store ting.

Det paradoksale med accept…

Som jeg begyndte med at sige: Accept er let i teorien og svær i praksis.

Alligevel er min erfaring, at livet i hvert fald er langt lettere, når man lærer at acceptere ting, der ikke kan ændres. Uanset om du står over for en situation, du kan ændre, eller ej, er accept altid det første skridt. I mange tilfælde er det næste skridt så at handle hensigtsmæssigt.

Accept har ikke noget at gøre med at have en passiv holdning til livet. Tværtimod. Dyb accept giver os mulighed for at se virkeligheden i øjnene i stedet for at benægte den. Hvis du fx lige nu er ramt af alvorlig stress, kan jeg garantere dig, at det at acceptere det fuldt ud og koncentrere dig om at gøre, hvad du kan, vil hjælpe dig med at komme tilbage til et sundere krop, sind og ånd.

Personligt har jeg erfaret, at det at acceptere hvordan visse oplevelser har påvirket mig og mit nervesystem er nødvendigt, hvis jeg skal helbrede mit nervesystem. I en periode havde jeg svært ved at acceptere de konsekvenser, jeg havde efter at have stået med mit barn med meget langvarige og livstruende epileptiske anfald. Jeg er ikke alene. Omkring 30 % af forældre til børn med epilepsi har tegn på PTSD eller lignende.

Min tilgang var at det nok ville gå over med tiden, hvis jeg bare sørgede for at komme videre. Jeg havde det sådan, at det her ikke skulle ødelægge mit liv, mit arbejdsliv eller min evne til at være mor eller partner. Jeg ved meget om, hvordan man helbreder angst og stress. Men denne form for traumer er en særlig form for stress, og jeg var nødt til at erkende, at jeg var påvirket, og at det ikke bare forsvandt. Det var nødvendigt, før jeg kunne begynde at handle på at få den rette hjælp.

Jeg tror, vi føler, at problemet bliver større, hvis vi accepterer, at det eksisterer, og hvis vi siger det højt. Det er derfor, vi ofte skjuler ting, fornægter ting og bevidst eller ubevidst nægter at se virkeligheden i øjnene.

Men det er muligt - og dybt nødvendigt - at acceptere selv helt uacceptable ting.

Det betyder ikke, at du ikke gør noget eller at du accepterer uacceptabel adfærd fra andre. Det betyder heller ikke, at du nogensinde skal se et andet menneske igen, hvis vedkommende har gjort noget uacceptabelt.

Det betyder blot, at du ser virkeligheden i øjnene, så du kan stille noget opbyggende op med det liv, du har.

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: RSS