Ord for dem, der ikke er vilde med julen

Men lad os indledningsvis præcisere, hvornår julen falder i Danmark. Juledagene strækker sig fra lillejuleaften den 23. december til 2. juledag den 26. december. 
 
Her i Danmark fejrer vi julen mest den 24. december, hvor vi traditionelt afholder juleaften med julemad samt gaveuddeling. Mange mennesker tager fri fra arbejde fra den 24. december til og med den 26. december. Adskillige børnefamilier holder ligeledes ferie mellem jul og nytår, hvor skolerne holder lukket. 

Interessant viden: Vidste du, at julen oprindeligt var 'vikingernes festlighed'?

Julen udgør Danmarks mest markante højtid. Vi betragter nutildags julen som en kristen tradition, men dette har ikke altid været tilfældet. Helt frem til 1100-tallet havde julen ingen kristen betydning. Ordet "jul" kan spores tilbage til det gamle udtryk "yul", der betyder fest. (Du kender måske det engelske ord "Yuletide". Det er det samme ord). Det har nemlig i århundreder været udbredt at feste netop omkring vintersolhverv. Dette markerer den mørkeste periode på året. Det er tidspunktet, hvor dagene langsomt begynder at blive lysere og længere her i Danmark.  

Vinter Solhverv blev markeret ved at antænde bål, indtage alkohol og nyde store mængder mad. Den kristne kirke ønskede imidlertid, at julen skulle ære Jesu fødsel på en mere fredfyldt måde. Den kristne kirke opnåede en vis indflydelse på den gamle nordiske vikingekultur, men absolut ikke på alle områder. Derfor udgør den danske jul, som vi kender den i dag, en kulturel samt religiøs sammenblanding af traditioner og skikke, der er blevet formet gennem historien. 
 
Men lad os stoppe snakken om julens historie. Lad os nu fokusere på de 15 brugbare ord, du skal have kendskab til.

1. Husk at vi danser omkring JULETRÆET i Danmark!

Her i Danmark har vi en speciel tradition forbundet med juletræet: Nemlig at vi danser rundt om træet juleaften den 24. december. Vi plejer at sige, at vi 'danser'. I realiteten er det dog ikke en decideret dans. Det består blot i, at vi går rundt om juletræet, mens vi holder hinanden i hånden og synger. Nogle synger salmer, eksempelvis 'Et barn er født i Betlehem', mens andre foretrækker julesange uden religiøst indhold, som for eksempel 'På loftet sidder nissen med sin julegrød'. Vi dekorerer juletræet med guirlander, julehjerter og ofte ligeledes danske flag og lys. Under juletræet placeres gaverne, som vi efterfølgende åbner juleaften den 24. december sent om aftenen, efter familien har spist og danset omkring juletræet. Det kan være en udfordring for børnene at vente og kigge på de indbydende gaver.
 

2. PEBERNØDDER: Små kager med intens smag

Disse små kager har omtrent samme størrelse som en hasselnød. De er rigt krydrede med kardemomme, kanel, muskatnød, nellike og naturligvis peber. Og vi kan forsikre allergikere om, at pebernødder ikke indeholder nødder. De har bare en størrelse svarende til en nød. Du vil helt sikkert få mulighed for at smage pebernødder, hvis du befinder dig i Danmark i løbet af december måned. Mange steder sætter man en skål med pebernødder frem som en snack, eksempelvis ved receptioner eller butiksdiske. Pebernødder er blandt de ældste kager, der er blevet bagt i Danmark. Tidligere blev pebernødder fremstillet af den dej, der var tilbage efter brødbagning. Man tilsatte blot krydderier og honning. Derefter rullede man dejen til en lang pølse og skar små stykker af, som blev trillet til pebernødder. Du kan finde en moderne og god opskrift på pebernødder her.  

3. Vi anvender JULEKALENDEREN til at tælle dagene frem til den 24. december

For mange danskere begynder julen den 1. december, hvor man begynder at bruge julekalenderen. En julekalender i Danmark kan være mange ting. Det kan være en papkalender med 24 låger. Her åbnes en låge om dagen i hele december måned. Bag lågerne gemmer der sig en lille overraskelse, eksempelvis et stykke chokolade eller et lille stykke legetøj. En julekalender kan også være en TV-serie i 24 afsnit, hvor man ser ét afsnit hver dag i december måned. Mange børn modtager en pakkekalender, hvor tålmodige forældre eller bedsteforældre har pakket 24 små gaver ind til barnet, en til hver morgen i hele december måned. Der findes ligeledes kalenderlyset: Et stearinlys med tallene fra 1 til 24 trykt på siden. Hver dag i december antændes kalenderlyset, og man lader det brænde et lille stykke ned, og juleaften lader man det brænde helt ned til tallet 24.
 

4. Se frem til din første JULEFROKOST

En julefrokost er en festlig begivenhed, der afholdes i december måned, med fokus på julemad og ofte rigelige mængder alkohol. Adskillige virksomheder afholder julefrokost for deres ansatte. Typisk starter en julefrokost ved middagstid og fortsætter til sent på aftenen eller langt ud på natten. Mange familier arrangerer ligeledes julefrokost den 1. og 2. juledag. Danskere udtrykker ofte, at de 'kommer til' at spise eller drikke for meget under julefrokosterne. Er dette måske en rest fra de gamle nordiske solhvervsfester?
 

5. SNAPS er ikke nødvendigvis det samme som akvavit

Snaps er en betegnelse for krydret brændevin med et højt alkoholindhold, normalt mellem 30 % og 45 %. Den kan have smag af frugt, krydderier eller urter. Mange danskere antager, at akvavit er det samme som snaps, men der er en distinkt forskel. Akvavit er en beskyttet betegnelse, der kun må anvendes om brændevin med smag af dild eller kommen og et alkoholindhold på mindst 37,5 %. Til julefrokoster kan man blive tilbudt snaps eller akvavit, der typisk serveres i små glas. Nogle danskere har en tradition for at tømme deres snapseglas i én slurk. Dog fraråder eksperter at drikke snaps på denne måde. I stedet anbefales det at nippe til snapsen, så man kan bedre nyde smagsoplevelsen, og ligeledes bedre kontrollere alkoholens virkning.

6. NISSER kan virke søde - men de kan også finde på at drille!

En nisse er en mytisk figur, der stammer fra gamle folketro. Der findes adskillige fortolkninger af, hvad en nisse egentlig er. Men når man ser de traditionelle små figurer med en rød, spids hat i butikkerne, er det disse, der forestiller nisser. I gamle dage troede man, at nisser både kunne hjælpe og drille mennesker. Et dansk udtryk lyder: 'Nissen flytter med', hvilket indikerer, at problemer ofte forbliver de samme, selvom man ændrer omgivelser, job eller partner. På visse arbejdspladser 'leger' man nisser i december måned. Dette indebærer, at hver medarbejder får tildelt en hemmelig nisseven, altså en kollega, som man har til opgave at forkæle eller drille på en godmodig måde. Dette sker typisk gennem små overraskelser og gaver. På den sidste dag før jul afsløres identiteten på alle nissevennerne, men først efter man har gættet.
 

7. JULEGUDSTJENESTE: I juletiden er der markant flere danskere, som deltager i gudstjenester

Normalt er der en forbindelse mellem at tro på Gud og regelmæssigt at besøge kirken. Men julen er en speciel tid. Mange danskere vælger at gå i kirke den 24. december for at nyde den festlige og højtidelige atmosfære. De deltager også i gudstjenesten for at møde bekendte og udveksle julehilsner. Selvom færre danskere bekender sig til troen, er der alligevel flere, der deltager i julegudstjenester. Nogle mener, at dette skyldes, at kirken tilbyder et alternativ til den kommercielle side af julen. Julegudstjenesten afholdes den 24. december, men mange deltager ligeledes i gudstjenester den 25. og 26. december. Desuden besøger mange skoleklasser kirken i løbet af december måned. Dette kan overraske personer fra lande, hvor kirke og stat er strengt adskilte.
 

8. Du bør absolut smage ÆBLESKIVER

Æbleskiver indeholder oftest ikke æbler. Disse små dejkugler har omtrent samme størrelse som en lime og bages i en speciel æbleskivepande. Æbleskiver serveres varme med sukker og marmelade som tilbehør. Hvorfor hedder det så æbleskiver? Tidligere lavede man æbleskiver ved at dyppe et stykke æble i dej og derefter stege det. I begyndelsen af 1700-tallet begyndte man at fremstille æbleskiver, der ligner dem, vi kender i dag. Hvis du tilbringer december i Danmark og besøger et julemarked, bør du prøve at bestille varme æbleskiver. De smager særligt godt, når de nydes udendørs i det kolde decembervejr. 

9. Hvis du fryser, kan du altid varme dig på et glas GLÖGG

Glögg er en varm juledrik, som serveres både indendørs og udendørs i de kølige vintermåneder. Glögg kan indeholde flere forskellige ingredienser, hvor de mest almindelige er: Rødvin, eventuelt rom, rosiner, mandler og selvfølgelig de klassiske julekrydderier, som kanel og nelliker. Det siges, at glögg har historiske rødder tilbage i Romerriget, hvor man tilberedte varm brændevin med glødende kul. Også i Tyskland drak man glögg på de fine slotte langs Rhinen i 1400-tallet. I Danmark er glögg en relativt ny tradition, idet danskerne først begyndte at drikke glögg i løbet af 1900-tallet. Det var ikke tyskere, men derimod svenske forretningsfolk, som med succes introducerede glögg på det danske marked. De markedsførte produktet ved at anvende små billeder af nisser på flaskerne, hvilket danskerne var meget begejstrede for.

10. JULEBRYG er primært et kommercielt tiltag

Julebryg er en særlig type øl, der lanceres af bryggerierne i butikkerne op til jul. Denne øl har typisk et højere alkoholindhold end almindelig øl, hvilket kan overraske! (Julebryg må ikke forveksles med nisseøl, der har en sød smag og et lavere alkoholindhold). I 1990 introducerede bryggeriet Tuborg begrebet 'J-dag' i deres markedsføring af Tuborg Julebryg. J-dag blev annonceret som den dag i november, hvor Tuborg lancerede deres julebryg i butikkerne. Dette markedsføringstiltag var en stor succes. Siden da er J-dag blevet en form for juletradition, hvor barer og værtshuse fejrer frigivelsen af Tuborg Julebryg, og venner mødes for at nyde en eller måske flere øl.
 

11. Fra udsøgt delikatesse til simpel hverdagsret: Læs om RISENGRØDENS historie

Risengrød er, som navnet antyder, en grød bestående af ris kogt i mælk og tilsat en smule salt. Den serveres traditionelt med en smørklat og drysses med kanelsukker. I 1800-tallet spiste man også risengrød i Danmark. Dengang var ris en dyr importvare, hvilket betød, at risengrød var en eksklusiv ret, der kun var tilgængelig for de mere velstillede borgere. I løbet af 1900-tallet blev ris mere almindelig i butikkerne, og risengrød blev en almindelig ret, som alle havde råd til. Risengrød var således ikke længere et statussymbol. Derfor forsøgte man at udvikle risengrøden ved at tilføje hakkede mandler, fløde og vanilje. Dette resulterede i 'risalamande', som er den dessert, de fleste danskere nyder juleaften den 24. december. Risengrød er stadig populært, især blandt børn. Mange danskere laver risengrød og spiser den som en snack eller som aftensmad i december måned. Nogle vælger endda at stille en skål med risengrød frem til nissen for at undgå eventuelle nissestreger!

12. Hvem finder MANDELGAVEN i år?

I Danmark er der en tradition for at gemme en hel, hvid ('smuttet') mandel i risalamanden. Da mandlen nemt kan skjules i den hvide dessert, er det ikke muligt at se, hvem der får portionen med mandlen. Mandelgaven er en præmie til den person, der finder den hele mandel i sin risalamande (eller risengrød). Tidligere bestod mandelgaven typisk af en marcipangris. Eftersom det er tilfældigt, hvem der finder mandlen, og det kan være både en voksen eller et barn, bør gaven være passende for begge aldersgrupper.
 

13. De fleste spiser svinekød juleaften. Har du smagt FLÆSKESTEG?

Flæskesteg er en traditionel dansk ret bestående af svinekød, der serveres til julefrokoster og juleaften. Sværen betragtes som en særlig delikatesse, der kan være vanskelig at tilberede, da den skal være helt sprød. (Flæskesvær spises også som en snack!). En flæskesteg kan tilberedes på mange måder, og de fleste familier har deres egne unikke traditioner. Cirka 60 % af danskerne spiser flæskesteg til jul, og mange vælger ligeledes at servere en andesteg, når de alligevel er i gang!

14. Vidste du, at RØDKÅLEN blev 'designet' til at afspejle det danske flag?

Rødkål er det traditionelle tilbehør til flæskesteg, som serveres til julemiddagen den 24. december i de fleste danske hjem. Rødkålen snittes, sauteres og koges med æbleeddike, nelliker og sukker. Danskerne har spist rødkål til jul siden slutningen af 1800-tallet. Dengang var den nationale følelse så stærk, at julemiddagen gerne skulle ligne det danske flag med de karakteristiske røde og hvide farver. Derfor blev den grønne kål erstattet af den røde, som blev serveret med hvide kartofler for at opnå den perfekte farvekombination. Rødkålen havde traditionelt en sød og syrlig smag, men i 1990'erne begyndte danskerne at eksperimentere med mere eksotiske krydderier, så du bør ikke blive overrasket, hvis en dansker serverer rødkål, der er smagt til med allehånde og kanel.
 

15. Kartofler smager bedst med sukker! Prøv de BRUNEDE KARTOFLER

Brunede kartofler er ligeledes klassisk tilbehør til julemiddagen. Disse består af kogte kartofler, der er karamelliserede i sukkerlage, hvilket giver dem deres karakteristiske brune farve. Tilberedningen af brunede kartofler kan nemt gå galt, da sukkeret skal smeltes ved den helt rigtige temperatur for at undgå, at det klumper eller brænder fast. Færdiglavede brunede kartofler kan være en praktisk løsning for dem, der let bliver stressede i køkkenet den 24. december. Danskerne har spist brunede kartofler til jul siden 1800-tallet. Retten opstod som et mere prisvenligt alternativ til de sukkerbrunede kastanjer. Dog var det ikke en helt billig ret, da sukker var en kostbar importvare i Danmark indtil, at vi begyndte vores egen produktion af sukkerroer i 1890'erne. (Dette betyder ligeledes, at traditionen med at spise mange søde sager til jul først opstod efter 1900-tallet). De fleste danskere serverer både brunede kartofler og almindelige hvide kartofler til julemiddagen. Velbekomme.