Hvornår fandt oldtiden sted?

Oversigt

Introduktion

Jernalderen udgjorde en udfordrende æra i Danmarks historie, hvilket skyldtes adskillige faktorer. Primært var Danmarks klima præget af kolde og nedbørsrige forhold. Desuden var befolkningens eksistensgrundlag udelukkende baseret på landbrug, hvilket implicerede et konstant og krævende arbejde fra daggry til skumring. Perioden har fået sit navn efter metallet jern, som tjente til fremstilling af både værktøj og våben. Dog, på trods af at jern var det foretrukne materiale for jernalderfolket, er der også gjort betydelige fund af guldfund fra denne tid. Disse guldfund fra jernalderen betegnes som danefæ.

Definition af jernalderen

Jernalderen udgør en distinkt fase inden for det, vi i Danmark refererer til som oldtiden. Oldtiden spænder over adskillige årtusinder og indledes med de første menneskers ankomst til Danmark i stenalderen. Efterfølgende stenalderen fulgte bronzealderen, og ved afslutningen af bronzealderen tog jernalderen sin begyndelse. Jernalderen strakte sig tidsmæssigt fra omkring år 500 f.Kr. til år 400 e.Kr.

Årsagen til navnet jernalderen

I løbet af jernalderen begyndte man gradvist at erstatte bronzevarer med genstande fremstillet af jern. Dette skifte var motiveret af jerne dets overlegne holdbarhed sammenlignet med bronze. En yderligere årsag var bronzens oprindelse i Sydeuropa, hvilket gjorde den både kostbar og vanskelig at anskaffe. Jern derimod, kunne udvindes lokalt fra danske moser, hvilket resulterede i et billigere og mere tilgængeligt materiale.

Oprindelsen af jern

I danske moser, enge og vandløb findes der en jernrig jordart, kendt som myremalm. Denne myremalm kan opvarmes for at få vandet til at fordampe. Efterfølgende knuses den affugtede myremalm til mindre partikler og genopvarmes i en større ovn. Til sidst er kun rent jern tilbage. Denne proces blev opdaget ved jernalderens begyndelse og førte til, at bronze blev erstattet af jern.

Livsforholdene i jernalderen

Befolkningen i Danmark i jernalderen bestod primært af bønder, som dyrkede deres jordlodder. Dette indebar et krævende arbejdsliv, hvor både børn og voksne deltog i arbejdet fra morgen til aften. Jernalderen var også vidne til en ny social struktur: Folk begyndte at samles i mindre bebyggelser, kendt som landsbyer. Disse landsbyer blev dog typisk flyttet hvert hundrede år for at etablere sig på nye steder med frugtbar jord. Af denne grund betegnes jernalderens bebyggelser som vandrelandsbyer.

Oprindelsen af jernalderens guldskatte

Jernalderen er ligeledes kendt som folkevandringstiden, et navn opstået som følge af registrerede store folkevandringer fra andre regioner til Danmark. Man antager, at disse migrationer skyldtes pladsmangel i hjemlandene. De omfattende rejser medførte en tilstrømning af talrige skatte til Danmark. Man mener, at disse skatte blev begravet for at beskytte dem mod røverier undervejs.

Historien om Guldhornene

Den mest anerkendte guldskat fra jernalderen er uden tvivl Guldhornene. Guldhornene har en bemærkelsesværdig historie: I 1802 blev de stjålet af en fattig guldsmed og omsmeltet. Senere blev der fremstillet en kopi af hornene. Disse kopier blev ligeledes udsat for tyveri, men heldigvis genfundet. I dag kan man besigtige en replika af de to horn på Nationalmuseet. Selvom det er uvist, hvorvidt hornene oprindeligt blev anvendt til at drikke af, antages det, at de spillede en rolle i religiøse ceremonier. Den danske digter Adam Oehlenschläger skrev et berømt digt om Guldhornene efter deres tyveri i 1802.

Identiteten af Tollundmanden

Et andet betydningsfuldt fund fra jernalderen er Tollundmanden. Dette moselig, som Tollundmanden benævnes, blev fundet i en mose. Det antages, at Tollundmanden blev ofret til guderne, idet der blev fundet en lædersnor omkring hans hals, hvilket indikerer en hængning. Trods at Tollundmanden har tilbragt 2500 år i en mose, er hans tilstand bemærkelsesværdig velbevaret, næsten som om han blot sover.

Definition af danefæ

Danefæ omfatter værdifulde genstande fra fortiden, såsom smykker, våben, mønter og redskaber, som stammer fra flere tusinde år tilbage. Disse artefakter benævnes danefæ, da de bidrager med væsentlig indsigt i tidligere tiders levevis. Derfor gælder der særlige regler for danefæ; man må for eksempel ikke tage fundne danefæ med hjem, selvom de er fundet i naturen, da de tilhører os alle. Guldgenstande fra jernalderen klassificeres altid som danefæ, dels fordi mange af disse genstande gennem tiden er forsvundet eller er blevet omsmeltet, ligesom Guldhornene. Ved fund af guldgenstande fra jernalderen, for eksempel et guldsmykke, ydes en findeløn fra Nationalmuseet.

Referencer og kildemateriale

Websteder

Nationalmuseet

På Nationalmuseets hjemmeside findes der yderligere information om jernalderen.

Danefæ

For yderligere oplysninger om, hvilke fund man må medtage fra naturen, har Nationalmuseet udarbejdet en guide over tilladte og forbudte fund.

Film

Museum Østjylland

Museum Østjylland har produceret en film, der skildrer livet i jernalderen.