Hvornår oplever en aktie stigninger

Som en aktiv trader søger man konstant efter en beskeden fordel på markedet, hvor chancen for at generere fortjeneste er størst. Til tider kan det tage tid at finde, men faktisk er muligheden lige foran traderens "næse" hver eneste dag. Det omhandler muligheder, der er relateret til specifikke tidspunkter, hvor markedet generelt tenderer til at stige. I denne artikel vil vi beskrive hver af disse muligheder.

Tidspunkt på dagen:

De fleste aktive tradere er bekendt med sekunderne lige efter børsåbning. Her kaster alle aktører sig ivrigt ind på markedet, og algoritmer, hedgefonde samt private tradere kæmper som besatte for at komme korrekt med i dagens trend.

Undersøgelser indikerer dog, at det faktisk er mest fordelagtigt at engagere sig i markedet sent på dagen, lige før lukketid. Her er der nemlig en tendens til, at markedet stiger - især når det kommer til mindre aktier på det amerikanske marked.

Parallelt hermed viser anden forskning, at det ligefrem kan være rentabelt at investere i S&P500-indekset umiddelbart før lukketid og beholde positionen natten over. Dette har nemlig tendens til at skabe stærkere afkast med den mindst mulige risiko. Hvis du ønsker at handle S&P500, kan du gøre det som index-cfd - eksempelvis via handelsplatformen Markets - hvor S&P500 handles under navnet "US 500".

En forklaring kan være, at mange firmaer ofte offentliggør vigtige informationer direkte efter markedets lukning, og eftersom firmaernes egne informationer ofte har en positiv vinkel, kan du med en handel før lukketid drage fordel af stigningen, når markedet åbner med et gap opad den efterfølgende dag.

Ugedag:

Mandag betragtes af mange lønmodtagere som en træg dag. Det kan være besværligt at genfinde arbejdsrytmen efter weekendens aktiviteter, hvilket påvirker effektiviteten. Utallige studier viser i realiteten også, at starten på ugen ligeledes er en træg dag på aktiemarkedet. Mandag er uden tvivl dagen, hvor risikoen for faldende børskurser er størst, hvorefter markedet har tendens til at korrigere sig - med onsdag og fredag som dagene med mest optimisme.

Det er vanskeligt at finde en logisk begrundelse for dette fænomen, men ud over tradernes mentale tilstand er det muligt, at adskillige shorthandlere faktisk lukker deres positioner om fredagen af frygt for at blive indfanget i en positiv meddelelse i løbet af weekenden. Dette resulterer i stigende priser. De samme shortsælgere træder derimod ind på markedet igen om mandagen, hvorved priserne typisk presses ned.

Dag i måneden:

Ingen dage er identiske. Det er især gældende på aktiemarkedet. Ser man på afkast, er der en tydelig tendens til, at dagene omkring månedsskiftet giver de mest markante stigninger. Denne tendens er gældende for alle de globale markeder (især det japanske) og er blevet dokumenteret i mange studier. Opsvinget på aktiemarkedet forekommer inden for et begrænset vindue på kun syv dage, der dækker de sidste fire dage i en måned samt de første tre dage i den efterfølgende måned.

Der er flere rationelle forklaringer på denne tendens. En af forklaringerne er, at løn typisk udbetales enten i slutningen af måneden eller i begyndelsen af den efterfølgende måned, hvorefter ny kapital injiceres i aktiemarkedet. Denne pengestrøm gælder også for banker og pensionskasser, som modtager ny kapital til investering omkring månedsskiftet. Se grafen i slutningen af denne artikel.

STRATEGI: Sådan kan du kapitalisere på tendenserne:

Ved at kombinere ovenstående tendenser er det relativt ligetil at udvikle en handelsstrategi, som udnytter de tidsmæssige udsving på markedet. Man kan eksempelvis vælge at øge sin investering i et stort aktieindeks, såsom S&P500 mandag eftermiddag/aften (amerikansk tid) før den 26./27. i hver måned. På denne måde burde man kunne købe på det laveste niveau, der ofte ses om mandagen, hvorefter man kan nyde den typiske stigning i løbet af natten til tirsdag og i løbet af ugen frem mod fredag, samt i sidste ende også den stigning, der statistisk set sker ved det kommende månedsskifte. Husk dog, at alt dette er baseret på statistik. Tidligere bevægelser er ingen garanti for fremtidige, og der er mange undtagelser.

Hvis man ligeledes ønsker at drage fordel af den specielle stigning, der tilsyneladende sker sidst på dagen, specielt i small cap-aktier, kan man i stedet for S&P500 vælge at investere i Russell 2000 Index, som omfatter amerikanske small cap-aktier. Dette indeks kan også erhverves som ETF under navnet IWM.

På handelsplatformen Markets betegnes S&P500 som USA 500, og Russell 2000 betegnes som USA 2000 (future).

Vær opmærksom på følgende ved strategier, der er baseret på tidsmønstre

Strategier, som baserer sig på mønstre på aktiemarkedet, som eksempelvis månedsskiftetendensen, er populære blandt tradere, idet de er forholdsvis simple at forstå og implementere. Men for at øge sandsynligheden for succes og reducere risikoen er det vigtigt at være opmærksom på en række afgørende faktorer, når man bruger sådanne strategier.

1. Markedsanomalier kan forandre sig
En af de største risici ved at følge en strategi, der baseres på historiske mønstre, er, at markedsdynamikken udvikler sig over tid. Det, der har virket tidligere, er ikke nødvendigvis en garanti for fremtidig succes. Markederne influeres af skiftende økonomiske forhold, reguleringer og investoradfærd, hvilket kan udvande eller helt eliminere tidligere mønstre. Eksempelvis kan øget automatisering via algoritmer eller ændringer i fondsstrukturer have indflydelse på tendensen omkring månedsskiftet.

For at sikre, at en strategi fortsat er relevant, bør man løbende teste den op imod aktuelle data. Dette kan gøres ved hjælp af backtesting og løbende evaluering af, hvordan strategien klarer sig under forskellige markedsforhold.

2. Forvent volatilitet
Strategier, der er baseret på specifikke tidspunkter, som for eksempel dags- eller månedsskift, kan udsætte investorer for perioder med øget volatilitet. Det er eksempelvis velkendt, at markederne kan udvise ekstra volatilitet sidst på måneden som følge af store transaktioner fra institutionelle investorer, som eksempelvis pensionsfonde og hedgefonde, der rebalancerer deres porteføljer.

Som trader er det essentielt at være forberedt på at navigere i denne volatilitet. Dette omfatter blandt andet at etablere passende stop-loss-ordrer, være opmærksom på likviditet og kun risikere en del af ens samlede kapital på hver enkelt handel.

3. Overoptimering og risiko for bias
Når man analyserer historiske data for at identificere mønstre, er der en risiko for overoptimering. Dette indebærer, at strategien er skræddersyet til tidligere data og dermed ikke nødvendigvis vil fungere på fremtidige markedsbevægelser. Denne type bias kan medføre falsk sikkerhed og betydelige tab, når strategien implementeres i praksis.

For at reducere risikoen for overoptimering bør man teste strategien på forskellige datasæt og undgå at tilpasse den for præcist til specifikke historiske hændelser. Det er ligeledes vigtigt at inkludere markedsomkostninger, såsom spreads og kommissioner, i beregningerne for at sikre, at strategien reelt kan generere overskud.

4. Makroøkonomiske faktorer og nyheder
Strategier baseret på mønstre, der gentager sig på dags-, uge- eller månedsbasis, kan blive påvirket af væsentlige makroøkonomiske begivenheder. Eksempelvis kan en strategi, der typisk fungerer ved månedsskiftet, slå fejl, hvis der forekommer en overraskende rentemeddelelse, geopolitiske spændinger eller andre uforudsete hændelser, der influerer markedet.

Som trader bør man derfor altid holde sig orienteret om økonomiske kalenderbegivenheder og væsentlige nyheder, der kan influere markederne. Selv en solid strategi kan opleve midlertidige eller permanente svagheder i perioder med markedsuro.

5. Psykologiske udfordringer ved gentagne strategier
Mønsterbaserede strategier forudsætter en høj grad af disciplin og tålmodighed. Det kan være fristende at afvige fra strategien, hvis resultaterne udebliver i en periode, eller hvis markedet udvikler sig uventet. Denne psykologiske udfordring intensiveres, når man handler på faste tidspunkter, da det kan virke som om, man "jager" handler uden tilstrækkeligt grundlag.

For at håndtere denne udfordring er det essentielt at føre en handelsdagbog, hvori man dokumenterer både succeser og fejl. Dette skaber et objektivt overblik over, hvor effektivt strategien virker, og hjælper med at fjerne følelser fra beslutningsprocessen.

6. Diversifikation og risikostyring
Selvom en strategi kan virke overbevisende, bør den ikke være ens eneste handelsmetode. At basere hele sin portefølje på en enkelt strategi, der fungerer omkring månedsskiftet, kan resultere i unødvendig risiko. I stedet bør man benytte en diversificeret tilgang, hvor adskillige strategier og aktiver kombineres for at mindske eksponeringen mod markedsanomalier eller specifikke tidspunkter.

Strategier, der er baseret på mønstre på dags-, uge- eller månedsbasis, kan dermed være effektive, men de kræver en grundig forståelse af de risici, der er forbundet hermed. Markedsforholdene ændrer sig konstant, og det er vigtigt løbende at evaluere strategien, tage hensyn til makroøkonomiske faktorer og håndtere sin egen psykologi. Ved at følge disse retningslinjer kan man øge chancerne for succes og reducere risikoen for betydelige tab.

sp500