Dahlia planter hvornår sættes ud
Udplantning og pleje af georginer
Vandning af georginer
Georginer kræver regelmæssig vandtilførsel. Jorden indeholder typisk tilstrækkelig fugtighed til, at knoldene kan spire, og det er derfor ikke nødvendigt at vande dem i den første periode. Først når skudene er over jorden, er det derimod nødvendigt med vand.
Vi anbefaler at du vander georginerne en gang om ugen under normale danske vejrforhold, og to gange om ugen i særligt varme og tørre perioder.
Gødning af georginer
Georginer skal vokse og blomstre kraftigt i løbet af sæsonen. Derfor har de brug for masser af næring, og georginer skal have tilført gødning. Især georginer, der vokser i mager og næringssvag jord, har behov for ekstra gødning for at vokse. Gødningen kan være kompost, organisk gødning eller kunstgødning med NPK-sammensætning.
Generelt skal georginer gødes to gange i vækstsæsonen; første gang 6 uger efter de er plantet, og anden gang igen efter yderligere 6 uger. Såkaldt "grøngødning" egner sig godt til georginer.
Vinteropbevaring af georginer
Georginer stammer fra Mexicos varme klima. Under danske forhold er de ikke vinterhårde. Hvis du vil nyde dine georginer næste år, skal du grave dem op i sensommeren/efteråret og opbevare dem tørt og køligt (°C) om vinteren, fx i et frostfrit drivhus eller skur.
For at undgå udtørring af knoldene i løbet af vinteren, er det vigtigt at holde øje med dem og give dem lidt vand med en sprøjte efter behov.
Læs også: Tips til frostsikring af havekrukker
Opgravning af georginer
Ved korte, lette frostperioder kan du forsøge at beskytte dine georginer ved at dække dem med granris om natten. Men når frosten bliver mere vedvarende, kan du ikke gøre mere for at redde dem.
Efter en kold nat visner georginerne typisk i oktober. Klip visne plantedele af og grav knoldene op.
Se udvalget af flerårige stauder
Forberedelse til vinteropbevaring af georginer
Når du har gravet georginernes knolde op, skal de først og fremmest renses for jord. De behøver ikke at være helt rene, men det meste jord skal fjernes. Derefter skal knoldene tørres i et par uger. Når de er tørre, kan de pakkes væk.
Pak hver knold ind i avispapir eller halm og opbevar dem i flade kasser (træ eller flamingo) for at sikre god luftcirkulation. Det er en god ide at mærke knoldene, før de opbevares, for at huske sort/farve. Knoldene må ikke ligge i lag i kasserne.
Læs også:Udplantning og pleje af tulipaner