Hvor lang tid kan en guppy forvente at leve?

Inden for akvariehobbyen udgør guppy-yngel for mange entusiaster det initiale møde med fiskeformering i fangenskab. Det er således en fisketype, som hyppigt anskaffes, når man etablerer sit første akvarium. Skulle man erhverve sig både hanner og hunner, vil de første guppy-unger - ofte uden yderligere indgriben - vise sig i akvariet efter ganske kort tid. Den primære udfordring ved guppy-avl er at forhindre, at de voksne guppyer fortærer deres nyfødte afkom umiddelbart efter fødslen.

At opnå leg hos guppyer byder sjældent på vanskeligheder. Disse fisk er vivipare, og hannerne udviser typisk stor iver efter at befrugte hunnerne. Efter parring forløber der en drægtighedsperiode på fire til seks uger for hunnen. Herefter fremkommer et kuld levende yngel. En guppyhuns drægtighed kan observeres ved, at hendes bug bliver markant rund, og idet fødslen nærmer sig, vil en mørkere plet blive synlig lige over hendes gattet. Kort før hun føder, er det faktisk muligt at se, at den mørke skygge er ungernes øjne. Ved at kigge nøje efter kan man erkende to små, sorte øjenpar. Guppyer er i stand til at producere mellem tyve og hundrede unger pr. kuld, alt afhængigt af hunfiskens størrelse.

Der eksisterer adskillige metoder til formering af guppyer. Den simpleste tilgang, omend muligvis ikke den mest udbytterige, såfremt et stort antal yngel ønskes, indebærer at lade guppyerne opholde sig i et tæt beplantet akvarium. Er dit akvarium rigeligt udstyret med finebladede vandplanter, kan fiskene uden videre føde deres afkom dér, og ynglen vil derefter kunne finde skjul i plantelivet. Dette udgør dog en suboptimal løsning, hvis andre fiskearter bebor det samme akvarium. Blandt andet vil barber og tetraer opfatte guppy-yngel som en yderst velsmagende kosttilskud, og de besidder tilstrækkelig hurtighed til at indfange ynglen, i hvert fald i de indledende to til tre uger.

En efterfølgende mulighed er anskaffelsen af et yderligere akvarium samt en fødeboks. Hun-guppyen placeres i fødeboksen lige forud for den forestående fødsel. Efter at ynglen er kommet til verden, vil de glide ned gennem de smalle åbninger i bunden af boksen og derved ende i det større opvækstakvarium, hvor moderfisken ikke kan nå ud og fortære dem. De kan derefter forblive i opvækstakvariet, indtil de har opnået en tilstrækkelig størrelse til at begå sig selvstændigt i fællesskabsakvariet. Dette strækker sig sædvanligvis over to til tre uger. Det er naturligvis essentielt, at hun-fisken returneres til selskabsakvariet, når fødslen er vel overstået. En udfordring med denne fremgangsmåde er imidlertid, at det kan være vanskeligt at fastslå præcist, hvornår hunnen bør overføres til fødeboksen. Hun bryder sig nemlig ikke om at tilbringe unødigt lang tid på den snævre plads, der er til rådighed i en fødeboks. Vælger man denne fremgangsmåde, er det yderst vigtigt, at vandkvaliteten i opdræts-/fødeakvariet er identisk med det vand, guppy-hunnen er akklimatiseret til i selskabsakvariet.

Efter fødslen medbringer ynglen en blommesæk og kræver derfor ingen yderligere føde de første par døgn. Efterfølgende kan de tildeles specialiseret yngelfoder, som er tilgængeligt i det lokale Bonnie Dyrecenter, eller de kan gives den samme type foder som de voksne individer modtager (forudsat at de får tørfoder), idet dette blot skal findeles til næsten pulverlignende konsistens. Ønsker man at optimere vilkårene for ynglen, kan man tilbyde dem yderst finklippede røde myggelarver (dybfrostfoder) eller friskklækkede artemia (en type saltvandsrebsdyr, der anskaffes som tøræg og inkuberes i en beholder med saltvand). Inden for en periode af to til tre måneder begynder de at udvikle deres karakteristiske farver, og det bliver muligt at skelne kønnet hos ynglen.

Skulle man ønske at udføre målrettet avl med henblik på at opnå de mest æstetiske fisk, kan det vise sig fordelagtigt at kønssortere ynglen, så snart deres farveudvikling påbegyndes. Dette muliggør udvælgelsen af de flotteste eksemplarer til det fortsatte avlsarbejde. Globalt eksisterer der foreninger for entusiaster, der dedikerer sig til avl af guppystammer med henblik på udstilling. Ved at søge på internettet kan man finde et væld af referencer til netop denne niche inden for hobbyen.

I den diametralt modsatte ende af spektret finder man akvarister, der dedikeret stræber efter at bevare rene stammer af vildguppyer. Disse vilde guppyer er generelt betydeligt simplere at passe og udviser en lavere modtagelighed over for sygdomme, eftersom de ikke er blevet indavlet gennem adskillige generationer. Vedligeholdelse og formering af guppyer kan således antage et utal af former, og denne beskedne, men farverige fisk yder både fornøjelse og komplekse udfordringer - for både nybegyndere inden for akvaristik og erfarne dyreholdere.

Vi ønsker dig stor glæde af dine guppy-fisk.