Hvor kan jeg erhverve amerikansk mad her?

Det er naturligvis rent tilfældigt. Imidlertid giver det anledning til eftertanke.

Det var en lørdag eller søndag i februar måned. Jeg befandt mig ene mand på en restaurant i Manhattan, og havde lige åbnet en ny bog. Titlen på bogen er "Fat Land" (Fedtland) (1), og i denne publikation forsøger journalisten Greg Critser at forklare årsagen til, at amerikanerne gennem de seneste to til tre årtier er blevet den mest overvægtige nation i verden.

Straks efter ankom min dessert, en New York cheesecake, som en mexicansk tjener med et stort smil kraftigt havde anbefalet. Den var usædvanligt stor. Efter at have taget et par bidder af en tredjedel af kagen, bad jeg om en "doggie bag". Det tog yderligere to aftener at fortære denne yderst velsmagende kreation.

Såfremt jeg havde været en helt almindelig amerikaner, især af middelklassen eller derunder, ville hele den utroligt lækre ostekage være forsvundet ned i min mave den aften på restauranten. Og det er netop hovedpointen i en nøddeskal.

Portionernes størrelse på den amerikanske tallerken er øget dramatisk.

Samtidig er den typiske amerikanske kost, især fastfood, kendetegnet ved et højere indhold af kalorier, fedtstoffer og sukker. Nutildags sidder folk generelt mere stille end i tidligere tider.

Maskiner overtager i stigende grad manuelt arbejde. Som en konsekvens heraf bliver folk gradvist mere overvægtige.

Men fedmeepidemien og overvægt i USA udgør ligeledes et socioøkonomisk problem.

Et mindre antal velhavende og personer fra den øvre middelklasse oplever problemet i sammenligning med arbejderklassen. Man behøver blot at køre fra New York - hvor der ses få usædvanligt fede individer i gadebilledet - til Montgomery, Alabama. Forskellen er overvældende tydelig.

I de fattigere sydstater af USA er det tilstrækkeligt blot at kaste et blik over på den anden side af provinsvejen. Der bevæger sig bogstaveligt talt bjerge af kalorier afsted, nogle af dem støttet af en stok, fordi deres ben simpelthen ikke magter at bære vægten. Et syn, der virker chokerende.

Fed mad mest prisbillig

Greg Critser fremfører en intuitiv forklaring. Fattige og mindre velstillede amerikanere har ikke økonomisk mulighed for at anskaffe sig sund kost, skriver han. De er stort set tvunget til at opsøge steder som McDonald's, Burger King, Del Taco og lignende, hvor det er muligt at købe et helt aftensmåltid for blot 4-5 dollars, og dertil medfølger en flaske cola eller fanta.

USA's fastfoodvirksomheder har et mål om at generere fortjeneste. Løsningen indebærer at overbevise kunderne om at indtage stadigt større portionsstørrelser, forklarer Critser. Som bekendt er ens sult direkte proportional med den mængde mad, man indtager. Hvis portionerne udvider sig, gør mavesækken det samme.

Det blev i hvert fald bekræftet af en gruppe forskere inden for ernæring fra Pennsylvania State University i en undersøgelse udført i 2001. Jo større madportioner de serverede for en gruppe mænd og kvinder over en periode på fire uger, desto mere indtog de. "Menneskets appetit kan stimuleres ved udelukkende at præsentere større madportioner," lød deres endelige konklusion.

Allerede tredive år før denne forskningsundersøgelse havde en marketingekspert fundet ud af det. Han hed David Wallerstein og er i dag direktør for MacDonald's Corp. I 1970'erne drev han en kæde af biografer ved navn Balaban Theaters.

Biografer har ofte udfordringer med at køre rentabelt. Salg af popcorn og Coca-Cola udgør en betydelig del af indtægterne.

Wallerstein ønskede at sælge to poser popcorn i stedet for én til biografgængerne, men ingen var interesserede. Det fremstod en smule for grådigt.

Hans løsning var yderst enkel. Fremstil større poser og forhøj prisen en ubetydelig smule.

Resultatet var overraskende. Folk indtog gladeligt dobbelt så meget popcorn under en film for en merpris på 50 cent.

Succesfuld vækst

Denne "opdagelse" var revolutionerende og spredte sig hurtigt til hele USA's fastfoodindustri, hvor man i dag taler om "supersizing" af produkter. Derefter fulgte "value meals", som består af en hamburger, en pose pommes frites og en sodavand. Millioner af amerikanere, der mangler de økonomiske midler til - eller muligheden for - at købe sund mad i supermarkeder, lever af denne type ernæring.

I 1960 indeholdt en pose pommes frites fra McDonald's 200 kalorier. I 2002 var tallet steget til 610. For fyrre år siden udgjorde et McDonald's-måltid 590 kalorier. I dag er det vokset til 1.550. Det er ikke kun de fattige og mindre velstillede fastfood-forbrugere i USA, der indtager en federe kost. Fænomenet kan observeres generelt i den amerikanske befolkning, der mellem 1977 og 1995 øgede sit daglige kalorieindtag fra 1.876 til 2.043.

Konsekvenserne afspejles i statistikkerne. Ifølge OECD og Center for Disease Control er antallet af amerikanere, der opfylder definitionen på fedme, fordoblet inden for de seneste 20 år til 26 procent af befolkningen.

I USA anerkendes det nu, at fedmesyge har nået epidemiske proportioner. Dette har sat yderligere fart i den hurtigt voksende slankeindustri. Imidlertid har bivirkningerne af slankepræparater vist sig at være betydelige. I 1997 var American Home Products nødt til at trække det succesfulde produkt "fen-phen" tilbage fra markedet, da forskning havde kædet det sammen med hjerteproblemer.

Den udbredte medicin Xenical fra Roche kan potentielt medføre blødning fra endetarmen. Som en følge heraf faldt salget af Xenical med 17 procent i 2001. Meridia-pillerne fra Abbot Laboratories mistænkes for at påvirke blodtrykket. Den globale farmaceutiske industri arbejder i øjeblikket på at udvikle tredive forskellige typer vægttabspiller.

Afstrafning og overtalelse

Kongressen i Washington overvejer en konkret intervention rettet mod fastfood-industriens markedsføring over for børn og unge. I Californien ønsker lovgivere at indføre en særlig afgift på sodavand for at modvirke unge menneskers overdrevne forbrug.

Parallelt hermed har det amerikanske skattevæsen gjort diverse udgifter relateret til bekæmpelse af fedme fradragsberettigede på selvangivelsen. Non-profit organisationer har igangsat en kampagne med det formål at overtale fastfoodrestauranter til at angive kalorieindholdet på menukortene.

Amerikanske ernæringseksperter ønsker desuden en revision af forbundsstatens "kostpyramide" fra 1991.

Pyramiden fremhæver vigtigheden af kulhydratindtagelse, mens alt fedt frarådes, selv olivenolie. Men: "Regelmæssig indtagelse af fødevarer med et højt kulhydratindhold øger risikoen for fedme," argumenterede David S. Ludwig fra Children's Hospital i Boston i Journal of the American Medical Association i maj 2002.

Antallet af mavebypassoperationer hos patienter med svær overvægt er ifølge American Society for Bariatric Surgery tredoblet fra 23.000 i 1997 til 63.000 sidste år. I hospitalsbyen Boston er ventetiden aktuelt 12 til 18 måneder. Under selve proceduren reduceres mavesækken til en størrelse, der svarer til et æg. Fremadrettet må patienten undlade at indtage sukkerholdige fødevarer, da fordøjelsessystemet ikke længere er i stand til at håndtere sukker. Det har især skabt opmærksomhed, at visse hospitaler har accepteret at operere overvægtige børn. Hospitalet Tufts-NEMC i Boston har således lanceret et program for overvægtige børn i puberteten og har allerede modtaget 54 henvendelser fra forældre. Blot tre er dog blevet godkendt til deltagelse.

"Mange kirurger og hospitaler engagerer sig i fedmeoperationer på grund af den betydelige indtjeningsmulighed. Men man skal være på vagt. Risikoen for komplikationer er markant," udtaler Dr. William Mackey, ledende kirurg på Tufts-NEMC.

Kvaliteten vil lide

Sammen med andre kirurger frygter han, at operationerne vil blive så udbredte, at det bliver umuligt at uddanne personalet tilstrækkeligt og tilbyde patienterne den nødvendige psykologiske støtte før og efter indgrebet.

Operationerne er blevet så populære i USA, at der endnu ikke er fastsat minimumskrav til kirurgers uddannelse. Der eksisterer ikke en national database med statistiske oplysninger om fejlede operationer, der resulterede i komplikationer eller dødsfald. Generelt afgår 1 ud af 200 personer ved døden på grund af en blodprop i lungerne eller mavesaft, der siver ud i blodbanerne og forårsager en infektion.

Men i sidste ende er det udelukkende amerikanere med en dækkende sygeforsikring, der kan forvente at blive helbredt for fedme gennem et kirurgisk indgreb. 40 millioner amerikanere må klare sig uden sygesikring, og det er i denne gruppe, man finder flest overvægtige - personer, der desuden hyppigere rammes af følgesygdomme som diabetes og funktionsnedsættelse i diverse lemmer.

Kun en radikalt ny ernæringspolitik fra myndighedernes side, en effektiv kampagne rettet mod fødevarebranchens energitætte og fedende produkter samt et stop for reklamer målrettet mindreårige, vil kunne medføre en ændring.

For nylig fremhævede en af USA's førende fedmeeksperter, Kelly Brownell fra Yale University, at præsident George Bush kunne tjene som et forbillede for befolkningen, hvis han stillede sig foran tv-kameraer i en McDonald's-restaurant og opfordrede amerikanerne til at holde sig langt væk fra usund mad. "Folk ville lytte," mente Kelly Brownell.