alebuzz.pages.dev

Kommende far app

FAR har f&;et en helt ny applikation

Er det muligt at lege med sit lille barn og samtidig styrke sine muskler? Ja, uden tvivl. Den nye FAR app guider dig igennem processen.

App'en assisterer dig blandt andet med, hvordan man som far kan træne med sin lille guldklump for at komme bugt med "far-maven", squatte med barnet på armen eller lade den lille lave kolbøtter. 

Det er også i FAR-applikationen, du kan finde en guide til baby-venlige caféer og legepladser, måle, hvor langt du har gået med barnevognen, så du kan prale overfor dine venner og få gode råd til, hvordan du håndterer konflikter og stimulerer barnets sproglige og motoriske fremskridt. 

FAR-appen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Danske Fysioterapeuter og TrygFonden. Indholdet er udarbejdet af far-bloggerne Kasper Susaa og Laus Risby, som manglede en app til småbørnsfædre. 

Selvom det forventes, at man som far engagerer sig og tager sin del af pligterne, findes der meget begrænset information målrettet fædre. Derfor har de to far-bloggere skrevet om graviditet og forældreskab specielt til fædre og har krydret app'en med en række funktionaliteter, der gør det en smule sjovere at være sammen med sin nyfødte søn eller datter.  

Træningsøvelserne, der involverer den lille ny, er designet af Danske Fysioterapeuter. App'en er løbende blevet testet af fædre og er blevet afprøvet i en række fædrelegestuer. 

App'en er gratis den første måned. Efterfølgende koster den 25 kroner. App'en kan downloades via App Store fra den 6. marts  

Fakta om FAR app:

  • Leksikon om graviditet, fødsel og barnets udvikling de første tre år. 
  • Råd og viden om bl.a. håndtering af konflikter, bleskift og sproglig udvikling. 
  • Træningsøvelser til baby og far, som motorisk stimulerer babyen og giver far sved på panden. 
  • Huskeliste så du får pakket rigtigt til fødslen, turene med babyen og til rejser.
  • Tril med baby og mål, hvor langt du er gået med barnevognen, og optjen badges. 
  • Find nærmeste baby-venlige café, pusleplads og legeplads. 

Klik her for at gå til FAR-appen på iOS app store


Hvis du ønsker at høre mere om FAR app'en, kan du kontakte:

Freja Bange Nyboe - Komiteen for Sundhedsoplysning
fn@ / +45

 

Sille Frydendal - Danske Fysioterapeuter

sl@ / +45


  • med