alebuzz.pages.dev

Hvad er guld i det periodiske system?

28/10/2020

Guld er et af de mest æstetiske materialer at designe smykker med, men hvorledes opstår det i virkeligheden?

Når man skal fremstille smykker af guld, laves det i legeringer med andre metaller som eksempelvis sølv, palladium, kobber med flere. Det skyldes, at guld er for blødt et materiale i sig selv til at fremstille smykker af. Det siges, at guld i sig selv er så fleksibelt, at det kan formes med hænderne.

De forskellige legeringer giver forskelligartede nuancer til guldet afhængigt af materialet. For eksempel skaber en større mængde af sølv og palladium en legering, som vi kender som hvidguld. Hvis guldet blandes med eksempelvis kobber, erhverver det en rødlig farve, men blandes det med palladium eller jern, bliver farven mere sølvhvid.

Alle guldsmykker får en guldstempling, alt efter hvor stor en procentdel rent guld, der er i. Det reneste guld er 24 karat, også kendt som finguld. Hvis et smykke for eksempel er 14 karat guld, vil det have guldstemplet 585, eftersom 58,5 procent af legeringen er guld. 8 karat stemples 333, og 18 karat stemples med 750, således at man på den vis altid kan se, hvor meget guld smykket indeholder.

Guld er et grundstof, der dannes gennem en fusion af grundstoffer, der binder 79 protoner og 118 neutroner sammen. Det er nummer 79 i det periodiske system og går under betegnelsen "Au", som står for aurum, hvilket betyder guld på latin.

Foruden smykkefremstilling anvendes guld også til eksempelvis elektronik, da guld ikke ruster.

Det meste guld bliver fundet i Sydafrika og Asien, hvilket udgør cirka 500 tons om året, men det er Indien, der er klodens største forbrugere. Guldet udvindes fra underjordiske miner, hvor det bliver gravet ud af jorden og kan findes under jordens overflade på alle jordens syv kontinenter.

Den største guldklump, der nogensinde er blevet fundet, var i Australien i 1869 med en vægt på 72 kg. Klumpen blev døbt "Welcome Stranger" og blev solgt for kun 81.000 kr. Hvis guldklumpen skulle være solgt efter guldpriserne i dag, ville den koste omtrent 19 millioner kr.

Har du spørgsmål eller forespørgsler vedrørende guldsmykker, så tag endelig kontakt til os.

De bedste hilsner

ToftJessen