Hvad betyder tv-transmitterer
Kabel-tv blev hurtigt et nødvendigt tilbud i det innovative USA, hvor der i 1940'erne allerede var et marked til flere tv-kanaler, end det rent teknisk var muligt at udbreder i æteren. En kombination af VHF- og UHF-senderanlæg ville som regel tillade udsendelse af 5-10 tv-kanaler i et større geografisk område under optimale forhold; i USA var udvalget i 1960'erne ofte over 20 kanaler i de større byer.
Tidligt opstod der tradition for streng regulering af tv-udbuddet, og det såkaldte must-carry-princip blev indført, hvorved alle kabelejere var forpligtet til at distribuere bestemte kanaler for at undgå ulige konkurrenceforhold for tv-stationerne. Dertil kommer et forbud mod cross-ownership - en regulering af muligheden for, at samme ejerkreds både ejer tv-stationer, radioer og aviser på et område og dermed har kontrol over kommunikationsmulighederne. Dette princip findes i USA, men ikke i Danmark.
Herhjemme og i mange andre europæiske lande, hvor adgangen til nabolandes tv var god, fik kabel-tv en ny dimension via fællesantenneanlæg, som siden 1960'erne er blevet installeret i både etagebygninger og tætte villaområder. Formålet var et bedre tv-signal, færre besværlige antenner på taget og, måske især, adgang til udenlandsk tv.
I Danmark forsøgte teleselskaberne (senere Tele Danmark) i 1985 at opnå monopol på en landsdækkende fordeling af satellit-tv og tv fra nabolandene i det såkaldte hybridnet. På dette tidspunkt var interessen for individuelle paraboler og etableringen af store privatejede kabel-tv-net imidlertid så udviklet, at hybridnettet mistede sit monopol og muligheden for at blive landsdækkende. I 1996 var anslaget på 700.000 husstande tilsluttet, plus yderligere mindst 600.000 boliger med fællesantenneanlæg, hvilket gav ca. 60% af alle danske husstande adgang til kabel-tv.
I 1996 blev der udstedt tre tilladelser til kabeldistribueret tv: DK4, Pay-per-View og Stofas betalingskanal. Spørgsmålet er dog, om de overlever den massive konkurrence fra billigt eller gratis satellit-tv og de tre nationale tv-kanaler. I Danmark er det politisk besluttet, at kabel-tv ikke må vise reklamer, hvorfor indtægterne skal hentes hos de tilsluttede husstande. Da satellit-tv's fordeling bliver stadig billigere og endda giver muligheder for at omgå nationale reguleringer i modtagerlandene, vælger de fleste tv-selskaber denne løsning. Kabelnettet spiller en rolle som passiv distributionskanal for satellit-tv det sidste stykke ud til forbrugerne uden parabol.
Der har været mange ideer om kabel-tv's særlige potentialer, især for det lokale demokrati, og mange forsøg er blevet gjort i boligforeninger og fællesantenneanlæg. Men med gode og delvist udnyttede muligheder for udsendelse af lokal-tv i æteren er kabel-tv i snævre forstand sandsynligvis ikke et realistisk fænomen i Danmark. Til gengæld åbner der sig muligheder for distributionsløsninger for betalings-tv via kabler og dekoder samt supplerende internettilgang via telenettet.