Hvad vil det sige at kvæge

Mælkens fremstilling

For at køer kan generere mælk, er det en forudsætning, at de har kælvet, og for at opretholde mælkeproduktionen skal de føde en ny kalv hvert eneste år.

En ko påbegynder sin tilværelse som kalv. Hunkalve benævnes kvier, indtil de har sat deres første kalv til verden - efter denne begivenhed skifter de status til køer. Kvier insemineres typisk i en alder af tretten til seksten måneder. Drægtighedsperioden strækker sig over ni måneder, hvorefter de kælver første gang, når de er omkring to år gamle. Umiddelbart herefter påbegynder de at producere mælk.

Cirka to måneder efter kælvningen foretages der en fornyet inseminering af køerne. Malkningen standses omtrent to måneder før næste forventede kælvning, for at yveret kan få en tiltrængt hvile. Straks efter kælvningen genoptages malkeprocessen. Som oftest adskilles kalven fra moderen et par dage efter fødslen, hvorefter den ernæres af mælkeerstatning, supplerende kraftfoder og tørret græs.

Hovedparten af de danske malkekøer bliver sendt til slagtning, efter de har givet mælk i tre til fire år, da deres mælkeydelse mindskes med alderen. En gennemsnitlig malkeko vil således typisk føde to til tre kalve i løbet af sin levetid.

Dyk ned i dansk mælkeproduktion

Produktion af oksekød

Kød fra kvæg betegnes som oksekød. Ved salg til forbrugerne skelnes der dog mellem adskillige varianter.

Når det gælder kød fra kvæg, findes der flere kategorier, afhængig af dyrets alder: Kalvekød, som stammer fra dyr, der maksimalt er et år gamle; Ungkvægkød, der kommer fra dyr mellem tolv og fireogtyve måneder; og endelig Oksekød, der fås fra dyr ældre end fireogtyve måneder. Inden for sidstnævnte kategori udgør malkekøer ofte omkring firs procent (80%) af den samlede mængde.

På trods af, at der i praksis kun eksisterer tre hovedtyper af kød fra kvæg, opererer man inden for kvægbruget med yderligere dyrekategorier, der anvendes i fremstillingen af okse-, ungkvæg- og kalvekød:

Kalve

Kvæg, der er under et år gamle, defineres som kalve. En betydelig andel af tyrekalvene fra mælkeproducerende besætninger opfedes med henblik på slagtning som enten kalve eller ungtyre. Et stigende antal danske landbrugere fremavler kalve, som er et resultat af krydsninger mellem kødkvæg og malkekvæg. Dette resulterer i kalve med en højere kødfylde sammenlignet med dem fra rene malkeracer.

Ungkvæg

Kvæg i aldersspændet tolv til fireogtyve måneder kategoriseres som ungkvæg. Disse er hyppigt hantyrene, der opfedes som ungtyre til kødformål; dog forekommer ungkvier også i denne gruppe. Historisk set blev størstedelen af ungkvægkødet afsat til eksport, især til Sydeuropa; dog har der i de seneste år været en voksende tendens til, at det forbruges mere her i Danmark.

Krydsningskvier

Vedrørende kvier, der udspringer af krydsninger mellem kødkvæg og malkekvæg, har Danish Crown udviklet et særligt initiativ, der indebærer slagtning, når dyrene har opnået en alder på atten til fireogtyve måneder. Disse dyrs kød udmærker sig ved en exceptionel spisekvalitet, kendetegnet ved fin fedtmarmorering. Dette produkt bærer navnet Premium Kvier. Yderligere information kan findes på Danish Crowns officielle hjemmeside via dette link.

Stude

Stude er tyre, der er blevet kastrerede. Gennem kastration opnår man en mere adfærdsmæssigt rolig dyrebestand. Dog er deres væksthastighed reduceret, og de tenderer til at akkumulere mere fedt end både tyrekalve og ungtyre. Produktionsomfanget af stude i Danmark er begrænset.

Tyre

Hantyrene, der når en alder af over fireogtyve måneder før slagtning, defineres som tyre. Fremstillingen af tyre i Danmark er af beskedent omfang.

Kødkvæg

Kvægracer, hvis primære formål er kødproduktion, benævnes kødkvæg. Disse adskiller sig fra de racer, der traditionelt anvendes til mælkeproduktion. Atten forskellige kødkvægracer er officielt registreret i Danmark.

Fremstillingen omfatter såvel renracede eksemplarer som diverse krydsninger mellem racetyperne. Især kalve og unge dyr fra kødkvægsbesætninger sendes til slagtning, dog inkluderes også ældre dyr, når de udfases fra produktionen. Disse køer betegnes ammekøer, eftersom de dier deres afkom, indtil kalvene er cirka seks måneder gamle. Kalvene slagtes ofte, når de når en alder af omtrent tolv måneder. Omkring femten procent (15%) af den samlede danske kobestand består af ammekøer.

Ammekøer anvendes hyppigt til vedligeholdelse af naturområder, idet de gennem deres græsning bidrager til at regulere vegetationen, hvilket skaber åbne forhold og plads til en mangfoldig flora og fauna.

Antallet af slagtninger

I de seneste mange år har der været en nedadgående tendens i produktionen af okse- og kalvekød. Dette kan primært tilskrives en løbende forbedring af malkekøernes ydelse, hvilket reducerer behovet for et stort antal dyr for at opnå den samme mælkemængde.

Slagtetallene har i de seneste år stabilt befundet sig på et niveau af cirka en halv million (500.000) årligt. Hovedparten af de slagtningsegnede dyr omfatter køer, ungtyre samt kvier.

Gennemgå data for oksekødsproduktionen