Hvad er årsagen til lugtgener fra søen?
Fiskere er frustrerede: Det dufter af kloak, og sigtbarheden er begrænset til 20 cm
Mørke skyer trækker sig sammen over Sjælsø, da vi stiger ombord i en af Lystfiskeriforeningens joller i den østlige ende af søen denne sensommerdag i midten af august. En død krebs flyder rundt i overfladen af det algefarvede vand. Her er en svag lugt af svovl og kloak.
HJÆLP OS MED AT REGISTRERE SØERNES KVALITET
Det eneste, du skal gøre, er:
- Aflæg et besøg ved din lokale sø
- Fyld en beholder med vand fra søen, f.eks. en flaske eller et glas
- Tag et billede eller en video af både beholderens indhold og selve søen
- Beskriv eller nedskriv din oplevelse af søens tilstand
- Send dine observationer til os på deglemtesoer@sportsfiskerforbundet.dk
- Oplys tidspunkt, sted og dit navn
Bemærk, at du ved at indsende materialet giver os ret til at anvende det på Danmarks Sportsfiskerforbunds platforme og dele det med pressen for at øge opmærksomheden omkring søernes udfordringer.
Anvend deglemtesøer, når du deler dine billeder på sociale medier, og husk gerne at tagge @sportsfiskerforbundet.
Sammen kan vi udrette noget!
LÆS YDERLIGERE OM "DE GLEMTE SØER" HER.
- Søen har været lukket for badning i store dele af året. Kun når vinden kommer fra syd, tillades badning, da algerne dermed presses væk fra badeområdet. Men folk vælger typisk ikke at bade, når vandet er så grønt - det er ikke særlig indbydende. Og sidste år var der endda en rapport om en hund, som døde efter at have indtaget for mange blågrønalger fra søen, forklarer Mads Lottrup Jyde, der fungerer som bådinspektør ved søen og er mangeårigt medlem af Lystfiskeriforeningen. Han er desuden biolog ved NIRAS i afdelingen for Vand og Forsyning, specifikt i gruppen for vandløb og søer, hvilket giver ham et dybtgående kendskab til søernes biologiske og kemiske processer.
- I de danske søer er situationen ikke forbedret i løbet af de seneste 30-40 år. Belastningen med næringsstoffer er ikke blevet tilstrækkeligt reduceret. Disse næringsstoffer stammer ofte fra spildevand - for eksempel fra overløb fra kloaksystemer - eller fra udvaskning fra landbrugsjord. Selvom der er gjort fremskridt, er det ikke nok til at have en mærkbar positiv effekt på søernes sundhedstilstand. Beklageligvis, siger Mads Lottrup Jyde.
Jollen glider gennem algesuppen, mens de såkaldte trichomer - trådlignende kolonier af blågrønalger - flyder langs siden.
- Normalt "tipper" søen til i august og bliver grøn og snasket, men i år indtraf dette fænomen allerede i maj, bemærker Mads Lottrup Jyde.
En anderledes fiskeoplevelse
Mads justerer elmotoren og styrer os mod nogle spændende stenformationer, som burde huse aborrer på denne årstid. Sjælsø var tidligere kendt for sit gode aborrefiskeri med mange store individer. Men i de seneste år har aborrefiskeriet været svingende, fortæller Mads Lottrup Jyde.
- Lige nu er bestanden på vej op. Der findes en god årgang af aborrer på omkring 1,2-1,3 kg. Dette skyldes sandsynligvis mere naturlige bestandsvariationer end forbedringer i vandkvaliteten, pointerer Mads Lottrup Jyde.
- Næringsrige søer kan ofte understøtte en stor fiskebestand, så dårlig vandkvalitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med dårligt fiskeri. Dog forringes den samlede oplevelse, når man fisker og sigtbarheden er begrænset til 20 cm, og når søen er hårdt ramt af blågrønalger, kan man tydeligt lugte dem - en karakteristisk kloaklugt. Det ødelægger fornøjelsen, fremhæver Mads Lottrup Jyde.
Om vinteren klarer vandet typisk op, og søen viser sig fra en helt anden side.
- Det er en helt anden oplevelse at fiske her i vinterhalvåret og det tidlige forår. I maj og juni kan man sejle over smukke områder med undervandsplanter, observere mindre byttefisk og kaste ved kanterne, hvor aborrer og gedder jager. Man kan se fisk følge efter agnet og endda være heldig at se dem bide på. Det er det, der gør det magisk, forklarer Mads Lottrup Jyde.
- Om sommeren er fiskeriet mere uforudsigeligt, fordi småfiskene ikke opholder sig omkring vandplanterne, da vandet er for uklart til, at rovfiskene kan se dem. De samles i stedet i store grupper i det grumsede vand og jager midt ude på søen. Her må man lokalisere dem ved dørgefiskeri, hvilket er en anden og efter min mening mindre spændende form for fiskeri, siger Mads Jyde Lottrup.
Forbedret tilsyn og konkrete tiltag
Sjælsø er inkluderet i Vandområdeplanerne sammen med 986 andre søer. Dette indebærer, at den bør overvåges, og der bør iværksættes initiativer for at forbedre vandkvaliteten og naturen. Men blot fordi en sø er omfattet af Vandområdeplanerne, er det ingen garanti for, at der rent faktisk sker noget.
Den såkaldte NOVANA-overvågning er så mangelfuld, at der kun udføres regelmæssige undersøgelser i 18 søer, og ca. 160 søer undersøges hvert 6. år. De resterende søer overvåges endnu sjældnere eller slet ikke, forklarer Mads Lottrup Jyde.
Det er tankevækkende, at der stort set intet er sket siden de omfattende tiltag med kloakering og spildevandsrensning i 60'erne og 70'erne, som forbedrede tilstanden i 90'erne. Det vidner om manglende engagement i søerne.- Mads Lottrup Jyde.
- Overvågningsprogrammet kan med rette betegnes som utilstrækkeligt. Og uden tilstrækkelig viden om søernes tilstand, udvikling og de faktorer, der påvirker dem, er det vanskeligt at iværksætte de korrekte tiltag, siger Mads Lottrup Jyde og fortsætter:
- Det er tankevækkende, at der stort set intet er sket siden de omfattende tiltag med kloakering og spildevandsrensning i 60'erne og 70'erne, som forbedrede tilstanden i 90'erne. Det vidner om manglende engagement i søerne, siger Mads Lottrup Jyde.
Han påpeger, at det vil være både kostbart og tidskrævende at rette op på søernes problemer.
- Den uheldige realitet er, at selvom man stoppede tilførslen af spildevand og overløb ved de søer, der er berørt af det, ville der sandsynligvis gå 20-30 år, før man så en positiv effekt. Mange steder er tidligere tiders synder, især i form af fosforudledninger, lagret på bunden af søen og holder søerne i et miljømæssigt jerngreb, forklarer Mads Lottrup Jyde.
- For Sjælsø er der for eksempel behov for yderligere separatkloakering og anlæggelse af forsinkelsesbassiner. Dette arbejde er i gang, men det er både dyrt og tidskrævende. Separatkloakering kan koste mange millioner kroner og har ofte en tidshorisont på 30 år, siger Mads Lottrup Jyde.
Lystfiskeriforeningen vil engagere sig aktivt
Stemningen ændrer sig, da Torben Carmes pludselig får et bid på sin gule jig. Der er trods alt noget at fange i det grønne, uklare vand.
- Den er ikke stor, konstaterer Torben hurtigt.
- Men der er da liv.
Torben Carmes er medlem af bestyrelsen i Lystfiskeriforeningen og har for nylig været med til at oprette et Miljøudvalg i foreningen.
SÅDAN KAN VI GENOPRETTE VORES SØER
Reducer tilførslen af næringsstoffer ved at regulere landbrugets brug af fosfor og kvælstof eller ved at tage landbrugsjord ud af drift.
Forbedr spildevandsbehandlingen og minimer risikoen for overløb af urenset spildevand. Dette er særligt vigtigt i bynære søer, hvor der ikke er næringstab fra landbruget.
Genskab eller etabler nye vådområder omkring søerne for at opnå naturlig filtrering af næringsstoffer. Sørg for, at der er tilstrækkeligt brede zoner langs vandløbene.
I visse tilfælde kan man fjerne næringsstofrigt sediment fra søbunden og/eller anvende kemikalier som aluminiumsulfat til at binde fosfor. Dette bør ske på et videnskabeligt grundlag.
Intensiver overvågningen af vandkvalitet og biodiversitet for at kunne justere genopretningstiltagene effektivt. Flere søer bør inkluderes i overvågningen, og de bør overvåges oftere og med fokus på flere parametre - herunder iltindhold, vandets klarhed osv.
Kontroller, at udyrkede zoner langs vandløbene overholder den lovpligtige minimumsbredde.
- I foreningen har vi altid arbejdet med miljø og natur, men vi ønsker at være mere fokuserede på dette område i fremtiden. Derfor er der etableret en arbejdsgruppe, som vil arbejde for at gøre en endnu større indsats for miljøet. Vi er stadig i opstartsfasen, og vi vil kæmpe for et bedre vandmiljø i de søer, hvor vi har fiskerettigheder, siger Torben Carmes.
- Vi overvejer blandt andet, om vi skal fokusere på konkrete genopretningstiltag, såsom forbedring af gydeområder for aborrer og gedder, eller en mere politisk tilgang, hvor vi bruger vores stemme i den offentlige debat. Vi må se, hvilken retning arbejdsgruppen ønsker at gå. Som en relativt stor lystfiskerforening mener vi, at vi har et ansvar for at gøre en forskel - også selvom det kan tage tid, siger Torben Carmes.
Han mener desuden, at der generelt er behov for øget offentlig opmærksomhed omkring søernes dårlige tilstand.
- Jeg tror, at alt for få mennesker er klar over de udfordringer, som søerne står over for. Det bør der gøres noget ved - det må være et af de første skridt. Og vi lystfiskere er jo nogle af dem, der bruger og færdes i naturen regelmæssigt, så vi har gode forudsætninger for at være talerør og dele vores oplevelser om for eksempel søernes tilstand, siger Torben Carmes, mens han afkroger sin fangst. En lille aborre på et par hundrede gram, som straks slippes tilbage i det grønne vand.
- Det giver os måske ikke flere fisk på krogen, men vi kan forhåbentlig bidrage til at bringe naturen tilbage i balance og dermed også få nogle større oplevelser, når vi er ude med fiskestangen, afslutter Torben Carmes.